Kan der deponeres radioaktivt affald på Bornholm? Ny undersøgelse giver svaret

En ny undersøgelse vurderer, om forskellige egne af Danmark er egnet til deponering af landets radioaktive affald. 

Der er geologisk set intet til hinder for, at Danmarks radioaktive affald fra DTU Risø kan blive deponeret i den bornholmske undergrund. Men på den anden side er der heller ikke noget til hinder for, at det kan deponeres i stort set alle andre egne af landet.

Det er konklusionen på en undersøgelse af, hvorvidt 11 egne af Danmark umiddelbart er brugbare til deponering af radioaktivt affald i 500 meters dybde. Undersøgelsen skal danne grundlag for en dialog mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og kommunerne om, i hvilke to kommuner man nu skal undersøge mulighederne for deponering nærmere. Det fortæller Helle Harvig Midtgaard, der er projektleder for undersøgelsen ved Projektleder ved GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

– Der er ikke noget til hinder for, at man udvælger Bornholm som en af de to lokaliteter. Men de to lokaliteter bliver i første omgang udvalgt i en frivillig dialogproces, som Forskningsministeriet har sammen med alle kommuner i Danmark. Så med den her undersøgelse er der ikke kommet nogen udefra, som har udpeget de mest velegnede områder. Vi kan se, at alle områder kan have fordele og ulemper, så nu må vi se, om to kommuner vælger at gå videre og få foretaget yderligere undersøgelser, siger Helle Harvig Midtgaard.


Klik på grafikken for at se den i en større udgave.

Forskerne har ud fra forskellige parametre vurderet, om deponering af radioaktivt affald kan lade sig gøre i områdets undergrund. En orange markering betyder, at pålidelige data viser, at det i forhold til parameteret skal undersøges, om tekniske løsninger kan kompensere for mindre favorable forhold. En grøn markering betyder, at data viser, det vil være favorabelt. Bornholms mange grønne markeringer fortæller os derfor, at man ved mere om undergrunden på Bornholm end undergrunden i andre egne af Danmark. En gul markering viser, at data er mere usikre, men at det med sandsynlighed vil være favorabelt at lave deponering ud fra parameteret. Der findes flere forskellig deponeringskoncepter, og forskellige koncepter kan tage højde for de forskellige problemer, som en orange markering gør opmærksom på. Tabel: GEUS

Bornholm har særlig undergrund

Geologisk set adskiller Bornholm sig ellers fra alle de andre egne af Danmark ved, at der er granit i den bornholmske undergrund. Det kan have både fordele og ulemper, når det kommer til deponering af radioaktivt affald.

– Bornholm adskiller sig fra andre dele af landet ved, at have et krystallinsk grundfjeld. Det er uigennemtrængeligt og har stor styrke. Det er en fordel, hvis man skal lave et depot i det. Til gengæld er der også masser af sprækker i det, og vi ved ikke, hvordan de tager sig ud i 500 meters dybde. Det skal undersøges nærmere, siger Helle Harvig Midtgaard.

Skulle det ske, at Bornholms Regionskommune vælger at tilbyde den bornholmske undergrund til mulig deponering, kan man gå til udlandet og finde erfaringer med at lave depoter i klippeundergrund, der ligner den Bornholmske.

– I Sverige og Finland har man deponeringer i grundfjeld i 500 meters dybde. Der har de erfaringer, man kan se på – men de siger selvfølgelig ikke noget om de præcise forhold på Bornholm, siger Helle Harvig Midtgaard.

Forskellige måder at deponere på

Undersøgelserne fra GEUS viser, at hvis man designer deponeringsanlægget efter den undergrund, man står med, så kan det radioaktive affald både placeres i ler, kalk og granit.

– Forskellige egne af Danmark har forskellige geologiske egenskaber. Nogle deponeringskoncepter passer til én geologi, andre til en anden. Derfor kan man ikke sige, at et sted i landet er bedre end de andre. Og derfor har vi heller ikke lavet en ranking over, hvor egnede de forskellige steder er til deponering, siger Helle Harvig Midtgaard.

Fra et nationalt perspektiv er det ikke så vigtigt, om atomaffaldet ender i det Bornholmske grundfjeld eller i Østjyllands kalk.

– Det vigtige er, at det ligger et sted, hvor det kan ligge sikkert, konstaterer Helle Harvig Midtgaard.

Danmarks radioaktive affald

Forskningscenteret DTU Risø har produceret radioaktivt affald, som skal deponeres. Der er indtil videre ikke fundet et sted til affaldet i udlandet, så Folketinget vedtog i 2018 at finde en langsigtet løsning for deponering af affaldet på dansk grund. En løsning, som skal kunne tages i brug senest i 2073, med mindre der findes en løsning i udlandet.

Den nye undersøgelse er et skridt på vejen til at finde et slutdepot i Danmark. Forskere har undersøgt Danmarks geologi ned til 500 meters dybde for at vurdere, om den er egnet til et depot