Lille overskud i slikbutikken for de voksne

ERHVERV

Nuvel, overskuddet er lille, men der er trods alt ikke røde tal på bundlinjen, og alt i alt er Trine Køhlert fra Cafe Torvehallen IVS i Torvehal Bornholm i Rønne godt tilfreds med resultatet.

Virksomheden har netop aflagt et regnskab for 2020, og den har givet et overskud før skat på 25.822 kroner, hvor det foregående regnskab lød på 282.725 kroner.

Cafe Torvehallen IVS blev stiftet 13. november 2018 og ved 2020's afslutning var firmaets egenkapital opgjort til 241.834 kroner, fortæller Det Centrale Virksomhedsregister.

Torvehallen skal være et sted,
hvor man kan komme ind,
og hvis man for eksempel får lyst
til en fiskefrikadellesandwich,
så skal du ikke begrænses af,
at vi ikke har sådan en på menukortet.

Således de tørre tal, men bag dem gemmer der sig selvfølgelig en historie, som kan foldes mere ud.

– Jeg var faktisk ret overrasket over, at vi gik ud med positive tal på bundlinjen, siger Trine Køhlert, som står i spidsen for selskabet.

– Og min overraskelse skyldes selvfølgelig, at hele sidste år var alle de ting, som egentlig er dem, der skal give overskud på driften, og som handler om vores café, om catering, fester og de øvrige arrangementer, vi gerne vil holde gang i, ikke mulige at lave på grund af corona. Så i virkeligheden kommer vores overskud udelukkende fra salg af de bornholmske fødevareproducenters varer. Og det er et helt andet dækningsbidrag, man har på det, man sælger for andre, end det, man producerer selv. Når vi har cafeen åben er der simpelthen nogle andre penge at tjene, som gør dækningsbidraget højere, og som kan løfte overskuddet i driften.

Fantastisk bygning

Coronaen lukkede ned for alverdens fester, ligesom cafeen i lange perioder i det seneste år har været tvangslukket.

– Det skete både i foråret sidste år og så igen fra slutningen af november, og dermed manglede vi det element, hvor vores hovedindtjening ligger, siger Trine Køhlert.

– Og vi plejer jo at have rigtig meget aktivitet herinde i forbindelse med Folkemødet, som blev aflyst, og det samme gælder for eksempel konfirmationer, som vi gerne har mange af. I løbet af sommeren laver vi normalt koncerter, grillaftener, smagsarrangementer og den slags, og i forbindelse med de forskellige festivaler har vi også fokus på at lave ekstra arrangementer, ligesom folk normalt kan leje hallen til bryllupper, fødselsdage og så videre. Men alle de ting har vi slet ikke haft noget af.

Ja, hvad skulle det være? Laila Williamson, til højre, er klar til at trylle i køkkenet. Foto: Torben Østergaard Møller

– At hele den del har været væk, har været det allersværeste for mig, for mit engagement i torvehallen ligger i høj grad i det med hele tiden at udvikle stedet og finde på noget, som gør, at flere får kendskab til os og kommer ind og ser, hvor fantastisk en bygning vi har – også om aftenen, hvor man kan danse på brostenene ude i gårdhaven. På den måde har det været et helvedes år, fordi min iværksætterhjerne har skullet indstille sig på daglig drift og nix weiter. Alle mine ideer om rosébanko, koncerter og alle de andre ting har jeg måttet stille i bero.

Har I trods alt kunnet udnytte de stille perioder på en eller anden måde?

– Ja, det har vi. Vi har investeret både tid og penge i at bygge slagteren om til et charcuteri. Det vil sige, at vi har lavet hele den ende af hallen om, så en kok kan arbejde der, og så har vi ansat en kok i stedet for en slagter. Det er noget, vi er blevet klogere på – altså, at torvehallen skal være et sted, hvor man kan komme ind, og hvis man for eksempel får lyst til en fiskefrikadellesandwich, så skal du ikke begrænses af, at vi ikke har sådan en på menukortet. Du skal kunne komme og sige, at sådan en har du lyst til, og så laver vi den til dig. Kunderne skal kunne gå i dialog med kokken og se hende arbejde, mens tingene bliver produceret. Vi har også kørt rigtig meget take away ud af huset.

Aldrig det samme

Oplever du, at de lokale beboere er blevet mere opmærksomme på jer?

– Ja, vi har sidste år i vores markedsføring satset på at ramme de lokale, så de får lyst til at bruge os også uden for sæsonen. For sæsonen kører jo normalt godt og kan næsten give sig selv. Sidste år var der rigtig mange mennesker på øen, og nærmest alle kom jo ind forbi, ler Trine Køhlert.

– Det, der var vigtigt for os, var derfor, at vi både i foråret og efteråret kunne få de lokale gæster herind, og det, synes jeg faktisk, er lykkedes. Folk har i højere grad fået øje på os og har også fået større lyst til at forkæle sig selv med de delikatesser, som standene har. Måske også fordi folk har været mere hjemme og haft mere tid til at lave mad og interessere sig for, hvad deres lokalmiljø kan tilbyde. Der er da også folk her i Gartnervangen, som siger, at "Gartnervangen ville aldrig blive det samme uden jer". Så de holder af, at vi her, uden nødvendigvis at komme her på dagligt basis. Det skal man jo heller ikke, det er en slikbutik for voksne med relativt dyre kvalitetsprodukter.

Hvordan tror du, det her år vil forme sig?

– Det, der står langt fremme i min bevidsthed, er, at vi ikke må udsætte noget. Forstået på den måde, at når vi får en idé som eksempelvis rosébanko, så nytter det ikke noget, at jeg tænker, at det kan vi gøre i sensommeren. For ingen kan garantere os, at vi ikke lige pludselig skal lukke ned igen. Men hvad det angår, er charcuteriet også med til at fremtidssikre os, for det kan eksistere, uden at cafeen er åben, ligesom resten af hallen i øvrigt kan. Men jeg tror da generelt på, at 2021 bliver et nemmere år og også økonomisk et bedre år for torvehallen, siger Trine Køhlert.

– Vi forventer at vækste og ikke mindst på grund af charcuteriet.

Og den der rosébanko?

Jo, det er den 28. maj.