Kulturchef: Borgerne blev ret godt hørt om bibliotekerne

Bibliotekarerne måtte selv stå for at inddrage borgerne om den nye biblioteksplan, for der var ikke penge til at lægge opgaven hos uvildige, fortæller kommunens kulturchef. Louise Lyng Bojesen står grundlæggende inde for arbejdet med at inddrage borgerne, men mener i bakspejlet, at man godt kunne have spurgt folk direkte, om de var villige til at få lukket mindre biblioteker som prisen for, at Rønne Bibliotek kan blive moderniseret.

Bornholms Biblioteker stod selv for at inddrage borgerne i arbejdet frem mod den nye strategi for bibliotekerne, der netop nu indebærer, at mindre biblioteker skal lukke for, at Rønne Bibliotek kan blive bedre og mere moderne.

Sådan blev det, fordi der ikke var penge til et analyseinstitut – og fordi kommunens egne udviklingsfolk var fuldt besat med andre opgaver.

Det fortæller Louise Lyng Bojesen, chef for kommunens Center for Natur, Miljø og Fritid, om det stykke arbejde, som hun selv deltog i som medlem af styregruppen omkring den nye biblioteksstrategi.

Hun står i det store og hele inde for det stykke arbejde med at inddrage borgerne, som både borgerforeninger ude på Bornholm og statistik-eksperten Mads Stenbo Hansen i dagens avis kritiserer.

Hvem besluttede, at bibliotekerne selv skulle stå for arbejdet med borgerinddragelsen?

– Rammen var, at vi skulle holde det her arbejde indenfor bibliotekernes eget budget. Vi skulle ikke komme og bede om 300.000 kroner fra udvalget til det her projekt. Det lå i kortene, at bibliotekerne skulle betale det selv, siger Louise Lyng Bojesen.

Udtrykte bibliotekernes personale nogen betænkeligheder ved, om de ville være i stand til selv at stå for arbejdet med at inddrage borgerne?

– Jeg husker ikke, at det var specielt oppe at vende, at bibliotekarerne var i tvivl, om de havde kompetencerne til at stå for det. De er jo også vant til at være i dialog med borgerne.

At lave en undersøgelse med spørgeskema rigtigt er bare også noget, som der bliver undervist i på universitetsniveau. Der bliver for eksempel undervist i, hvor afgørende det er at formulere spørgsmål på den rigtige måde, fordi bare ét ord fra eller til kan flytte flere hundrede besvarelser?

– Det var noget, som vi drøftede, for jeg ved godt, at "som man råber i skoven, får man svar". Men vi havde bare også kun det budget, som vi nu en gang havde. Jeg synes måske heller ikke, at det er så interessant.

Blev det overvejet at lægge opgaven hos et analyseinstitut eller hos kommunens udviklingsfolk?

– Nej, for det var der slet ikke ressourcer til. Det var der heller ikke i Udvikling, der var helt bundet op af andre opgaver, siger Louise Lyng Bojesen.

Havde du overvejelser omkring, at det kunne være bedst at lægge opgaven med borgerinddragelsen ud i armslængdes afstand af bibliotekerne selv?

– Nej, det havde jeg ikke i og med, at ønsket om en ny biblioteksstrategi var kommet fra biblioteket, og at det var deres strategi, som det handlede om. Og de har også dygtige folk på biblioteket.

"Vi talte med ret mange"

Alle tre dele af borgerinddragelsen byggede på ret få borgeres holdning. Det laveste antal var otte unge, der blev interviewet på Campus Bornholm. Ingen af de deltagende borgere var udvalgt repræsentativt.

Hvad tænkte du om, at borgerinddragelsens undersøgelser bygger på 50 forældre i børnefamilier, 8 unge på Campus Bornholm og ikke-repræsentativt gennemført en spørgeskema-undersøgelse, der fik op mod 300 svar og en svarprocent på 7,5?

– Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil have flest mulige input. Det var også derfor vi holdt forskellige typer af arrangementer, siger Louise Lyng Bojesen.,

– Vi måtte ligesom bare acceptere, hvad vi havde fået ind. Jeg ville gerne have talt med flere, og spørgeskemaet har jo også været frit tilfængeligt. Men kan jo bare heller ikke piske folk til at svare. Med de midler, som vi havde, synes jeg egentlig, at vi fik en ret god borgerinddragelse.

