'Jeg er dybt bekymret for den enorme regning, vi sender videre'

DAGENS NAVN: Philip Brandt

Hvad er din politiske baggrund, og hvordan den har formet dit politiske syn i dag?

– Jeg er aktiv for partiet Nye Borgerlige som kandidat og medlem af lokalbestyrelsen på Bornholm og stillede op for partiet til kommunalvalget i 2017 samt til folketingsvalget i 2019. Mit borgerligt/konservative grundsyn blev vakt i forbindelse med Ronald Reagans valgsejr i 1980; dengang var det mindst lige så ”kontroversielt” at støtte Reagan, som det er at være Trump-supporter i dag. Så jeg lærte nok allerede i en tidlig alder, at det kræver både mod, vilje og gode argumenter at forsvare sin overbevisning, især hvis den falder lidt udenfor konsensus i den hjemlige andedam. Med tiden er jeg naturligvis blevet meget mere bevidst og reflekteret omkring mit konservative ståsted. Det handler dybest set om størst mulig frihed for den enkelte, under ansvar for fællesskabet – og det handler om at påtage sig et velovervejet ansvar for at forme og udvikle et frit, trygt og fortsat velstående land, som vi kan være bekendt at videregive til næste generation i en endnu bedre stand, end vi selv modtog det. Det er utrolig glædeligt og givende at være aktiv i en ny borgerlig bevægelse, som oplever massiv fremgang i en grad, så vi i Nye Borgerlige i dag er vokset til Danmarks 3. største parti og ligeledes står til at blive tre-fire gange større ved et kommende valg.

Du deltager aktivt i debatten omkring nedlukning og vacciner på de sociale medier. Hvad er det, der får dig til at blande dig?

– Min samvittighed. Debatten omkring håndteringen og konsekvenserne af den såkaldte pandemi er den vigtigste overhovedet lige nu. Reaktionerne på covid-19 fra regeringers og myndigheders side er mildest talt skræmmende og har kastet både Danmark og det meste af den frie verden ud i en økonomisk og demokratisk krise, som ikke er set siden 2. Verdenskrig. Jeg er dybt bekymret for den enorme regning, vi sender videre – det anslås, at alene Danmark allerede har brændt cirka 600 milliarder kroner af, og at regningen vokser med en milliard om dagen. Hertil kommer voldsomme konsekvenser for adskillige erhverv, som er ramt af nedlukninger samt de menneskelige omkostninger ved myndighedernes restriktioner og indskrænkninger af vores frihed: vore børn og unge betaler en uoverskuelig pris, der skabes afstand og unødvendig frygt mellem mennesker, vores sundhedsvæsen er lammet, etc. Mindst ligeså alvorligt er imidlertid, at vores demokrati de facto er sat ud af kraft, at regeringens lovbrud hører til dagens uorden, at der indføres dybt alvorlige indgreb i vores frihedsrettigheder – og at det tilsyneladende stadig kun er et mindretal af befolkningen og pressen, som stiller kritiske spørgsmål til udviklingen og proportionaliteten i alle disse foranstaltninger mod en ”ikke-samfundskritisk” Liste B-sygdom, som trods alt har en overlevelsesrate på 99,7% og en gennemsnitsalder for afdøde på 82 år (med knap tre underliggende, livstruende lidelser). Der er kort sagt brug for kritiske røster i debatten, som sjældent set før.

Flere af dine kommentarer handler om et kommende retsopgør. Hvordan mener du at det, regeringen og myndighederne gør, er ulovligt?

– Minkskandalen er vel det mest klokkeklare eksempel på ulovligheder, bevidst begået af vores regering. Jeg er desuden i dialog med adskillige jurister og sundhedskyndige, som påpeger, at regeringens nedlukning af private erhverv er grundlovsstridig. Problemet er grundlæggende, at der fuldstændigt savnes objektiv proportionalitet mellem covid-19’s relative ufarlighed i forhold til at udgøre en trussel mod samfundet - og de voldsomme indgreb, som regeringen og myndighederne har valgt at ”bekæmpe” sygdommen med. Hertil kommer den nye epidemilov, som forventes vedtaget i næste uge, og som indeholder skræmmende magtbeføjelser til Sundhedsministeren samt bestemmelser om tvangsforanstaltninger overfor borgerne, som burde få det til at løbe koldt ned af ryggen og bringe mindelser om diktatur og undtagelsestilstande, som vi ellers troede, at vi havde lagt bag os efter mere end ¾ århundredes frihed. Jeg tror grundlæggende på at friheden, fornuften og sandheden altid vil sejre i længden – så derfor giver det vel sig selv, at der nødvendigvis må komme massive retsopgør, når tiden engang er moden til at gøre skaderne op og placere ansvaret. Det håber og tror jeg.

