Borgerne blev spændt for en vogn da ny biblioteksplan blev til

Arbejdet hen mod den nye biblioteksplan startede med, at bibliotekarerne skrev deres drømme ned. Et halvt år senere mødtes de igen og skrev de samme drømme ind i bibliotekernes nye strategi. I tiden derimellem blev små grupper af borgere spurgt om deres ønsker. Men selvom bibliotekarerne tvivlede på værdien af deres borgerundersøgelse, og en ekspert i statistik nu kalder værdien meget begrænset, blev borgerne taget til indtægt for at mene meget af det samme som bibliotekarerne. Og så vedtog politikerne slutresultatet.

Hvis de små biblioteker ender med at lukke, mens Rønne Bibliotek modsat bliver moderniseret, vil det være efter en proces, der i meget høj grad har været styret af Bornholms bibliotekarer.

Det viser en kulegravning af beslutningsgrundlaget i sagen om bibliotekerne, som Tidende har foretaget.

Mindre grupper af bornholmere blev sidste år hørt om deres ønsker for bibliotekerne. Men undersøgelserne var behæftet med så store svagheder, at statistik-eksperten Mads Stenbo Hansen fra Copenhagen Business School kalder forsøgene på at involvere bornholmerne for tæt på uegnede at træffe en beslutning på.

Kun cirka 300 svar kom ind, da 4.000 bornholmere havde muligheden for at deltage i en undersøgelse med spørgeskema. Svarene fik bibliotekarerne bag undersøgelsen til at tvivle på værdien af deres forsøg på at involvere bornholmerne.

Bibliotekarerne tvivlede også på, om deres måde at stille spørgsmål til borgerne havde været god nok til, at man reelt kunne læse bornholmernes holdning til bibliotekerne ud af de svar, der kom ind.

Bibliotekarerne bag undersøgelsen var desuden usikre på korrektheden af det statistiske materiale, som borgerne havde leveret. Endelig var bibliotekarerne usikre på, om de havde forstået materialet korrekt eller ej.

"Der tages forbehold for generelle fejl og mangler i det statistiske materiale, samt i læsningen heraf", hedder det i rapporten "Dit, mit og vores bibliotek" fra juni sidste år – et forarbejde til den nye biblioteksstrategi, der blev politisk vedtaget i november.

Men trods alle de usikkerheder, selvom kun i alt cirka 400 borgere blev inddraget (én procent af den samlede befolkning), selvom de cirka 400 ikke var repræsentativt udvalgt, og selvom borgerne var splittet om det helt grundlæggende spørgsmål, endte borgerne med at blive taget til indtægt for at mene meget af det samme som bibliotekarerne.

"Det viser sig, at der er et stort sammenfald mellem personalets og borgernes ønsker og visioner til det fremtidige bibliotekstilbud, hvilket tegner godt for den videre proces med at lægge en strategi for det fremtidige bibliotekstilbud", lyder hovedkonklusionen i bibliotekernes rapport fra juni sidste år.

Uforandret grundidé

Det begyndte med bibliotekarerne, da arbejdet med Bornholms nye biblioteksstrategi blev sat i gang.

Praktisk startede arbejdet med, at bibliotekarerne i marts sidste år holdt en temadag om fremtidens bibliotek. Et halvt år senere sluttede processen også hos bibliotekarerne, der holdt to temadage mere i september.

Indimellem blev bornholmerne inddraget på i alt fire måder. Men ingen af borgernes input ændrede bibliotekarernes grundlæggende ønsker. De ønsker beskrev bibliotekarerne på samme måde i september (efter at borgerne var blevet inddraget), som de havde gjort i marts (før borgerne var blevet inddraget).

I marts ønskede bibliotekarerne en "gennemgribende renovering af bygningsmasse i Rønne og delvis renovering af filialer". I september blev ønsket beskrevet som "gennemgribende renovering og nyindretning med afsæt i Rønne og Nexø Bibliotek som primære biblioteksplatforme".

I marts ønskede bibliotekarerne en "gentænkning af filialstruktur ved for eksempel at give mulighed for at samle ressourcerne på færre enheder". Et halvt år senere lød ønsket "Reduktion af antallet af filialer i løbet af 2024".

Selvom det var en kendt forudsætning, at prisen for at modernisere Rønne og måske også Nexø Bibliotek vil være at lukke mindre biblioteker, blev borgerne ikke stillet direkte over for det valg i den undersøgelse med spørgeskema, der var en del af processen.

