Lokale beboere føler sig generet af voksende besøgstal: 'Det er ikke Hammershus'

Det er ikke nemt, når to lovgivninger overlapper hinanden.

Det ved man alt om, i 'den lille naturperle' Haralds Havn mellem Saltuna og Bølshavn på den bornholmske østkyst.

Haralds Havn er, som navnet antyder, en lille havn, en mole, eller et slæbested, som den almindelige bornholmer ikke tillægger den store betydning, eller i hvert fald ikke større betydning end så mange andre slæbesteder langs kysten.

Et dragende slæbested

Noget gør imidlertid, at den lille havn er begyndt at tiltrække sig større opmærksomhed. Dels er der kommet flere vandrere på kyststien, som passerer tæt på havnen. Dels har stedet en historie, som nok kan lokke en lektor eller to ned af de stejle trin.

Og så er Haralds Havn røget med i den voksende malstrøm af begejstret presseomtale, som følger i kølvandet på Bornholms nye status som hot destination for folk, der elsker natur, kunsthåndværk og god mad.

I Wikipedia beskrives stedet således: "Nord for Ypnasted havn ligger en lille mole kaldet Haralds Havn efter fiskeren Harald Hansen. Under den tyske besættelse blev der herfra udskibet mange flygtninge til Sverige, ligesom modstandsbevægelsen via havnen modtog betydelige våbensendinger."

Det lyder jo dragende, kan man sige, og så er Haralds Havn da også et meget idyllisk lille sted, omgivet af klipper og med lavt vand, som er let at træde ned i, hvis man skulle få lyst til en dukkert.

Men der er modsatrettede interesser ved slæbestedet, for der bor faktisk mennesker på havnen, og de har ikke lyst til at se på badende mennesker fra terrassen.

I må ikke være her

Klip til Miljøstyrelsen, hvor en jurist i Afdelingen for Naturbeskyttelse for to uger siden modtog en klage fra to borgere med adresse i hovedstadsregionen. Klagen er offentligt tilgængelig på kommunens postliste, hvis man har lyst til at læse den i sin fulde udstrækning.

Jeg har ikke noget imod, at folk kommer der, men det skal ikke være sådan et sted, hvor folk kommer valfartende for at finde den hemmelige havn. Det er ikke Hammershus

Dorrit Pedersen, sommerhusejer på anden række til Haralds Havn

"Anmeldelse af ulovlig spærring af naturadgang", står der i emnefeltet, og derefter følger et referat af et hændelsesforløb en lørdag i juni, hvor fire personer, herunder de to anmeldere, fandt ned til slæbestedet i Haralds Havn. Undervejs passerede de et skilt, opsat af ejerne.

"Da vi imidlertid havde opholdt os der i et par minutter kom der en mand farende og råbte: Her må I ikke være. Det er privat område. I må gå".

Dertil svarede vandreselskabet fra København: "Nej, vi må gerne være her, vi må bare ikke 'tage ophold', står der på Naturstyrelsens skilt? Det betyder, at vi gerne må være her, også i længere tid."

Hvortil manden, der ifølge anmelderne havde en tone og attitude som aggressiv og insisterende, svarede:

"Det passer ikke. I må ikke være her. Det er privat område."

"Hans opførsel skal ikke gå upåtalt hen," fortsætter de to anmeldere, der blandt andet beder Miljøstyrelsen om at indskærpe adgangsreglerne på den type naturarealer over for lodsejeren, "så han ikke uretmæssigt jager fodgængere eller besøgende væk", samt orientere om, "at man gerne må vandre til slæbestedet i Haralds Havn, for at sætte sig og spise picnic og tage en badetur".

Juristen i Miljøstyrelsen videresender med det samme klagen til Bornholm Regionskommune, da det er kommunen som har tilsynet med adgangsreglerne jf. naturbekyttelseslovens §73.