Nogle vil mene, at dine holdninger grænser til konspirationsteorier. Du har blandt andet skrevet, at WEF har noget med coronavirussen at gøre. Hvad tænker du om det – eller hvordan forholder du dig til det?

– Selvfølgelig irriterer det mig at blive anklaget for konspirationsteorier – ikke mindst af statsautoriserede ”faktatjekkere”, som udelukkende fungerer som myndighedernes censurpoliti, der er sat i verden for at bekæmpe uønskede meninger i debatten. Men også af coronaforskrækkede meddebattører, som tilsyneladende ikke har sat sig ordentligt ind i tingene, eller ligefrem bevidst agiterer for at lukke øjnene og blindt følge regeringens og myndighedernes befalinger, uden at tænke selvstændigt over tingene. Det kan godt give nogle ophedede reaktioner derude, skal jeg hilse og sige. Det er i det hele taget meget bekymrende, at en hel nation på blot et år kan kues og skræmmes til at underlægge sig en samfundsmodel, som vi ellers kun kender fra diktaturstater. Især, når enhver med fornuften i behold burde kunne gennemskue, at alt for mange ting ikke hænger sammen - ikke giver logisk mening - med mindre man selv begynder at undersøge logikken bag den udvikling, vi ser. Et godt spor at følge er som regel princippet om at følge pengene og magten - ”hvem vinder politisk og økonomisk på den her gigantiske, verdensomspændendekrise, hvordan og hvorfor”? Og så tage den derfra – det begyndte jeg selv at gøre for et halvt års tid siden.

Min opfattelse er, at mange af de mennesker, der forholder sig kritisk til regeringens coronapolitik generelt føler, at de folkevalgte er ’for langt væk’ fra den almindelige borger. Hvordan løser vi som samfund det problem på sigt?

– Ja. Der er utvivlsomt en kløft mellem jævne borgere og ”magtens korridorer”, som har vokset sig større gennem de seneste årtier. Alt for mange vælgere oplever f.eks. en voksende afmagt, når de valg efter valg stemmer på politikere, som lover ét før valget – og handler stik modsat efter valget. Det er et demokratisk problem, som nok i nogen grad er selvforskyldt, for som mundheldet jo siger: ”Folk får de politikere de fortjener”. Det kræver naturligvis et vist engagement, et personligt ansvar for sig selv og sin næste, at kunne vælge sine folkevalgte på et kvalificeret og oplyst grundlag. Jeg tror, at vejen frem er, at engagere folk bedre i samfundsdebatten - og at ansvaret i høj grad ligger hos en ny generation af politikere med masser af erfaring fra det virkelige liv, som vælger at gå forrest ved at tale et direkte sprog, agitere for fornuften. Som tør kalde en spade for en spade - og som vælgerne fremfor alt kan stole på, også efter valget!

Nævn tre bøger der har formet dit verdenssyn.

• Bibelen

• ”Gåsen med de Gyldne Æg” af Lars Tvede - en fremragende, medrivende og tankeprovokerende forklaring på, hvordan og hvorfor det er lykkedes i netop Europa at frembringe historiens mest succesrige samfund.

• ”The Strange Death of Europe” af Douglas Murray - en foruroligende kortlægning af årsager og konsekvenser af den fremadskridende underminering af Europa og europæisk kultur.

 

Blå bog

Philip Brandt, 54 år, bosat i Aakirkeby med samlever Gitte Evy Frigioni siden 2012.

To voksne døtre i Kbh, og en hjemmeboende bonusdatter.

Iværksætter - driver Bornholms Thehandel i Rønne med Gitte.

Bestyrelsesmedlem i Nye Borgerlige Bornholm siden 2017, kandidat til KV17 og FV19.

Folketingskandidat til kommende valg og kandidat til Kommunalvalget til november.