Brigadegeneral ser muligt angreb på Bornholm

Tidligere forsvarsattaché, brigadegeneral Carsten Rasmussen leverede et indlæg med ildevarslende toner ved Det Bornholmske Hjemmeværns nytårsparole.

– Jeg ser måske en større trussel mod Bornholm, end så mange andre danskere gør.

Sådan sagde den tidligere forsvarsattaché ved den danske ambassade i Moskva og Beijing, brigadegeneral Carsten Rasmussen blandt andet lørdag formiddag på Almegårds Kaserne.

Han var inviteret til som indledning til nytårsparolen klokken 10 at give sit bud på, hvor Rusland bevæger sig hen og herunder levere en status på krigen i Ukraine.

– Og den trussel, jeg ser mod Bornholm, er ikke, som man så under Den Kolde Krig med tusindvis af russiske – eller dengang sovjetiske – marineinfanterister, der vælter op over stranden. Det er nærmere et kup, hvor man forsøger som en overraskelse tidligt i en konflikt at sætte sig på øen og skabe forvirring hos os og tvinge os til at bruge ressourcer på at få kontrol over Bornholm igen, sagde han videre, da han inden sit oplæg forklarede over for Tidende, hvad han nærmere ville redegøre for.

– Jeg vil fortælle om baggrunden for invasionen, altså, hvordan er den russiske historieopfattelse, og hvad er det, der fører frem til den invasion i Ukraine, vi ser nu. Jeg vil også gennemgå optakten til invasionen, og hvordan den blev grebet an samt sige lidt om, hvor vi står i invasionen nu. Dernæst vil jeg fortælle om, hvilken trussel jeg ser mod Danmark på baggrund af den tid, jeg har opholdt mig i Rusland – og helt specifikt vil jeg også komme ind på, hvordan jeg opfatter truslen mod Bornholm.

– I den russiske militærtænkning er begrebet dybde meget vigtigt, og hvis Rusland ønsker at gennemføre operationer af den ene eller anden art i Østersøområdet mod Baltikum, kan jeg ikke forestille mig, at Bornholm ikke kommer til at spille en rolle. For Bornholm – og for den sags skyld Gotland – er områder, der kan være med til at give Rusland dybde i deres operation og sikkerhed for det, de vil gennemføre andre steder, forklarede han og fortsatte:

– Bornholm er med sin beliggenhed fuldstændig afgørende for kontrollen over både den vestlige og den østlige del af Østersøen. Hvis man kontrollerer Bornholm, kan man styre, hvem der kommer ind i Østersøen og ind til Baltikum og også ud.

Så altså russiske tropper på Bornholm?

– Ja, jeg taler om russiske tropper, som kommer ind og laver et kup mod øen og sætter sig på den på en overraskende måde.

Jeg bliver nervøs

Jeg kan mærke, at jeg bliver lidt nervøs nu – hvor nervøs skal jeg være?

– Hvis konflikten mellem Vesten og Rusland breder sig – og det er jo et scenarie, man ikke helt kan udelukke i den nuværende situation – så ville jeg være nervøs. Hvis det omvendt lykkes at inddæmme konflikten, så den militære kamp fortsat bliver udkæmpet i Ukraine, ville jeg ikke være så nervøs som bornholmer.

Man skal tage pejling af, hvordan det udvikler sig?

– Ja, man skal tage lidt pejling af, hvordan det udvikler sig, men det er en trussel, som man efter min opfattelse ikke kan tillade sig at ignorere.

Hvad er det ved den russiske historieopfattelse, der gør, at russerne agerer, som vi ser det? Det er trods alt rent geografisk verdens største land, så hvorfor den ekspansionstrang?

– Rusland ser sig selv som et exceptionelt land. Som en stormagt og en magt, som har krav på at have en sikkerhedszone, en indflydelsessfære, omkring sig. Og landet mener, at det har ret til at dominere sine naboer for at skabe den sikkerhed. Så hvis man kigger i de russiske skolebøger i dag og studerer nogle af de kort, der bruges i dem, så nævner man det, der kaldes den russiske verden, og den omfatter strengt taget det gamle russiske imperium. Og det er det, man mener, man skal have kontrollen over.

Jeg hørte forleden den tidligere danske udenrigsminister Per Stig Møller sige, at Rusland altid søger ud mod havet?

– Ja, det gør de også. Det skaber dem sikkerheden og den dybde, de gerne vil have i deres land, siger Carsten Rasmussen.