Skilt opsat af en af grundejerne i skoven ved Haralds havn. Foto: Berit Hvassum

Folk føler sig forulempet

I Bornholms Regionskommune sidder landskabsarkitekt Ilsebil Hansen. Hun er bekendt med den aktuelle sag, for det er hende, der har fået mailen fra juristen i Miljøstyrelsen.

Men det er ikke første gang, hun har hørt om problemer med adgangssager i Haralds Havn.

– Vi har fået nogle henvendelser gennem de senere år fra folk, der har følt sig lidt forulempet. Som troede, at de godt måtte gå der, og så er der kommet nogen og har sagt, at de ikke måtte gå der.

Ilsebil Hansen fortæller, at problemerne opstår, fordi området er fredet. Og i Danmark er der offentlig adgang til fredede områder. Samtidig er Haralds Havn privatejet. Og hvad må man så?

Ilsebil Hansen forsøger at forklare:

– Det er en lidt vanskelig sag, for der er to grundejere dernede, og den lille sti, der går ned til Haralds Havn ligger på én grund, og på den anden side af havnen ligger der et andet sommerhus, og så vidt jeg har forstået, så er det ejeren af det sommerhus, der ikke vil have, at folk går derned. Men fredningen siger, at man må færdes på stien og på hele det areal, der ligger fra stien og ned til vandet, siger Ilsebil Hansen.

Haralds Havn beskrives i pressen og i turistbrochurer som en perle på Bornholm, og der skal I gå ned. Og så kommer man derned, og så bliver man skældt ud. Det er jo ikke særlig rart

Ilsebil Hansen, landskabsarkitekt, Bornholms Regionskommune

De seneste år er Haralds Havn blevet mere kendt. Det startede for alvor, da en journalist fra Jyllands-Posten i 2011 brugte flere spalter på at omtale slæbestedet mellem Saltuna og Bølshavn under overskriften: Haralds hemmelige havn.

Det gør jo ikke sagen lettere, siger Ilsebil Hansen.

– Haralds Havn beskrives i pressen og i turistbrochurer som en perle på Bornholm, og der skal I gå ned. Og så kommer man derned, og så bliver man skældt ud. Det er jo ikke særlig rart, siger hun.

Vi jager dem ikke væk

Dorrit Petersen har haft sommerhus i Haralds Havn i 23 år. Det er hendes grund, som stien ned til slæbestedet går hen over, og det har hun ikke haft nogle problemer med overhovedet – indtil der pludselig begyndte at komme flere og flere.

– Men det er ikke os, der jager dem væk. Det er vores nabo, som bor tættere på vandet, siger Dorrit Petersen.

Tror du, han bider hovedet af mig, hvis jeg ringer og spørger, hvorfor han bliver så vred?

– Ja, det tror jeg. Han tror nemlig godt, at han må jage dem væk. Men det må han jo ikke, for det er jo fredet område. Man må godt gå igennem området, men man må ikke spise sin madpakke dernede, siger Dorrit Petersen.

Loven om offentlig adgang til en tur i vandet kan godt virke forvirrende. Et sted står der: På privatejede strandarealer må ophold ikke finde sted inden for 50 meter fra beboelsesbygninger. Et andet sted står der: Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning.

– Opholde sig, det er en bred formulering? Det kan vel godt skabe forvirring om definitionerne?

– Ja, og så er der den om, at man ikke må komme tættere end 50 meter på deres hus – og det ligger helt nede ved vandet.

Ikke hemmelig længere

Dorrit Petersen bor i anden række, og bliver derfor ikke generet af uventede gæster, der tager ophold på hendes grund. Men hun er træt af journalister, der skriver om Haralds Havn, uden at fortælle, at det er privat område.

– Jeg har ikke noget imod, at folk kommer der, men det skal ikke være sådan et sted, hvor folk kommer valfartende for at finde den hemmelige havn. Det er ikke Hammershus, siger hun.

