'Jeg har meget svært ved at forestille mig Bornholm uden en højskole'

'Jeg har meget svært ved at forestille mig Bornholm uden en højskole'
Steen Colberg Jensen. Foto: Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 28. MAJ 2021 • 05:57
| ABONNENT
28. MAJ 2021 • 05:57

DAGENS NAVN: Landmandssønnen, Steen Colberg Jensen, fra Olsker er en kendt skikkelse på Bornholm. Særligt for sit politiske virke i kommunalbestyrelsen for Venstre for hvilket han fra 2006 til 2015 var partiets spidskandidat til borgmesterposten samt viceborgmester. Siden sit politiske exit har han dedikeret sin tid i sit tømrerfirmaet SCJ Byg og til bestyrelsesarbejde. Sidste år indtrådte han som bestyrelsesformand for Bornholms Højskole, hvor han først skulle sætte en ny administration sammen og dernæst rydde op i den skrantende økonomi. Allerede et år senere står højskolen markant stærkere, og Steen Colberg Jensen ser frem til sin rolle med at fremtidssikre den 155 år gamle højskole.

Du har været bestyrelsesformand for Bornholms Højskole i et år. Hvordan har det været?

– Skal jeg være helt ærlig, så var det ikke min idé, at jeg skulle være formand for højskolen, men sådan blev det. Når jeg ser tilbage på det år, der er gået, er jeg glad for, at jeg engagerede mig i arbejdet. Vi har en rigtig god bestyrelse, en dygtig forstander, en fyldt højskole med masser af liv og opbakning fra hele øen. Det har været helt afgørende for mig, at genopretningen af højskolen var en fælles opgave for hele bestyrelsen. Det har det været, og det er det stadig.

Det så både kritisk og kaotisk ud i foråret 2020. Nu er situationen en helt anden med rekordmange elever, fulde bookninger, ventelister og der er kommet styr på økonomien. Hvordan føles det?

– Lettelse. Følelsen er lettelse, fordi det var ikke en givet sag, at det ville lykkes. Men alt i alt naturligvis en rigtig god oplevelse, når de kræfter, vi investerer, giver resultater.

Hvad synes du selv, at du har bidraget med til at få højskolen tilbage på rette kurs?

– Jeg mener, at jeg både har kunnet bidrage med min viden fra at drive min egen forretning og fra at være i politik. Det har været vigtig for mig, at der var fokus på økonomiopfølgning, troværdige budgettter, indhentning af tilskud fra staten, dialog med banken og med fondene. Det stiller krav til den daglige ledelse og til den information, ledelsen fremlægger for bestyrelsen. Det ved man, når man driver forretning. Min erfaring fra det politiske handler på den anden side om at tage ansvar for mere end éns egen forretning. Også når der skal træffes svære beslutninger, og der er brug for kommunikation om dem. Men min politiske erfaring betyder også at jeg ved, hvor vigtigt det er at lytte til andre i bestyrelsen og huske at trække på deres erfaringer. Det har jeg forsøgt. De mere kreative bestyrelsesmedlemmer har været dygtige til at udforme strategi og beskrive skolens linje og meget andet. På den måde kan vi hver især bidrage. Så det korte svar på baggrunden for skolens overlevelse er i virkeligheden, at det er summen af bestyrelsens samlede kompetencer, sammen med en række andre gode kræfter – ikke mindst forstander Niels Glahn.

Hvorfor har det været vigtigt for dig, at få Bornholms Højskole på rette kurs. Hvad er det den betyder for dig?

– Jeg har meget svært ved at forestille mig Bornholm uden en højskole. Jeg er egentlig ikke selv højskolemenneske, men da jeg, for nu cirka to år siden, blev spurgt, om jeg ville give en hånd med i bestyrelsen for at forsøge at bringe Bornholms Højskole på højkant, tænkte jeg, at jeg måske kunne bidrage lidt på økonomi- og bygningssiden. Jeg må blot konstatere, at højskolefolk og højskoletanken sniger sig stille og roligt ind på selv den mest hærdede træmand. Mødet med højskoleverdenen og de engagerede mennesker, der skaber den, har været meget givende, og hvor jeg tidligere mest så højskolen som en del af det samlede tilbud til de gæster, der besøger Bornholm, ser jeg nu i lige så høj grad skolen, og det skolen kan, indefra.

Spol tiden frem til 2030, hvad er det højskolen bidrager med til lokalsamfundet til den tid?

– I 2030 hedder formanden for Bornholms Højskole næppe Steen Colberg Jensen, men højskolen skal være en aktiv del af det bornholmske samfund. Stedet man tager hen og lytter, taler, diskuterer, synger, danser. Og højskolen skal ud på øen. Bruge naturen, deltage i Folkemødet, spille aktivt sammen med foreninger og kunst-, kultur- og erhvervsliv. Det er en selvfølge for enhver at være medlem af Bornholms Højskoles skolekreds, som kun koster 100 kroner om året.

Nu skal I snart sige farvel til den midlertidige forstander Niels Glahn, som vil vende tilbage til sit otium sammen med sin kone Bente. Hvad har du lært af ham, mens han har siddet i forstanderstolen?

– At kendskab til højskoleverdenen er afgørende. At netværk betyder rigtig meget for at være på omdrejningshøjde i den verden. Men det kan i øvrigt godt gå hen og blive et meget langt svar, så jeg vil koge det ned til, at det meste jeg ved om højskole, har jeg lært af Niels.

Hvorfor er du overhovedet i højskolens bestyrelse. Du har jo dit tømrerfirma og en politisk karriere bag dig. Synes du ikke, du har givet nok til lokalsamfundet. Så hvorfor ikke bare slappe af i weekenden. Måske spille lidt golf eller hoppe i noget lycra-tøj og køre Almindingen flad på mountainbike?

– Jeg er i højskolens bestyrelse, fordi Knud Andersen opfordrede mig til det, og jeg er glad for, at jeg takkede ja til at stille op ved generalforsamlingen 2019. Jeg har fuldt op at gøre i SCJ Byg og mange spændende kunder, både lokale og deltidsbornholmere. Jeg bruger faktisk en del af min fritid på at være klædt i lycra og løbesko, og jeg planlægger at sætte et hus på en grund på Island, som vi lige har købt. Så det er ikke opgaver, jeg mangler. Men jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at der var meget arbejde forbundet med at sidde i kommunalbestyrelsen og være viceborgmester, så jeg har god træning i at forberede mig til møder sent om aftenen eller tidligt om morgenen.

Hvilke andre foreninger og deslige er du engageret i?

– Jeg er formand for Bornholms Museumsfond, som er bygherre for det kommende museumsbyggeri ved Bornholms Kunstmuseum i Rø, og så sidder jeg i repræsentantskabet for Østifterne.

På et tidspunkt får dit arbejdsliv en ende og tømrerfirmaet skal gives videre til yngre kræfter. Hvordan ser Steen Colberg Jensens pensionstilværelse ud? Vil den byde på mere foreningsarbejde eller mindre? Og har du i den forbindelse en drøm du ønsker at udleve?

– Det har jeg ingen planer om. Selvom jeg er formand for højskolen, vil jeg sige som Claus Hjorth Frederiksen; Jeg egner mig ikke til at dreje keramik.

 


Steen Colberg Jensen

Alder: 63 år

Uddannelse: Nysproglig student i 1977 og tømreudddannelse i 1981

Civilstat: Kæreste med Laila

Børn: Fire voksne børn.

Født og opvokset: I Allinge.

Nuværende bopæl: Hullegård lige udenfor Allinge