Kendte selskabstømmere opererer fra adresse i Rønne

ERHVERV

Bornholms Politi har rejst tiltale mod en 48-årig mand fra Rutsker for overtrædelse af straffeloven og bogføringslovens bestemmelser om om god bogføringsskik.

Manden er tiltalt for i otte tilfælde ikke at have sikret, at bogføringen i en række selskaber, som han var direktør for, blev tilrettelagt i overensstemmelse med god bogføringsskik, og for ikke at have sikret, at der var bogføringsmateriale tilgængeligt for myndighederne, således som loven foreskriver.

Ny direktør og ejer

Den 48-årige, som i 2013 blev idømt 10 års fængsel for narkokriminalitet, er for alle de otte selskabers vedkommende blevet indsat som direktør og i nogle tilfælde som eneejer af selskabet.

Det er sket kort tid før, selskaberne blev taget under konkursbehandling eller blev begæret tvangsopløst, fordi der ikke var afleveret regnskaber til Erhvervsstyrelsen, således som loven foreskriver.

Følger man selskabernes historik i Det Centrale Virksomhedsregister, kan man se, at der er tale om iværksætterselskaber og anpartsselskaber, som er stiftet af andre personer rundt om i Danmark, og som for nogle enkelte af selskabernes vedkommende har opereret med overskud i en periode.

Et af selskaberne har eksempelvis været ejet af restauratør Job Eshun, som blev landskendt i DR's tv-serie, Den Afrikanske Slotskro, som blev sendt i 2019.

Adresse i Rønne

Fælles for alle de otte selskaber, som indgår i sagen, er et ensartet mønster af selskabsændringer, der tidligere er set i forbindelse med selskabstømmersager.

Sager hvor kreditorer systematisk bliver snydt for tilgodehavender i selskabet.

Kort før den 48-årige bliver indsat som direktør og i nogle tilfælde eneejer af selskabet, anmelder selskabet en adresseændring til Erhvervsstyrelsen.

Den nye adresse er en postboks, som, ifølge anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen, skal være placeret i ejendommen Store Torvegade 34 i Rønne.

Her kender den nuværende ejer, Yuliia Zolotykh, som overtog ejendommen i 2018, imidlertid ikke noget til hverken postboksen eller til de virksomheder, der har adresse i postboksen.

Heller ikke ejendommens tidligere ejer, Bent Haugaard Jørgensen, kender noget til postboksadressen eller de mange selskaber.

Han kan til gengæld huske og fremlægge dokumentation for, at den 48-årige mand, som nu står tiltalt i sagen, i 2016 lejede et lokale i ejendommen. Han betalte dog hverken leje eller depositum for lejemålet, og udlejer ophævede derfor lejekontrakten.

– Han har åbenbart fortsat med at misbruge adressen, selvom han ikke havde noget at gøre i ejendommen, konkluderer Haugaard overfor Bornholms Tidende.

Skat bliver snydt

Kort efter at selskabet har skiftet adresse, bliver den hidtidige direktør og de hidtidige ejere af selskabet byttet ud med den 48-årige, og få måneder senere bliver selskabet enten begæret konkurs eller tvangsopløst.

Tilbage står kreditorerne som ikke kan inddrive deres tilgodehavende, fordi selskaberne er tømt for alle værdier inden konkursen.

For at dække over, hvordan selskabet er blevet tømt for værdier, forsvinder virksomhedens bogføringsmateriale oftest sporløst.

Det er også er tilfældet i de otte tiltaler i sagen mod den 48-årige mand fra Rutsker.

Erfaringer fra andre tilsvarende sager viser, at det oftest er Skat og andre offentlige myndigheder, som bliver snydt for skyldig moms og A-skat, når selskaberne går konkurs, men også private kreditorer kan ende med at stå tilbage med en lang næse og et økonomisk tab.

Om det også er tilfældet i de aktuelle sager, vides ikke, for Skat ønsker ikke at oplyse, om man har tilgodehavender i nogle af de otte selskaber, som indgår i sagen mod den 48-årige.

Slører forbindelsen

De selskaber, som selskabstømmerne agerer bedemænd for, er oftest helt almindelige erhvervsvirksomheder, der af forskellige årsager er kommet i økonomisk uføre og står på randen af en konkurs.

For at undgå besværet ved en konkurs og for at undgå at blive sat i forbindelse med konkursen vælger virksomhedens ejere og ledere at betale en selskabstømmer for at håndtere konkursen.

Selskabstømmeren sørger for, at en stråmand overtager virksomheden, således at forbindelsen til de oprindelige ejere og den oprindelige ledelse bliver sløret, og deres navne ikke optræder i forbindelse med konkursen.

Slører konkursen

Som det er tilfældet med de otte selskaber, der indgår i sagen mod den 48-årige, flytter selskaberne ofte adresse til en by i Udkantsdanmark, langt fra de oprindelige ejere og den oprindelige ledelse, og langt fra virksomhedens oprindelige lokalområde.