Interessen for det lille slæbested er i princippet fuldt forståelig for hende. Hun elsker også Randkløve og Haralds Havn.

– Da vi overtog huset, blev vi nærmest glade, når der kom nogen og besøgte os. Vi er stolte af området, vi vil gerne vise det frem, siger hun.

Men nu går det den forkerte vej, erkender Dorrit Petersen. I sommerperioden er det lille slæbested, hvorfra der engang blev sejlet flygtninge til Sverige, simpelthen blevet overrendt.

Den hemmelige havn er ikke hemmelig længere. Og de mange ubudne gæster i højsæsonen generer tilsyneladende også Dorrit Petersens nabo.

– Han er også noget mere udsat, end vi er. De går lige ind i hans have og tager billeder, og der er også nogen, der har badet i havnen uden tøj på, fortæller hun.

Tanken om, at der nu igen bliver skrevet om Haralds Havn gør Dorrit Petersen nervøs.

– Hvis I absolut skal skrive om det, ville det være en meget stor hjælp, hvis I nævner, at det er privat område. Hele strækningen er fredet og redningsstien går gennem vores arealer, så folk skal have lov til at gå på den. Det skal bare nævnes, at det er privat.

Man skal opføre sig ordentligt

Tilbage til Ilsebil Hansen, der skal håndtere sagen med de vrede vandrere fra hovedstaden. Hun forklarer tålmodigt Tidende, hvordan landet ligger.

Han må ikke jage folk væk, fordi det er fredet område?

– Nej. Det må han ikke.

Har I kontaktet ham?

– Nej. Ikke endnu, men vi har snakket om, at vi vil skrive et brev, hvor vi indskærper reglerne for færdsel på fredet område. Vi kan jo ikke på den måde fortælle folk, hvordan de skal opføre sig. Men vi kan forholde os til, hvad man må, og hvad man ikke må. Og man må altså gerne færdes der. Så det kan vi gøre opmærksom på. Hvis de begynder at spærre adgangen, skal vi håndtere det, men ellers kan vi kun fortælle, hvordan reglerne er, siger Ilsebil Hansen, der kan bekræfte, at sager af denne karakter ikke et ukendt fænomen i Center for Natur, Miljø og Fritid.

– Vi får jævnligt henvendelser fra nogen, der har gået på kyststien, og så er der kommet nogen på mountainbike og må de det? Og der har vi den overordnede politik, at vi vil gerne have folk ud i naturen, men selvfølgelig skal man tage hensyn til hinanden og opføre sig ordentligt. Og naturen skal selvfølgelig heller ikke lide overlast. Så der er hele tiden en balance, man skal agere i der, siger Ilsebil Hansen.

Vi kan ikke gøre mere nu

Sagen om de fire vandrere, der blev jaget væk fra Haralds Havn af en aggressiv mand en lørdag i juni, er færdigekspederet, fortæller landskabsarkitekten fra Bornholms Regionskommune.

– I det her tilfælde har vi svaret, at vi gerne vil indskærpe reglerne overfor dem, der ejer. Haralds Havn ejes af private lodsejere, så vi kan ikke gøre så meget mere lige nu. Og så håber vi, at de i øvrigt har haft nogle gode oplevelser på Bornholm.

Det har ikke været muligt at finde frem til ejeren af sommerhuset på Haralds Havn.

PARAGRAFFERNE

Særligt for området ved Haralds Havn gælder en fredningsdeklaration fra 1934, der er tinglyst på matriklerne, hvor der står at alle har ret til at færdes til fods på arealerne.

For klippekysten gælder desuden naturbeskyttelseslovens regler for adgang for offentligheden på strande. Der står bl.a. i Naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 1: ”Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning”.

For skovområdet ned til Haralds Havn gælder reglerne i naturbeskyttelsesloven §23 om offentlighedens ret til at færdes på veje og stier i private skove.

Kilde: BRK