Kultursammenstød gav jysk tilflytter en idé: Syp med smag af Bornholm

MÂD MED MERE

Line Hedeman Falk kommer fra et hjem, hvor alt blev lavet fra bunden. Det gjaldt også kryddersnapsene til frokostbordet. Fra barnsben var hun med i skoven, når hendes mor skulle plukke porse og gederams til jule- og påskesnapsen, og som voksen plukker hun nærmest helt automatisk blomster og urter i skoven og tager dem med hjem.

– Så det har altid været en ret naturlig ting for mig, at jeg har haft hjemmelavet snaps stående i barskabet, når jeg har haft gæster på besøg. Og så er det noget, jeg har forbundet med det at blive voksen, at så laver man selvfølgelig snaps, for det gør man, fortæller Line Hedeman Falk.

Sådan havde hun det, lige indtil hun mødte sin mand for seks år siden. Han er bornholmer og nexøbo, og han er vokset op med en helt anden tradition, som udløste en lille konflikt, da parret og hendes to børn flyttede til Nexø for fire år siden.

– Han drikker honningsyp, og jeg er vant til kryddersnapse. Det lyder som en biting, men det har rystet mig i min grundvold. Så siden da har jeg egentlig eksperimenteret med at lave forskellige snapse, som kunne sødes op med honning, sådan at der både har været noget i det håndværk, jeg godt kan lide, og der har været noget, han også kunne drikke, siger Line Hedeman Falk.

Produktion har vokset sig stor

Sådan begyndte det, som indtil videre er kulmineret med en tilmelding til den produktpris, kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem og Coop uddeler sammen. Vejen dertil har været lang og snoet, og undervejs har et hobbyprojekt grebet så meget om sig, at det står på tærsklen til at blive en egentlig produktion i regi af Falk Bornholm - Bornholmske syp og snapse.

I de seneste år har Line Hedeman Falk lavet snapse til forskellige fester, til påskefrokoster i nogle sportsklubber og til venner og bekendte. Da hun og Tommi Falk Petersen blev gift sidste år, havde de hyldeblomstsyp stående som bordkort, og lige så stille har hendes hjemmeproduktionen vokset sig lidt stor.

 

Det har udviklet sig af sig selv, kan man sige

 

– Samtidig har det bredt sig lidt, så der kommer folk til mig og spørger, om de kan købe det, både fra venner og bekendte, men også nogle, som har været hos nogle venner, og som så har smagten snapsen og gerne vil købe den. Så det har udviklet sig af sig selv, kan man sige, fortæller Line Hedeman Falk.

Kendskabet til hendes hjemmeproduktion har også bredt sig via familie, venner og bekendte i Jylland, og så har hendes mand opfordret hende til at gøre noget mere seriøst ud af det.

– Jeg har fået tilbudt et produktionskøkken lige pludselig. Så tænker jeg, at når nu chancen er her, så skal jeg gribe den, og så er Sol over Gudhjem en god måde både at få prøvesmagt noget af det lidt specielle, jeg laver, og også få promoveret, at jeg er i gang med at starte det rigtigt, siger hun.


Den gamle sodavandsfabrik

Det bliver ikke første gang, huset i Munkegade i Nexø danner ramme om produktion af drikkevarer. I baghaven står et fundament efter en tidligere købmandsbutik med tilhørende sodavandsfabrik, som blev bombet i maj 1945.

– Det var familien Erthmann, der havde den lille gesjæft, og de var også med til at importere te fra Indien til Perchs Thehandel i København. De har kunnet noget i den familie. Jeg kender lidt til historien, for vi har Karen Kristine Erthmanns gravsten liggende nede i vores baghave. Det er en af de gravstene, hvor der står navn, fødsels- og dødsårtal samt hele historien, så det er derfra, jeg har historien om sodavandsfabrikken og købmandsbutikken, siger Line Hedeman Falk.

På grund af den tidligere sodavandsfabrik står der mange gamle frugt- og bærtræer i haven. Fra dem fik sodavandsfabrikken blandt andet blommer, morbær, kirsebær, hyldeblomster, vindruer og stikkelsbær, som nu bliver brugt til syp og snaps.

– Det har jeg dyrket i stor stil, siden jeg flyttede herover for fire år siden, at gå ud i haven og så lave søde snapse med honning, fortæller hun.

Brug for laboratorium

Sypene og snapsene laver hun på en smagsløs vodkabase, som hun så smagssætter bær, frugter, urter og honning. De eneste udefrakommende smagssættere er vanilje, kakao og kaffe.

– Så prøver jeg at finde frem til de små, bornholmske leverandører, som har det. Jeg har været så heldig, at jeg har fået kontakt til Heidrun og Hans Jørn Koefoed, som har Pure Rainforest Chocolate, og som ejer vaniljefarme og kakaofarme. Det der med, at det skal være så bornholmsk som overhovedet muligt og præsentere, hvad øen kan. Jeg kan godt lide det der med at sige, at det er en bornholmsk syp, fortæller Line Hedeman Falk.

 

Jeg kan godt lide at have opskrifterne på plads, så jeg er klar over blandingsforhold og størrelsesforhold, når jeg skal ud at sanke og dyrke næste år

 

Af erfaring ved hun, at der er mange holdninger til, hvilken styrke en snaps skal have, at den skal ligge omkring 40 procent, men det gør hendes ikke. De ligger omkring 30-32 og måske op til 34 procent. Som spiritusproducent skal hun kunne fortælle, hvad alkoholprocenten er.

