Krigen giver en ny alvor – hjemmeværnet skal træne bagholdsangreb

Russernes krig mod Ukraine betyder, at Det Bornholmske Hjemmeværn pludselig blandt andet skal til at træne bagholdsangreb, fortæller chefen, Ulrik Skytte.

2022 blev også for hjemmeværnet et helt specielt år under påvirkning af Ruslands angrebskrig i Ukraine.

Det slår Ulrik Skytte, som er chef for Det Bornholmske Hjemmeværn og garnisonskommandant for Almegårds Kaserne, fast.

Lørdag stod han i spidsen for værnets nytårsparole i auditorium 42 på kasernen.

– 2022 har været et år, der på alle måder er farvet af Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar, siger han til Tidende.

– Og det er i det lys, alt skal ses. Det har betydet, hvad angår Det Bornholmske Hjemmeværn, at vi har haft en hel masse operative opgaver, som vi ikke har haft før. Altså for eksempel bevogtning af radar og af afvisningsberedskabet i form af de to udstationerede jagerfly ude i lufthavnen. Rigtig meget tid er gået med det.

– Samtidig er vi også begyndt på den operative planlægning af en ny virkelighed, som er en lille smule mere risikofyldt, end vi måske havde forestillet os, siger Ulrik Skytte.

Han peger på det indlæg, den tidligere forsvarsattachè ved den danske ambassade i Moskva og Beijing, brigadegeneral Carsten Rasmussen holdt ved nytårsparolen.

– Han beskrev jo et trusselsbillede, som fra hans perspektiv var soleklart, men den 23. februar sidste år var det i hvert fald ikke soleklart for mig, det er 100 procent sikkert. Så jeg er også, om man så må sige, i et vist omfang blevet taget med bukserne nede, siger Ulrik Skytte.

– Nu er vi i hjemmeværnet i gang med den operative planlægning til en ny virkelighed, hvor vi planlægger i forhold til i den yderste konsekvens at kæmpe en kamp på Bornholm. Jeg ved godt, det er meget lidt sandsynligt, som Carsten Rasmussen også sagde, men det ændrer ikke ved, at vi er nødt til at forholde os til risikoen, siger hjemmeværnschefen.

Småstyrkers kamp

Har I haft mere travlt end normalt sidste år – brugt flere mandetimer?

– Ja, vi har brugt lidt flere timer, end vi plejer. Og de timer, der er brugt, er i stor stil brugt på de operative opgaver. Det betyder så, at vi har et uddannelsesefterslæb, som vi skal i gang med at indhente. Der skal være en balance mellem, hvor meget man er indsat og hvor meget, man skal uddannes bag kulissen. I forhold til uddannelse er vi nok en lille smule bagud på point i øjeblikket, så vi vil bruge den første halvdel af 2023 – og nu banker jeg under bordet i forhold til, at der ikke sker noget nyt – på at konsolidere vores uddannelse af hjemmeværnsfolkene.

– Vi starter med vores feltøvelse den 3.-5. marts, hvor vi for første gang længe skal teste vores uddannelsesniveau i det, vi kalder småstyrkers kamp. Det er små enheders kamp, hvor vi øver baghold og den slags ting, som vi jo ikke rigtig har øvet siden Den Kolde krig, for hjemmeværnet har primært været brugt til for eksempel at bevogte objekter inden for både civil og militær infrastruktur. Men nu går vi lige så stille ud og øver deciderede kampopgaver, hvor man er ude og skal lave baghold mod en fremrykkende fjende og dernæst skal skynde sig væk igen.

– Det er lidt inspireret af, hvordan vi planlagde, tilrettelagde og gennemførte det under Den Kolde Krig, men også selvfølgelig af den måde, som ukrainerne kæmper lige nu, siger Ulrik Skytte.

Hvis man forestiller sig, at der pludselig befinder sig russiske soldater på Bornholm, hvilken rolle vil hjemmeværnet så have?

– Det vil, indtil russerne måtte komme, bevogte kritisk infrastruktur, om det så er kasernen, et ammunitionsdepot, politistationen, hospitalet eller noget helt femte. Men skulle russerne gå i land, vil kampen blive en anden, og så vil hjemmeværnet skulle bruges til baghold og den slags. men i øvrigt passe deres dagligdag – og så en gang imellem hoppe i uniformen og løse de opgaver, der skal løses. Det sker meget decentralt og frit, kan man sige.

Først nu

I forhold til alle mulige andre opgaver, om det så er at dirigere trafik i forbindelse med Wonderfestiwall og lignende, føles det hele så alvorligere nu?

– Jeg vil sige, at jeg har været med siden midten af firserne og kan huske de øvelser, der var i Tyskland dengang, og hvor det hele føltes meget alvorligt. Der kom så en tid efter Den Kolde Krig og Berlinmurens fald i 1989, hvor rigtig mange af os havde en fornemmelse af, at nu bliver der fred for evigt. Hjemmeværnet har på den baggrund været gennem en rejse, hvor man tænkt, hvad skal det bruges til, når der aldrig bliver krig mere? Hvad skal vi så bruge forsvaret og hjemmeværnet til? Så kom 11. september, som gjorde verden til en anden, men det ændrer ikke ved, at det først er nu, det går op for os alle sammen, at vi rent faktisk kan risikere at skulle kæmpe – og det gør også, at vi alle sammen tager det en lillebitte smule mere alvorligt og spænder hageremmen en smule mere, når vi er på skydebanen, fordi det rent faktisk betyder noget.

Synes du, at du kan mærke det på dine folk?

– Ja, det synes jeg, at jeg kan. Særligt blandt førerne og dem, der i øvrigt har ansvar for andre, kan jeg mærke en anden alvorlighed, end jeg har kunnet før. Når man ved, at man også har ansvar for andre, så er det pludselig ikke for sjov længere, siger Ulrik Skytte.