"Vi ønsker at nytænke vores biblioteksstruktur og tænke i færre traditionelle filialer, men samtidig undersøge mulighederne for at etablere afhentningssteder rundt på øen, samt muligheder for at søge fonde i forhold til at tænke i mobile løsninger", skrev bibliotekarerne efter de to temadage i september.

At lade borgerne ude på Bornholm hente og aflevere bøger på afleveringssteder og at "tænke i mobile løsninger" sejlede her op mod resultatet af spørgeskemaundersøgelsen blandt borgerne. Her havde kun godt 9 procent ud af 271 svarpersoner erklæret sig "godt tilfreds" med en hentemulighed, måske i form af en bogbus.

52 forældre blev spurgt

Borgerne blev første gang involveret, da Rønne Bibliotek den 18. marts sidste år åbnede sit nyindrettede børnebibliotek. Der var fuldt hus, og bibliotekarerne brugte lejligheden til at dele et spørgeskema ud.

52 personer svarede. Blandt dem oplyste 38, at de mest bruger Rønne Bibliotek. Det svarer til 73 procent af de indkomne svar.

Dermed er rønneboerne overrepræsenteret blandt svarpersonerne fra børnebiblioteket. Rønne Bibliotek tegnede sig i 2022 for 40 procent af bibliotekernes samlede besøgstal – og 55,7 procent af alle bibliotekernes udlån.

Da spørgeskemaet blev delt ud på Rønne Bibliotek, var cirka 8.800 personer på Bornholm i alderen fra 20 til 45 år, det mest almindelige aldersspænd for forældre i børnefamilier.

– At spørge 50 ud af 8.800 kan godt have værdi. Det bliver bare enormt usikkert og egner sig måske ikke som grundlag for at træffe en beslutning. Men at spørge 50 kan godt give en indikation, siger Mads Stenbo Hansen, der er ansvarlig for undervisningen i statistik på HD ved Copenhagen Business School og har en mastergrad i statistik fra Københavns Universitet.

– Man kan sagtens sige, at 50 ud af 8.800 ikke er særlig mange. Men det er jo nok ikke alle 8.800, der bruger biblioteket regelmæssigt, siger han.

En lille gruppe unge

Børnefamilierne blev udvalgt som en særligt vigtig gruppe at høre. Det samme blev Bornholms unge. Så fem dage senere, den 23. marts sidste år, fortsatte arbejdet med at inddrage borgerne med, at fire bibliotekarer besøgte Campus Bornholm.

På campus talte de med otte studerende i en såkaldt "faciliteret proces". Det skete på et tidspunkt, hvor cirka 3.000 personer på Bornholm ifølge Danmarks Statistik var mellem 15 og 30 år gamle.

– Det er svært at argumentere for, at det er sagligt. Man kan ikke sige noget særlig præcist på baggrund af så få personer, siger Mads Stenbo Hansen.

– I bedste fald kan det give input til en idé-brevkasse. At bruge det som grundlag for væsentlige beslutninger er derimod ret problematisk, siger han.

Selvom antallet af deltagende unge var lille, blev de unges svar regnet om til procent i den senere arbejdsrapport. Mads Stenbo Hansen begynder at grine en smule, da han hører det.

– Det giver jo i hvert fald nogle begrænsninger på, hvilke procentsatser man kan få frem. Der vil være rigtig mange procentsatser, som man ikke kan fremkalde, siger han.

– Det kan virke forvirrende, når man regner så små tal om til procent, fordi vi intuitivt forbinder procentregning med undersøgelser af en større gruppe mennesker. Man risikerer at formidle noget vildledende, siger Mads Stenbo Hansen.

Et mudret billede

2. maj sidste år kom den eneste chance, som alle bornholmerne fik for at sætte deres præg på fremtidens bibliotek: Et borgermøde på Rønne Bibliotek.

Som på Campus Bornholm foregik samtalerne ved bordene ifølge arbejdsrapporten "ved faciliterede processer, som bibliotekets personale stod for".

Bagefter måtte bibliotekarerne se i øjnene, at bornholmerne ser vidt forskelligt på det mest centrale spørgsmål: Hvor mange biblioteker skal der være på Bornholm?

"Beliggenhed og geografi delte vandene. Nogle ønskede at beholde den nuværende filialstruktur som den ser ud, andre ville meget gerne have biblioteksbetjening og arrangementer ud til eksempelvis borgerforeninger, og de sidste mente, at man godt kunne sløjfe filialer og eventuelt erstatte dem med eksempelvis en bogbus eller lignende", hedder det i arbejdsrapporten.