Var der efter de tre initiativer herover overvejelser om at udvide arbejdet med borgerinddragelsen for at få flere data ind?

– Vi drøftede det på et tidspunkt. Men vi var også i en proces, hvor der lå en tidsplan, og hvor vi skulle levere et produkt inden sommerferien. Vi tænkte også, at vi formentlig havde fået fat i de mest engagerede borgere med den inddragelse, som vi havde lavet.

– Vi vidste godt, at vi ikke havde evig tid til det her arbejde, samtidig med at der også kører andre processer i kommunen. Så vi var optaget af, at nu skulle den her køres i mål og op til det politiske udvalg.

Holdt I hensynet til kvaliteten af borgerinddragelsen op mod hensynet til at holde en tidsplan?

– Vi synes faktisk selv, at vi har fået rigtig meget godt med fra borgerne. Kunne vi have ønsket os endnu flere input? Ja, det kunne vi godt, siger Louise Lyng Bojesen.

– Sammenholdt med hele processen tænkte jeg, at vi godt kunne være vores produkt bekendt. Vi tager jo også en masse forbehold, og det er jo heller ikke sådan, at der kun har været talt med to borgere. Vi har talt med nogle hundrede, og det er sådan set ret pænt i forhold til andre borgerinddragelser.

Vidste du efter borgerinddragelsen, at borgerne stod meget splittet i spørgsmålet om færre centrale eller flere decentrale biblioteker?

– Ja. Ved borgermødet var det tydeligt, at der var stor variation i borgernes ønsker. Det var ikke så overraskende, for det er også det billede, som vi møder til daglig. Der er ingen, der synes, at den her er nem, for samtidig stod vi også på en brændende platform i forhold til personalets arbejdsmiljø.

– Hvis der skal være mere af noget, skal der være mindre af noget andet. På det her tidspunkt var det bare ikke kendt, hvad der skulle være mere og mindre af.

Fra bibliotekarerne selv formulerede det i marts, var det da kendt, at prisen for at modernisere biblioteket i Rønne og måske også i Nexø ville være, at der skulle lukkes nogle af de mindre biblioteker.

– Jo, men vi har bare ikke beslutningskompetence til at afgøre, hvad der skal være mere eller mindre af. Bibliotekarerne kan godt foreslå, hvor man kan have mere og mindre. Og de kan sige, at vi er så tynd bemandet derude, at vi ikke kan lave et særlig godt tilbud. Men vi og de kan ikke beslutte, hvad der skal være mere og mindre af, siger Louise Lyng Bojesen.

– Når bibliotekarerne er afsted og ser, hvad biblioteket kan og skal andre steder i landet, ser de også, at biblioteket i Rønne halter bagefter, også selvom det er vores største. De skal også bringe deres faglighed i spil.

Centralt spørgsmål kom ikke

Ingen af de deltagende borgere blev bedt om at forholde sig til noget centralt, som bibliotekarerne vidste, da borgerne blev inddraget: At prisen for at moderinisere Rønne Bibliotek vil være, at mindre biblioteker må lukke.

Det mener Louise Lyng Bojesen, at man godt kunne have spurgt folk direkte om. Samtidig siger hun, at det slet ikke var sigtet med borgerinddragelsen at spørge folk om noget så eksakt.

Var du efter spørgeskemaundersøgelsen opmærksom på, at respondenterne i undersøgelsen ikke blev direkte bedt om at tage stilling til det centrale spørgsmål, der her allerede var kendt og beskrevet: "Går du ind for at udbygge biblioteket i Rønne (og måske Nexø), når prisen er, at mindre biblioteker må lukke"?

– Da vi laver det her arbejde, er det ikke det, der fylder for os. Vi vil hellere høre borgernes tanker og drømme, og så handler det ikke om at lukke biblioteker, siger Louise Lyng Bojesen.

Burde deltagerne i undersøgelsen have fået dette spørgsmål, når det på tidspunktet for spørgeskemaundersøgelsen var kendt, at det var det valg, der er sagens centrale omdrejningspunkt?

– I bagklogskabens lys skulle vi måske nok have stillet det spørgsmål direkte. Skulle vi have stillet det spørgsmål? Det kan man måske godt sige.

