Der er så en række miljømæssige krav til inddæmning og sikring mod forurening, der skal være opfyldt, blandt andet at det affaldsmateriale, man benytter, skal være "indkapslet", så der ikke kan ske en forurening.
– Det var også derfor, man lagde en membran i forkastningen, siger Leif Olsen.
Forkastningen skal nu renoveres, så den kan fungere som et effektivt bolværk mod havet og beskytte havneområdet og for at sætte en stopper for yderligere forurening med miljøgifte fra forkastningen, ikke mindst i forbindelse med fremtidige storme.