Et mystisk fragtskib har vakt undren hos en række lokale fra Snogebæk og Dueodde.
Her har skibet kastet anker ud for kysten mellem Dueodde og Snogebæk.
Ifølge MarineTraffic har skibet ligget til anker siden d. 11. maj og er et fragtskib af typen Bulk Carrier fra Liberia.
Jørn Pedersen, formand for Snogebæk Havn, fortæller, at også han har undret sig, men indtil videre heller ikke ved mere end de informationer, man kan se på den digitale søfartsovervågning.
– Skibet venter på videre instrukser om, hvor det skal sejle hen, kan jeg se. Men mere ved jeg ikke, siger Jørn Pedersen.