Rapporten fortæller ikke cirka hvor stor en andel af de fremmødte, der mente det ene, det andet og det tredje.

Få udfyldte spørgeskema

Mens børnefamilier, unge og interesserede bornholmere blev hørt, havde 4.000 på Bornholm desuden chancen for at svare på et spørgeskema om deres syn på bibliotekernes fremtid.

De 4.000 personer var ikke udvalgt repræsentativt. Alle modtog skemaet via eBoks. 300 personer begyndte også at udfylde det, men undervejs faldt mange fra. Derfor har kun godt 200 svaret på alle spørgsmålene. Tallene gør Mads Stenbo Hansen betænkelig.

– Nu er vi nede under én procent af befolkningen. Knapt 300 er bedre end ingenting. Men der vil være rigtig mange faste brugere af bibliotekerne, der ikke har givet deres mening til kende, siger han.

– Antallet ligger i den lave ende, hvis man skal bruge det som beslutningsgrundlag. Man kan måske bruge det som en pejling og et case-studie. Men det er klart, at man ikke får et fuldt dækkende billede, siger Mads Stenbo Hansen.

Efter de op mod 300 svar var kommet ind, var bibliotekarerne da også usikre på, hvor meget de egentlig kunne bruge dem til.

"Spørgeskemaet er tænkt som vejledende og til internt brug. Det egner sig kun til at give et fingerpeg og et overblik over, hvilke krav, ønsker og forventninger de bornholmske borgere har til deres bibliotekstilbud", hedder det i rapporten om forløbet.

– Det er svært at være uenig i. De skriver, at det ikke kan bruges som beslutningsgrundlag for noget som helst. Det er lidt pudsigt skrevet, for et fingerpeg og et overblik er ikke det samme, siger Mads Stenbo Hansen.

Bibliotekarerne var usikre

Bibliotekarerne tog også flere forbehold.

"Det er ikke muligt at aflæse en mere detaljeret statistik ud fra spørgeskemaet i dets nuværende form på grund af den måde, som spørgsmålene er blevet stillet på", hedder det også i rapporten.

– Det er ikke så smart. Så skulle man måske have stillet spørgsmålene på en anden måde, siger Mads Stenbo Hansen.

Bibliotekarernes tredje og sidste forbehold bringer igen statistik-eksperten fra CBS til at trække på smilebåndet.

"Der tages forbehold for generelle fejl og mangler i det statistiske materiale, samt i læsningen heraf", lyder det.

– De har virkelig syntes, at de havde et problem, når de både tager forbehold for selve tallene og for deres forståelse af tallene, siger Mads Stenbo Hansen.

– I den situation skal man lade helt være med at bruge tallene. Eller gøre noget for at skaffe sig nogle mere præcise tal. Eller også må man sige, at vi ikke bliver peget i nogen bestemt retning.

Men borgerne bakker op

Mads Stenbo Hansen bliver først helt stille, da han hører hovedkonklusionen på bibliotekarernes møde med borgerne.

"Det viser sig, at der er et stort sammenfald mellem personalets og borgernes ønsker og visioner til det fremtidige bibliotekstilbud, hvilket tegner godt for den videre proces med at lægge en strategi for det fremtidige bibliotekstilbud."

– Sagde de ikke lige, at borgerne var splittede og ville noget meget forskelligt? Der er jo en modstrid mellem den konklusion og så, at borgerne er meget delt, alt efter hvor de bor. Det er svært at se, hvordan de to udsagn hænger sammen, siger Mads Stenbo Hansen.

Statistik-eksperten forstår heller ikke, at borgerne aldrig fik forelagt hele sagens centrale dilemma direkte: Ønsker du at få biblioteket i Rønne moderniseret, når prisen for det er, at flere små biblioteker så må lukke?

– Det er ærgerligt. Når den grundlæggende præmis er, at det ene udelukker det andet, er man nødt til også at spørge folk om det. Hvis man skal bruge det til noget, er det naturligt at lade folk vælge direkte mellem de to løsninger, siger Mads Stenbo Hansen.

"Borgerinvolvering har været nøgleordet i forbindelse med Bornholms Folkebibliotekers strategiprojekt", hed det, da bibliotekerne i juni sidste år lagde arbejdet frem.

Det er Henrik Søby ikke enig i. Som formand for byforeningen Svanekes Venner har han været en del af hele forløbet.

– Reelt har borgerne ikke været inddraget, siger han.