På den måde forsøges konkursen yderligere sløret, således at leverandører til virksomheden i lokalområdet måske slet ikke opdager, at den er gået konkurs.

Tømmer for værdier

Ofte hjælper selskabstømmeren også de tidligere ejere med at tømme det nødlidende selskab for værdier, inden det går fallit.

Det kan eksempelvis ske ved, at de tidligere ejere får mulighed for at købe værktøj, maskiner og andre værdier ud af selskabet til en kunstigt lav pris.

De tidligere ejere kan så fortsætte med at drive virksomhed, nu blot i et nyt og gældfrit selskab, som måske endda hedder det samme, som den oprindelige virksomhed.

Kendt selskabstømmer

Graver man sig længere ned i de oplysninger, der findes om de otte selskaber i Det Centrale Virksomhedsregister, så dukker navnet Klaus Garde Nielsen op i forbindelse med flere af selskaberne.

Han er en kendt selskabstømmer, der flere gange er blevet idømt fængselsstraffe for hæleri, bedrageri, underslæb og rufferi, og som ifølge eget udsagn står bag mindst 500 opløste og fallerede selskaber.

Følger de otte selskaber, som den 48-årige har været direktør for, den fremgangsmåde, som Klaus Garde Nielsen normalt anvender, når han optræder som fallitbedemand, så har den 48-årige ageret stråmand for selskabernes tidligere ejere og ledelse.

Stråmand

Han har sandsynligvis modtaget et mindre engangsbeløb på nogle få tusinde kroner for at påtage sig rollen som ejer og direktør.

Stråmandens rolle er så at møde op i skifteretten, når selskabet skal konkursbehandles, og fordi han aldrig har været involveret i driften, kan han ikke fortælle, hvad der er blevet af selskabets aktiver og bogføring.

Til avisen Jyllands-Posten har Klaus Garde Nielsen i 2012 fortalt, at han typisk tager mellem 40.000 og 50.000 kroner for at lægge et nødlidende selskab i graven.

Honoraret til stråmanden betegnede han i samme forbindelse som en forretningshemmelighed.

125 konkurser og tvangsopløsninger

Det er ikke kun de otte selskaber, som indgår i den aktuelle sag, den 48-årige mand fra Rutsker har været involveret i.

En optælling i Det Centrale Erhvervsregister, som Bornholms Tidende har foretaget, viser, at han i øjeblikket er involveret i 19 selskaber med adresse i postboksen på Store Torvegade i Rønne.

Alle disse selskaber er enten under konkursbehandling eller under tvangsopløsning, og deres registreringshistorik har i store træk fulgt det kendte mønster, som selskabstømmerne anvender.

Optællingen viser også, at den 48-årige mand i løbet af de seneste år har været involveret som direktør, ejer eller begge dele i mindst 114 fallerede selskaber med adresse på Store Torvegade i Rønne.

Stadig aktiv

Nærlæser man registreringshistorikken for disse 114 selskaber, dukker endnu et interessant navn op i forbindelse med flere af selskaberne.

Det er Bryan Göddert.

Han er en anden kendt selskabstømmer, som i 2018 blev idømt otte måneders betinget fængsel for 26 overtrædelser af bogføringsloven.

De fandt sted i forbindelse med, at han stod bag mindst 620 tvangsopløste og konkursramte selskaber.

I april 2020 blev Bryan Göddert idømt 10 års konkurskarantæne.

Det betyder, at han ikke kan stå i spidsen for aktieselskaber, anpartsselskaber og andre selskabsformer, der begrænser ejernes økonomiske ansvar.

Alligevel driver han stadig virksomhed via hjemmesiden rekonstruktion.dk, som er indregistreret af en virksomhed, der har adresse på en tom byggegrund i den schweiziske by Rothenthurm, knapt 50 kilometer syd for Zürich.

Udsat i sidste øjeblik

Straffesagen mod den 48-årige mand fra Rutsker skulle have været behandlet ved Retten på Bornholm onsdag.

Den blev imidlertid udsat i sidste øjeblik, fordi den tiltaltes beskikkede forsvarer, advokat Tage Siboni, erklærede sig inhabil.

Han repræsenter ifølge eget udsagn også andre parter i det sagskompleks, som de otte sigtelser mod manden fra Rutsker er en del af, og han kan derfor ikke repræsentere den tiltalte.

Stråmanden fra Rutsker har nu fået frist frem til den 12. april til at finde sig en ny advokat, der kan være hans beskikkede forsvarer.

Gør han ikke det, vil Retten på Bornholm beskikke en forsvarer, så sagen kan genoptages.

Det forventes at ske i begyndelsen af maj måned, oplyser Retten på Bornholm.

Hvad er en selskabstømmer?

En selskabstømmer er en person, der mod betaling overtager et nødlidende selskab, tømmer det for værdier, og derefter lader det gå konkurs med det resultat, at selskabets kreditorer ikke kan få deres tilgodehavender.

Selskabstømmeren betjener sig ofte af stråmænd, der overtager ledelsen og ejerskabet af den nødlidende virksomhed.