Klimaændringer og klodens natur

Dyrelivet og naturen er presset af klimaændringer og forurening.

Aldrig har der været talt og skrevet så meget om klimaet som nu. Isen på Nordpolen og Sydpolen smelter, vandstanden stiger, klimaet bliver varmere.

Mange steder er der voldsomme skybrud over højtliggende områder, som med en rivende flodstrøm strømmer nedad med katastrofale følger. Andre steder i verden vil klimaet skabe tørke og stor hungersnød.

Jordens stigende befolkning skal have mad for ikke at sulte, derfor fældes mange store skove for at ende som dyrkede marker. For at give bedre afgrøder sprøjtes de med miljøgifte, der ender ude i havet med enorme mængder af plastikaffald.

Selv om klodens temperaturer stiger, og den øgede befolkning presser naturen, kan dyrene, fuglene og havets fisk følge tempoet, men må klare sig på nye betingelser.

Der var engang

Engang kunne bonden leve fint med to heste, fire køer, otte grise og 40 høns. Man kaldte det ”to heste avl” og legede ”bytte købmand” med naboen. Man kom med en gris og gik hjem med et får, dermed var der både mad og uld til vævning.

Sådan er det ikke mere. Stort er godt siger man og udtaler det på engelsk med BIG. Mennesker vil gerne spise sundt og økologisk, men køber altid den billigste mad. Den billigste mad er grise, så der er mange store svinefarme med tusindvis af grise, der spiser sprøjtet foder for at kunne vokse hurtigt. Grisenes afføring ender som gylle ude på marken til gødning og heldigvis fordamper meget, resten siver som kvælstof ned til jordens grundvand, der via store og små vandløb løber direkte ud i Østersøen.

På den måde berører landbruget også fiskerierhvervet.

Fiskeriets krise

Alle husker stadig 1960’erne med laksefiskernes velstand. Senere blev fiskerbådene større, med deres tekniske hjælpemidler kunne man fange alle fisk, også unge fisk.

Derefter kom der kvoter og fiskestop. Samtidig var erhvervet ødelagt af Østersøens iltsvind og alt for mange fiskespisende sæler.

Torsken skal have koldt saltvand for at gyde. Der er ikke ret meget salt i Østersøen. Vandet er samtidigt blevet varmere og mere iltfattigt på grund af havets blågrønne alger, som på grund af landbrugets udledning af kvælstof formerer sig voldsomt og forbruger havets ilt. De døde alger synker ned på havbunden og bliver en hård skorpe uden liv. Eller så flyder det ind til kysten som ildelugtende fedtemøj.

Torskens farvel til Østersøen

På grund af Østersøen varme vand svømmer torsken nordpå gennem Øresund mod det koldere vand.

Samtidig har Østersøens torsk også problemer med gråsælerne. Men torsken har fundet en smart løsning for at kunne føre slægten videre. Torskene bliver kønsmodne tidligere. Små torsk spiser kun mindre krebsdyr. Store torsk spiser brislinger, der overfører indvoldsorme og parasitter til alle torskespisende sæler.

Måske vil et mindre antal gråsæler skabe balance i naturen regnskab. Man mener, at der i dag lever over 30.000 gråsæler i Østersøen, de hver dag spiser 20 kilo torsk.

Edderfugle problemer på Christiansø

På grund af et mindre antal torsk omkring Christiansø er sælerne begyndt at æde de mange edderfugle omkring øerne.

Sidste år ynglede 1500 edderfugle, man har i år er der kun optalt 800 rugende fugle. På landsplan er arten også gået voldsomt tilbage på grund af manglende føde. Blåmuslingerne dør af iltsvind i mange danske farvande.

Torskestop i Øresund

Efter nogle år med gensidigt enighed mellem Danmark og Sverige har det været forbudt at fiske store torsk i Øresund.

I dag er de store torsk vendt tilbage og man har igen tilladt torskefiskeri.

Derfor kan et midlertidigt fiskestop hjælpe bestanden. Det er meget sværere med Østersøen, hvor ikke kun to lande skal blive enige, men i alt ni forskellige lande langs Østersøen. Måske er man enig ved forhandlingsbordet, men desværre følger nogle lande ikke reglerne.

Færre insekter og fugle

Alle kan sikkert huske dengang bilernes forruder om sommeren var fyldt med dræbte insekter.

I dag er der næsten ingen, måske på grund af miljøgifte, derfor har insektspisende fugle og pindsvin en stor tilbagegang. En anden forklaring kan være fuglenes afrikanske vinterkvarter. For at brødføde de mange mennesker bliver skovene fældet og bliver til giftsprøjtet landbrugsjord, der dræber fuglene.

I Danmark har det åbne lands fuglefauna størst tilbagegang. Viben med over 50 procent.

Man kan aldrig regne med vejret

Jorden har haft mange klimaændringer. I dag smelter polerne, vandstanden i havene stiger og pludselig skybrud i Sydtyskland og Spanien har skabt store ødelæggelser og tab af menneskeliv.

Ingen kender årsagen, måske er det normale 100-års hændelser.

Der var varmt hele året i bronzealderen for 3000 år siden. Kulde og regnvejr i det meste af jernalderen og vikingetiden. Da Sønderjylland i 1362 fik stormflod døde der 10.000 mennesker. Der druknede ingen under stormfloden i 1634, man havde anlagt digerne i marsken.

Gennem 1600-tallet havde Danmark den ”lille istid” med snevejr til langt hen i maj.

Stormfloden på Bornholm

Den østlige del af Bornholm blev den 13. november 1872 ramt af en stormflod der skabte store ødelæggelser.

Efter mange dage med hård vestenvind og højvande kom over ni meter høje bølger og hamrede ind på hele østkysten. Fra Nexø til Svaneke og Gudhjem, Allinge og Sandvig. Oktober 2023 kom der igen højvande og stormvejr fra øst der ødelagde Nordbornholms Røgeri og havnehusene i Tejn.

Der er således sket mange klimatiske hændelser gennem tiden.

Den største ændring af vejret vil skabes, hvis og den dag Golfstrømmen helt ophører. Så vil der komme ny istid, hvor det meste af Europa vil blive dækket af is i mange år.