Leder: Har burmesere strandet på Bornholm retssikkerhed?

LEDER

Tænker du nogensinde over, hvorfor Bornholms Tidende ofte rapporterer ganske detaljeret fra Retten på Bornholm med mange detaljer, påstande fra anklager og forklaringer fra sigtede og forsvarer? Det handler ikke kun om at vise en mere eller mindre dramatisk virkelighed eller om at tilfredsstille læsernes nysgerrighed. Retsreportagen sikrer også den sigtedes retssikkerhed. Når avisen beskriver sigtelser og fremlægger forklaringerne, er vi med til at sikre, at tingene går rigtigt til. I, læserne, kan på den baggrund undre jer og sågar protestere, hvis I synes, ting fremstår urimelige. Og så viser retsreportagen livet, som det også leves. Ofte møder vi i retssagen nogle af de mennesker, der ikke fandt deres plads i det etablerede såkaldte normale liv, men måske snarere i psykiatriens randzone.

I sidste uge beskrev vi, at en 44-årig burmesisk kvinde blev begæret varetægtsfængslet i fire uger. Hun var tiltalt for databedrageri, hærværk mod en af politiets patruljevogne, to tilfælde af vold mod politibetjente og for at have forvoldt fare for de to politibetjente.

Det er alvorlige sager. Stramrammen er i yderste konsekvens helt oppe i otte års ubetinget fængsel.

 

Selvfølgelig skal loven følges,
og skyldige dømmes. Selv
familiesammenførte, fraskilte
og udvisningsdømte

 

Fordi den burmesiske kvinde ikke taler godt dansk, blev grundlovsforhøret gennemført med tolk via en telefonforbindelse. Det viste sig hurtigt, ifølge vores udsendte, at tolken absolut ikke mestrede den særlige kunst at tolke en retssag. Flere gange måtte det gentages, hvad tolken skulle oversætte. Og vedkommende kendte ikke en række juridiske fagtermer.

Undervejs i udredningen af sagen forklarede den sigtede burmeser, at hun troede, betjentene ville slå hende ihjel, hvilket nok understreger hendes habitus. Hun fremstod som et menneske, hvis liv er kuldsejlet totalt. Hun opholder sig ulovligt i Danmark, fordi hun i dag er skilt fra den mand, hun i sin tid blev familiesammenført med. Hun fik i 2019 syv dage til at forlade Danmark, hvad hun ikke gjorde.

Sagen endte med, at kvinden blev varetægtsfængslet i fire uger. Hun nægtede sig skyldig i alle sigtelser. Og på det tidspunkt, hvor dommen faldt, deltog den burmesiske tolk ikke længere i grundlovsforhøret. Vedkommende var nemlig kun hyret til en times arbejde.

Det ligner lidt en farce. Forsvareren måtte da også resigneret meddele dommeren, at han ganske enkelt ikke kunne forklare kvinden, hvad dommen lød på. Hun valgte derfor at kære den til Østre Landsret.

Selvfølgelig skal loven følges, og skyldige dømmes. Selv familiesammenførte, fraskilte og udvisningsdømte stakler. Men meget tyder på, at burmeseren i en dansk retssal har fået en behandling, som vi ikke ville acceptere, en dansker fik i udlandet:

Ville du føle dig tryg ved at stå i en retssal i et andet land – og den eneste, der talte dit sprog, sad i den anden ende af en telefon? Indtil tiden løb ud.

Svaret er nej. Hvad kan vi gøre ved det?