Militæret bød inden for på Almegårds Kaserne

Syv mand høj kommer marcherende i deres beige soldateruniformer her på Almegårds Kaserne søndag eftermiddag. De bærer en vældig pæl på skuldrene, altså, virkelig vældig, for den har en omkreds, man som civil og aldeles ukyndig person ud i militærkunstens materiel vil vurdere til gøre den egnet til at fungere som mast på Fregatten Jylland.

Hvis den altså havde haft dobbelt længde, pælen.

Vi har en generel
interesse i, at forsvaret er
godt forankret i samfundet

Men nu hviler den altså her på syv par skuldre og bliver båret rytmisk gennem mængden af gæster på denne åbent hus-dag. Bageste mand holder lidt afstand til de øvrige seks soldater og tæller for:

– 1, 2, 3, 4, siger han med myndig røst og sikrer med denne kvartet-tælling, at ingen snubler i de andres fødder, og han har endda åndsnærværelse nok til under sin insisterende talmæssige rundgang også lige at sende et fingerkys i retning mod – ja, mod nogen. Lad os antage, at denne nogen er en, han kender.

De besøgende kunne komme ud at køre i et militærkøretøj. Foto: Berit Hvassum

Almegårds Kaserne har her forud for Flagdagen, som senere på dagen vil blive afviklet på Store Torv i Rønne, arrangeret åbent hus, idet første del af programmet er tilrettelagt for pårørende til de værnepligtige soldater fra Almegårds Kaserne og fra Det Bornholmske Hjemmeværn. Fra klokken 13 blev der der åbnet for offentligheden, hvilket har inspireret mange til at kigge forbi og tale med soldater, blive klogere på deres materiel og eventuelt få en lille tur i et militært køretøj. Søværnets Minørtjeneste er også med i arrangementet.

Heldigvis

Dér står kaptajn Mikkel Vinding, som er chef for alle de værnepligtige her på kasernen, altså for marineeskadronen. Han har arbejdet på kasernen over flere omgange, senest siden 2019, og han blev så for et år siden chef for de cirka 200 mand i marineeskadronen.

– Men af de værnepligtige har vi lige nu og her små 130, siger han, som er glad for, at det igen er muligt at lave åbent hus oven på de coronarestriktioner, som har gjort det umuligt i en periode.

Kaptajn Mikkel Vinding er chef for alle de værnepligtige på kasernen, altså for marineeskadronen. Foto: Berit Hvassum

– Men nu kan vi heldigvis igen, og det åbner for, at de værnepligtige, som typisk kommer fra alle mulige andre steder rundt i landet, kan invitere deres pårørende forbi, så de kan få et indblik i deres liv her på kasernen, siger Mikkel Vinding.

– De værnepligtige får en temmelig løs snor i dagens anledning, så de kan vise de pårørende deres belægningsstuer, undervisningslokalerne og så videre. Bataljonschefen og jeg selv har også indledningsvist helt overordnet fortalt de pårørende blandt andet om, hvordan vi strikker uddannelsen sammen ..., dér kommer jagerne, afbryder han sig selv, og vi vender alle blikket mod himlen, hvor et af militærets fly med stor hastighed og høj lyd skærer sig gennem de højere beliggende luftlag.

Ni udsendelser

– Det er jo flagdag, konstaterer kaptajnen så, inden han fortsætter:

– Vi har en generel interesse i, at forsvaret er godt forankret i samfundet, og det kræver, at borgerne får et indblik i, hvad der foregår, og en måde at sikre det på er at invitere inden for en på dag som i dag, hvor folk selv kan få syn for sagn. Og så har det her med soldater og uniformer og specielle køretøjer jo en tendens til at tiltrække sig noget opmærksomhed, for vi er lidt anderledes, end langt de fleste andre arbejdspladser.

Hyggeligt ser det ud, men det ér altså et potentielt dødbringende våben. Foto: Berit Hvassum

Har du selv nogensinde været udsendt som soldat?

– Kun ni gange, siger Mikkel Vinding spøgefuldt.

– Så jo, jeg har prøvet det.

Hvortil?

– Kosovo, Bosnien, Irak, Afghanistan, Ukraine. Men jeg har også været i militæret siden 1996 og været ved både Dronningens Livregiment i Aalborg, dengang det eksisterede, og ved Prinsens Livregiment, da det eksisterede, og en del andre steder også.

Hvilke tanker gør du dig om situationen i Afghanistan?

– Tingene er jo nogle gange, som de nu engang er. Det fylder meget for mange – jeg har været dernede, jeg har set det, der er foregået dernede, og nu må man bare konstatere, at den indsats, der er blevet ydet, er afsluttet nu. Mit klare, personlige synspunkt på det er, at den militære opgave blev løst fint, siger Mikkel Vinding.

 

Rosa Lind, Marcus Langberg, som er i Hjemmeværnet, og deres to børn Gry og Sif til åbent hus. Foto: Berit Hvassum

"Vi bidrager til at styrke Danmarks forsvar"

Gry på et år og Sif på tre er med deres mor, Rosa Lind, taget til åbent hus på kasernen, hvor deres far, Marcus Langberg, kan vise nogle drabelige våben frem, og hvor han i øvrigt er blevet malet med camouflagefarver, så man må blive grøn af misundelse.

– Lige nu er jeg i det, der hedder uddannelsesstilling, siger han.

– Men jeg ... ja, faktisk må vi ikke sige så meget lige i øjeblikket. Det er lidt nogle underlige tider.

Arbejder du i Hjemmeværnet, eller er du frivillig?

– Jeg er frivillig. Det er første gang, jeg er til åbent hus, men vi er her for at vise, hvad vi kan, fortælle om vores grej og skabe noget interesse i håb om, at der kommer nogle flere, der vil blive frivillige hos os.

Hvorfor synes du, det er en god idé at være det?

– Der er jo for eksempel mange, der savner "de grønne", når de har været inde at springe. Måske vil de ikke have med det at gøre på fuld tid, men de vil gerne støtte op om det danske forsvar og værne om hjemmet – altså, Hjemmeværnet, ikke? Derfor synes jeg, det er en god idé at kommer herud. I Hjemmeværnet får man nogle skide fede oplevelser og nogle rigtig gode kammeratskaber.

I bidrager vel også med nogle rent praktiske ting i forskellige sammenhænge?

– Ja, vi bidrager til at styrke Danmarks forsvar.

Du har aldrig selv tænkt på at gå professionelt ind i det danske forsvar?

– Nej, det har jeg sådan set ikke, siger Marcus Langberg, som bor lidt uden for Aakirkeby sammen med sin familie.