Kakkelovne, komfur, en ko og to grise: Sikken en luksus i 1903

Vores forfædres boliger fortæller meget om deres levede liv. Vi skal ikke langt tilbage, før brændekomfuret og spisekammeret var hvermandseje. Hvis væggene dog bare kunne tale… og kan man overhovedet finde ud af, hvor oldefar boede?

Min hunkat Ebba var stukket af en lun aften lige i overgangen mellem forår og sommer. Hun kom hjem træt og sulten et par dage efter, men i mellemtiden ledte jeg lettere febrilsk efter hende i nabolaget og nåede også at sætte nogle plakater op. Jeg er ret glad for den kat, og det betød, at jeg blandt andet var en tur i naboens kælder for at lede efter hende. Der var ingen Ebba, men til gengæld så jeg en kælder, som stod fuldstændig som i 1935, da huset blev bygget. Det fandt jeg mægtig interessant, eftersom naboens bungalow er bygget fuldstændig som vores hus. Her stod en kæmpe muret gruekedel og tronede i hjørnet, som havde husmoderen lige været forbi og fyret op i den med brænde.

Jeg gik tilbage til mit eget hus og klappede min vaskesøjle. Gudskelov for fremskridtet, men det var sjovt at få et indblik i, hvordan vores egen kælder havde set ud engang.

Sådan så Lykke og Knud ud, da de som unge rykkede til Nylars.

Vores forfædres boliger fortæller meget om deres liv, og jeg har været på jagt flere gange for at finde ud af, hvor de boede. Et godt tip er selvfølgelig at spørge de ældste i familien. Jeg blev selv født i et gammelt hus i Nylars i 1967, hvor der havde været en smedie i mange år. Mine forældre var flyttet ind i 1957 med mine to brødre, og min mor Lykke husker det som – undskyld sproget – ”noget forfærdelig gammelt lort.”

”Vi blev skam glade for at bo der, efterhånden som vi fik råd til at indrette med nye ting,” fortæller hun, men der gik et stykke tid, før det gamle brændekomfur blev udskiftet med primus og ovn.

”Der var også murgryde, trævask, nikkelpumpe og lokum i gården,” fortæller hun og fortsætter: ”Og så var der et stort dejligt spisekammer. Det var jo egentligt ret godt, og her kunne man se, at der engang havde været en bagerovn, hvor man bagte sit eget brød. Man gik et par trin ned, og så var den gravet ned i gulvet.”

Der var paplofter overalt, og da mine forældre skulle skifte loftet i bedst-stuen, så dryssede det ned med korn fra loftet. Det skyldtes, at den gamle smed, som havde boet der før, havde tørret korn til sine høns oppe på loftet.

Mine forældre fandt også gamle ting fra smed Jakobsens tid, som de afleverede til Bornholms Museum. Heriblandt en vandsleben havsten af granit med en håndsmedet jernbøjle, som var anbragt i to udborede huller i stenens ender. Den stammede muligvis fra smediens anretning for blæsebælgen, da den blev fundet ved denne. Billedet af stenen og oplysninger om den har jeg fundet på nettet over afleverede genstande til Bornholms Museum, og jeg kan se, at mine forældre har indleveret den i 1961.

Skødepante protokol 1903. Man skal være god til at læse snørklet skråskrift. Men så ved man også, hvordan man skal få vinteraftenerne til at gå.

Mine oldeforældres hus

En dejlig efterårsdag rendte jeg rundt sammen med mine to grankusiner Ilse og Noomi og ledte efter vores oldeforældres gamle hus uden for Østermarie. Vi var udstyret med et gadenavn, et billede og en udtalelse fra min mor om, at hvis man stod på parkeringspladsen ved Fru Pedersens Café, så kunne man se huset, hvis man kiggede ud over markerne. Jeg havde set på en gammel kuvert, som var stilet til min mormor Dagny Kofoed, at de boede i Præstegaden i Østermarie. Men vi gå hjem med uforrettet sag, for vi fandt ikke ejendommen.

Det er ikke umiddelbart nemt at finde danskernes bedste eller oldeforældres adresser. Jeg har mange af min mormors gamle postkort og breve, men problemet er, at der f.eks. blot står: ”Murermester A. Kofoed, Aaløse, Østermarie” eller ”Skræddermester Thorsen, pr. Lobbæk.”

