Ni måneder efter: Mejeriet har ikke tilladelse til spildevand på plads

Ni måneder efter: Mejeriet har ikke tilladelse til spildevand på plads
Bornholms Andelsmejeri har i dag deres eget renseanlæg, hvor de selv renser omkring 94 procent af deres eget vand, fortæller mejeridirektør Per Olesen. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
FORURENING | KLEMENSKER | ABONNENT | 27. SEP 2021 • 17:30
Sofie Møller
Journalist
FORURENING | KLEMENSKER | ABONNENT
27. SEP 2021 • 17:30

I januar sendte regionskommunen et varsel til Bornholms Andelsmejeri om, at en række forhold skulle ændres, før mejeriet kunne få en ny spildevandstilladelse. En tilladelse som ni måneder efter stadig ikke ligger klar.

Der ligger endnu ikke en endelig spildevandstilladelse klar mellem Bornholms Regionskommune og Bornholms Andelsmejeri.

Sådan lyder det korte svar fra leder af Natur og Miljø i regionskommunen, Michael Brandt-Bernbom.

– Det er en meget kompliceret sag, som tager tid. Derfor er vi stadig ved at udfærdige den endelige tilladelse, siger han.

Efter forureningsuheldet fra Bornholms Andelsmejeri, hvor en større mængde procesvand løb ud i vandløb og søer i området ved mejeriet november sidste år, sendte regionskommunen et klart varsel til mejeriet i januar.

Varslet lød på, at Bornholms Andelsmejeris spildevandstilladelse skulle ændres ved en række påbud for at sikre, at mejeriet lever op til kravene i miljølovgivningen.

Påbuddene kom nemlig på baggrund af nærmere undersøgelser, hvor regionskommunen fandt flere kritisable miljøforhold ved Bornholms Andelsmejeri. Heriblandt uacceptabel udledning af spildevand i 2020 til kloaknettet med tårnhøje pH-værdier mellem 9,9 og 11,9 og et fedtudskilleranlæg, der ikke er korrekt dimensioneret med risiko for udslip af giftig svovlbrinte i kloakken.

Men sagen er, at der ni måneder efter varslet, stadig ikke er en ramme for en spildevandstilladelse klar.

Sagen opsummeret

Den 3. november 2020 strømmede en større mængde procesvand med rester af mælk, valle og fedt fra Bornholms Andelsmejeri ud i en regnvandsledning og løb derefter ud i vandløb og søer i området ved mejeriet.

Et af de ramte steder var Præstemosen, hvor store mængder af fisk døde på kort tid på grund af fedtrester som satte sig i fiskenes gæller.

Udover skaller og gedder, døde også rigtig mange karper. Præstemosen var især kendt for sin store bestand af skælkarper, der har levet i søen i mange år, og mange lystfiskere har siden været bange for, at karpebestanden ikke ville overleve.

Kort efter ulykken sendte regionskommunen to påbud til mejeriet, som skulle sikre, at en lignende forurening ikke ville finde sted igen. Disse påbud blev efterlevet med det samme, lyder det fra leder af Natur og Miljø i kommunen, Michael Brandt-Bernbom.

Ved nærmere undersøgelser fandt kommunen flere problematiske miljøforhold ved mejeriet, som de ville have rettet op på. Derfor sendte de i januar en varsel om, at Bornholms Andelsmejeris spildevandstilladelse skal ændres ved en række påbud. Udformingen af tilladelsen er dog en lang proces og her ni måender efter, er der endnu ikke nogen aftale klar.


Døde fisk efter forureningen af Præstemosen, som især er kendt for sin store bestand af skælkarper, der har levet i søen i mange år. Privat foto

En balancegang

I varslet, som Tidende har fået aktindsigt i, lyder det, at flere af forholdene skulle færdigmeldes og være spildevandsmyndigheden i hænde senest 1. august 2021. Men datoen har på intet tidspunkt været gældende, fortæller Michael Brandt-Bernbom.

– Den dato kan du overhovedet ikke regne med, for varslet skal blot forstås som et oplæg. Det vil sige, at vi i regionskommunen påtænkte at stille følgende påbud med følgende frist, siger han.

Han fortæller, at efter varslet blev sendt den 28. januar 2021, har mejeriet haft en høringsperiode frem til den 1. marts, hvor der kom en bunke bemærkninger.

– Og det er de bemærkninger, vi sidder og forhandler frem og tilbage lige nu, siger han.

Hvad er grunden til, at de forhandlinger tager så lang tid?

– Det er en meget kompliceret sag. Der er mange faktorer, som gør, at det her ikke er en standardsag, og vi vil gerne have gjort tingene rigtigt i første omgang. Vi skal sikre os, at lovgivningen bliver overholdt, at mejeriets spildevand bliver håndteret på en forsvarlig måde, og samtidig at vi ikke beder mejeriet om at gøre noget, de ikke skal eller behøver. Det er den balancegang, som tager tid.