Var du efter borgerinddragelsen opmærksom på, at bibliotekarerne tog forbehold over for særligt de lave antal af adspurgte og særskilt over for spørgeskemaundersøgelsens resultater og reelle værdi?

– Ja, det var helt åbenlyst. Det vidste vi godt i styregruppen. Man skal bare heller ikke forklejne det materiale, som vi havde. Vi havde faktisk hørt en masse holdninger, siger Louise Lyng Bojesen.

Var der efter bibliotekarernes forbehold og borgernes generelle splittelse om det centrale spørgsmål om filialernes fremtid belæg for at konkludere, at "Det viser sig, at der er et stort sammenfald mellem personalets og borgernes ønsker og visioner til det fremtidige bibliotekstilbud"?

– Ja, det vil jeg vurdere. Der er jo også ret mange sammenfald mellem, hvad borgerne ønsker, og hvad personalet ønsker. Når borgerne for eksempel ønsker flere arrangementer og oplæg ude på øen, er det sammenfaldende med noget, som medarbejderne gerne vil levere på.

Men kan du forstå, hvis mange borgere ude på øen oplever, at de er blevet taget til indtægt for et ønske, som de ikke har, nemlig at lukke de mindre biblioteker?

– Ja, det kan jeg godt forstå. Jeg anerkender fuldt ud den frustration, der findes nogle steder. For man elsker jo det, som man har. Bibliotekarerne var bare også længere fremme i forståelsen af, at det her kunne koste filialer, siger Louise Lyng Bojesen.

Hvorfor blev den forståelse da ikke lagt direkte frem for borgerne?

– Fordi det på det tidspunkt ikke var hensigten med at inddrage borgerne. Hensigten var helt bredt at høre, hvad borgerne havde af tanker og ønsker om biblioteket.

Bibliotekarerne spillede først ud om behov for en ny strategi

Indtil nu har det været uklart hvem der startede arbejdet frem mod en ny strategi for Bornholms Biblioteker. Det har også været uklart, hvordan og hvornår det fandt sted. Bibliotekarerne bragte ønsket op som de første, svarer kommunens kulturchef nu.

Hvem satte arbejdet med den nye strategi for Bornholms biblioteker i gang? Den strategi, der i vedtaget form nu fortæller, at mindre biblioteker må lukke for at finde ressourcerne til at modernisere biblioteket i Rønne og måske også biblioteket i Nexø.

Hvordan blev arbejdet sat i gang? Og hvornår skete det?

Ingen af de spørgsmål bliver besvaret, når man leder efter svarene i fritids- og kulturudvalgets mødereferater. Her kan man kun komme frem til, at arbejdet med den nye biblioteksstrategi gik i gang på et tidspunkt omkring nytår 2023.

Men svaret kommer her: Initiativet kom fra bibliotekets ledelse og tillidsfolk, fortæller centerchef Louise Lyng Bojesen fra kommunens Center for Natur, Miljø og Fritid.

– Fritids- og kulturudvalget har hvert år to dialogmøder med centrene. Det havde vi også i november 2022, hvor bibliotekets personale satte fokus på, hvor presset de er på deres arbejdsmiljø med den struktur og den økonomi, som vi har, fortæller hun.

– På den baggrund tog vi en snak om, hvad vi så kunne gøre, og om vi kan lave en strategi om at give borgerne et fedt bibliotekstilbud, der kan engagere personalet igen. Det syntes fritids- og kulturudvalget var en god idé, også fordi det var længe siden vi havde lagt en ny strategi for bibliotekerne, siger Louise Lyng Bojesen.

Der bliver ikke taget referat af, hvad de politiske udvalg taler med centenes personale og ledelse ved de to årlige dialogmøder. Det skete derfor heller ikke ved dialogmødet i november 2022, og derfor kom tankerne om en ny strategi for bibliotekerne først offentligt frem, da fritids- og kulturudvalget mødtes i januar 2023.

Udvalgets forperson Niclas Fick (EL) bekræfter forløbet.

– Som jeg husker det, blev udvalget i november 2022 gjort opmærksom på de her problematikker og aftalte at holde et temamøde, siger han.

– Det er ledelsen, der flager (problemerne, red.) for udvalget i første omgang. Og derefter er det udvalget, der godkender en proces med udvikling af en biblioteksstrategi, siger Niclas Fick.