Folketællingerne er et godt sted at starte, hvis man ellers kan tyde matrikelnummeret, men så er der heldigvis hjælp at hente. Det fik jeg i Facebookgruppen Slægtsforskning Bornholm. Her var der en venlig sjæl, som kunne fortælle mig, at matrikelnummeret var 211 cl. Så langt så godt.

Derefter måtte jeg have hjælp fra Rigsarkivet, og her fik jeg god hjælp fra arkivar Peter Birkelund. Det lykkedes mig til sidst at finde mine oldeforældres skøde fra Østermarie. Og det var til gengæld arbejdet værd. Jeg har dog ikke tydet det hele endnu, da skriften er rigelig snørklet. Dog kan jeg tyde, at han gav 3200 kroner for udmarkslodden matrikel 211 cl, som i sin tid blev udstykket fra 78. slg. Munkegaard.

Ud over hus og tilhørende bygninger fik han også følgende tilbehør med: kakkelovne, komfur, murkar, vask, en ko, to grise og cirka 20 høns. Sikken en luksus i 1903.

Der var lokum i smedjen i Nylars i 1957. Forfatterens far var ikke af den generte slags.

Hvordan finder du din oldefars ejendom

Der er tre arkivalietyper i spil, når man skal finde oplysninger på en ejendom. Det er skødepante protokoller, navneregister til skødepante protokoller og realregisteret. Jeg har aftalt med arkivar Peter Birkelund, at vi tager den nemmeste fremgangsmåde – uden at den er nem, for man skal nørkle med det og måske gå fire sider frem og lidt tilbage, før man finder det, man leder efter.

Den nemmeste fremgangsmåde er:

1. Find ejendommens matrikelnummer i Folketællingen.

2. Gå ind på Statens Arkiver på adressen www.sa.dk

3. På forsiden står der ”Jeg vil gerne…” og under det står der ”Se arkivalier online”

4. Derefter trykker du på ”Se mere” og så kan du gå ind under ”ejendomme.”

5. Her går du ind under ”Realregistre, skøde-og panteprotokoller”

6. Nu skal du skrive hvilket amt (Bornholm, hvis det er her) og arkiv (F.eks. Øster Herred)

7. Så finder du lokationen. F.eks. ”Realregister: 2. række: Østermarie (1855 - 1955)”

8. Nu skal du nørkle lidt og finde ud af, hvilken protokol, hvor du kan finde matrikelnummeret. Jeg skulle f.eks. ned midt i rækken.

9. Derefter kan du se ejendommens historie. Hvem har ejet ejendommen og hvem er den solgt videre til. Det vigtigste er dog at kigge under litra (bogstav) og folio (opslag). Her finder jeg bogstavet X og opslaget 216. Det skal du bruge i det næste register.

10. Så kan du gå i Skøde- og panteprotokol (1798 - 1927)

11. Her finder du ved hjælp af bogstav (litra) og opslag (folio) det pågældende skøde, som du leder efter. Jeg fandt dog ikke skødet under 216 – men måtte frem til 220.

12. Hvis du finder denne fremgangsmåde besværlig, så finde yderligere hjælp på sa.dk under ejendomme.

Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning

Dorte Kofoed har slægtsforsket i sin bornholmske familie i cirka 10 år, men det har først taget fart de seneste par år. Det er den bedste hobby, som hun nogensinde har haft, og når man nu ikke kan finde ud af at strikke, så er dette et glimrende alternativ til at glemme tid og sted, når man tager en tur med tidsmaskinen. Det har givet hende fantastiske oplevelser, hvor hun har besøgt sine slægtninge i Utah i USA, set den gamle træhytte, som hendes tip-tipoldefar levede i, da han emigrerede fra Arnager i 1882, har fået venskaber og slægtninge flere steder i verden og har oplevet en stor glæde ved de mange gamle gåder, som ligger og ulmer i slægterne, hvor skæbnerne fletter sig sammen på godt og ondt. Hun vil her i serien ”Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning” dele ud af sine egne personlige historier og give tips og tricks til at slægtsforske. Kontakt hende gerne med spørgsmål og gode råd på: dortekofoed67@gmail.com