– Jeg spæder ikke op med ethanol, og det kommer jeg ikke til. Det er lidt svært at måle alkoholprocenten i syp, for når der er honning i, altså tilsat sukker, så skal det igennem et laboratorium, så det er noget af det, jeg sidder og arbejder på nu. Altså hvordan jeg kan få fingrene i et mikrolaboratorium, så jeg selv kan begynde at måle alkoholprocenten præcist, fortæller hun.

Anskaffelse af produktionskøkken og laboratorium er to konkrete eksempler på, at der er nogle udgifter forbundet med at etablere sig som sypproducent. Derfor planlægger Line Hedeman Falk at starte en indsamling via hjemmesiden Booomerang.dk, hvor man modtager præmier, alt efter hvor mange penge man donerer.

– Den bliver formentlig sendt i luften i næste måned, siger hun.

Et hav af glas i kælderen

Til Sol over Gudhjems produktpris har hun indsendt en syp med vanilje og blomster fra et blommetræ af sorten ringlotte, som står i baghaven. De små, gule blomster har trukket i en vodkabase, hvorefter det er sødet med en honning, som hun har valgt på grund af dens smag. Derudover har hun brugt lidt vanilje fra Fiji, som hun har fået gennem Pure Rainforest Chocolate. Det er en af de opskrifter, hun er ved at prøve af, inden hun går rigtigt i gang.

– Jeg kan godt lide at have opskrifterne på plads, så jeg er klar over blandingsforhold og størrelsesforhold, når jeg skal ud at sanke og dyrke næste år. Mine jyske aner gør, at jeg har det bedst med at lave ting på gefühl, men det dur ikke, når man skal skalere op, så skal jeg kende målene præcist og ikke bare på øjemål. Så lige nu er jeg der, at jeg sørger for at få skrevet opskrifterne korrekt ned, fortæller hun.

Aktuelt arbejder hun med 20-30 forskellige opskrifter, og i kælderen i Munkegade står en masse syltetøjsglas med alt mligt, blandt andet en rabarbersyp, som ifølge Line Hedeman Falk har taget lidt overhånd i år. Tanken er, at produktionen skal være dynamisk, så hun følger årstiderne og laver små partier af hver enkelt syp.

– Det kommer jeg til at holde fast i, for det er det, jeg har mødt interesse for, siger hun.

Almindelige menneskers smagsløg

Når man som Line Hedeman Falk laver mange forskellige sype og snapse, sker det også, at man laver nogle, der ikke smager godt. Det oplevede hun, da hun tidligere på foråret lavede en ramsløgsnaps.

– Vi var tæt på at blive skilt. Vores hus stank af hvidløg, og på to uger var jeg nødt til at rense opvaskemaskinen tre gange, efter at have vasket en si, selvom jeg havde skyllet den af, inden jeg puttede den i opvaskemaskinen, fortæller hun.

Det er ikke kun hendes egne smagsløg, der afgør, om en syp virker eller ej. Via sociale medier har hun forbindelse til mange mennesker, og det udnytter hun til at spørge sig frem. Hun har også lavet en lukket Facebook-gruppe, hvor hun kan sparre med udvalgte personer. Hendes teenagedreng smager nogle af dem, en bekendt i Risskov hjælper hende, og der er en dartklub i Hvidovre, der er glad for at smage hendes snapse.

 

Det er en måde at introducere noget, som er på Bornholm, og som ikke er så meget andre steder

 

– Jeg bruger ikke så mange kokke og så mange gourmetkendere. Det er mere almindelige mennesker, hvis man kan sige det på den måde, og deres smagsløg, jeg prøver at ramme og gerne vil høre, for det er normale mennesker, som i sidste ende skal drikke snapsen, fortæller hun.

Ramsløgsnapsen gik i øvrigt ikke til spilde. Den viste sig at være fabelagtig til at marinere lammekød i.

– Vi har en kok i familien, som jeg sparrer lidt med om, hvad man måske tænke af alternativer, siger hun.


Glæden ved råvarerne

Selvom Line Hedeman Falk står på tærsklen til at blive professionel fødevareproducent, drømmer hun ikke om at kunne leve af det. Hun har en anden virksomhed, hvor hun arbejder som kommunikationskonsulent og rådgiver i digital markedsføring og sociale medier

– Det er jeg også glad for at sidde og nørde med, fortæller hun.

Sypproduktionen i Falk Bornholm skal i første omgang kunne hvile i sig selv, så hun kan dele sin glæde ved råvarerne med ligesindede og præsentere folk for den bornholmske natur.

– Det er en måde at introducere noget, som er på Bornholm, og som ikke er så meget andre steder, for eksempel laver jeg en morbærsyp. Vi har også nogle enormt gamle vinranker i vores have, og sidste år havde vi lidt over 100 kilo vindruer. Det er det, Bornholm kan, når der er så meget sol og varme herover som sommeren. Her er så specielt, at man kan gøre sådan noget, siger Line Hedeman Falk.

Hendes formodning er, at der er et segment, der gerne vil drikke en håndlavet syp uden selv at have arbejdet med at lave den, ligesom der er nogle, der helst spiser surdejsrugbrød, men ikke selv bager det.

– Et segment, der gerne vil have en syp, der er håndlavet og lavet med respekt for og glæde ved naturen og respekt for den tradition, der er forbundet med sypen. Jeg prøver at bevare så meget smag og så meget autencitet i snapsen som muligt, så jeg filtrerer meget forsigtigt, så der er masser af bundfald i. Den er grumset, og man kan se, at der er honning i, lyder det fra Line Hedeman Falk.