Foto: Almegårds Kaserne
Chefen for Stabselement Bornholm, major Torben Hedemann Petersen, har sendt Tidende et billede af en af de fundne 81mm-mortérgranater, der menes at stamme fra 1950'erne eller 1960'erne. Rusten har gnavet i projektilet, men umiddelbart er granaterne ikke farlige for mennesker og dyr. Der er nemlig ikke stødrør i de fundne granater, men de indeholder sprængstof, fortæller majoren.
– Der skal voldsomme kræfter til at udløse dem. Men vi er ikke interesseret i, at folk skal finde nogen og forsøge at åbne dem, og derfor lukker vi for adgangen til området.