Hvad er en spildevandstilladelse?

Virksomheder, der udleder spildevand til det offentlige kloaknet, skal have tilladelse af kommunen. En spildevandstilladelse vil blandt andet indeholde krav til indholdet af skadelige stoffer i det spildevand, der udledes til kloakkerne.

Færdig til november

Grundet den komplicerede sag har begge parter hyret rådgivere til at føre dialogen og sammen finde den bedste løsning til den endelige spildevandstilladelse.

Ifølge direktør hos Bornholms Andelsmejeri, Per Olesen, har det været den bedste måde for mejeriet at håndtere sagen på.

– Jeg har ikke spidskompetence til at vide alt omkring spildevand, så derfor var det oplagt at få en ekstern rådgiver indover, siger han.

Både mejeriet og regionskommunen har været glade for dialogen, som gennem hele forløbet har været meget konstruktiv, og hvis alt går efter planen, vil en endelig revision af spildevandstilladelsen ligge klar i november – et år efter forureningsulykken.

Er man allerede nu gået i gang med at kigge på nogle af de kritisable forhold?

– Vi fik to påbud kort efter forureningen, som vi straks rettede op på. Men i forhold til spildevandstilladelsen er det en større sag, så vi venter til, vi har en plan for det hele, siger Per Olesen.

Vil det sige, at man på mejeriet har ladet forholdene stå til siden forureningen i november?

– Selvfølgelig kigger vi på tingene løbende. Vi er ikke interesseret i at genere nogen, så derfor har vi været inde at kigge på, hvordan vi kan optimere.

Kan du nævne nogle konkrete ting?

– Nej, men det er mange forskellige ting, vi har været opmærksomme på for, at der ikke sker det samme igen.

 

 

Dokumentatioin: Regionkommunens udkast til nye krav til Bornholms Andelsmejeri

1. Ét afledningspunkt: Virksomheden påbydes, at omlægge sin kloak, så al spildevand fra virksomheden til offentlig kloak afledes gennem ét afledningspunkt.

2. PH regulering: Virksomheden påbydes, at træffe foranstaltninger, så der ikke kan afledes spildevand med en pH udenfor det accepterede interval mellem 6,5 og 9, samt at virksomhedens kloak er udført i pH-bestandige materialer, hvor det er nødvendigt.

3. Fedtudskiller: Virksomheden påbydes, at have korrekt dimensioneret fedtudskilleranlæg efter DS 858/ 1825 og rørcenteranvisning 005, som drives og vedligeholdes, så der blandt andet ikke udvikles svovlbrinter i kloakken over 10 ppm.

4. Indretning af indvejningsstationen: Virksomheden påbydes, at indrette indvejningsstationen, så der ikke er risiko for spild af mælk i regnvandskloakken eller i vejriste.

5. Beholderkontrol: Virksomheden påbydes, at den nedgravede betonbeholder i virksomhedens nordvestlige hjørne underlægges en kontrol for styrke og tæthed mindst hvert 10. år af en autoriseret kontrollant.

6. Valletransportledning: Virksomheden påbydes, at etablere trykmåler og tæller på valletransportledningerne, så det sikres, at eventuel lækage på transportledningerne kan opdages, og risiko for forurening derved undgås.

7. Vaskepladser: Virksomheden påbydes at indrette virksomhedens vaskepladser, herunder indvejningsstationen med et korrekt dimensioneret olieudskilleanlæg efter DS 858/ 1825 og rørcenteranvisning 006.

8. ABC-Vurdering: Virksomheden påbydes at få udarbejdet en ABC-vurdering af de stoffer, som kan forekomme i processpildevandet.

9. Egenkontrol: 9.1. Indretning til egenkontrol: Virksomheden påbydes at indrette to prøveudtagningsmuligheder; én som der kan tages akkrediterede prøver fra, og én som virksomheden kan tilgå til at tage egne prøver.

9.2. Prøveudtagning af akkrediterede prøver: Virksomheden påbydes at lade en akkrediteret prøve udtage pr. måned som skal analyseres for de angivne stoffer i tabel 1 og tabel 2 af et akkrediteret laboratorium.

9.3. Prøveudtagning af egne prøver: Virksomheden påbydes at udtage en repræsentativ spildevandsprøve på 5 liter hvert afledningsdøgn.

10. Driftsjournal: Virksomheden påbydes at føre journal over de anførte punkter A-N i nærværende dokument.

11. Rapportering: Virksomheden skal sende en detaljeret redegørelse, såfremt de akkrediterede prøver overskrider de gældende kravværdier jf. tabel 1.

12. Regnvand: Virksomheden påbydes at fremsende en afløbsplan, der påviser, at virksomheden overholder en afløbskoefficient på 0,6.