Jakob Seerup giver sit bidrag til 100 bøger lang danmarkshistorie

HISTORIE

Den 14. september 2017 tog en nyskrevet danmarkshistorie sin begyndelse, da den første bog kom på gaden under titlen "Gudhjemtid".

Det var Aarhus Universitetsforlag, der således tog hul på et imponerende projekt, hvor forlaget ville udgive i alt 100 bøger, skrevet af 100 forskellige forfattere på hver 100 sider om de 100 vigtigste begivenheder i Danmark gennem 1.000 år.

Hver bog skulle – naturligvis – koste 100 kroner stykket, og der skulle udkomme en bog om måneden 100 måneder frem, hvilket vil sige i mere end otte år.

Første bog omhandlede den længdegrad ved Gudhjem, som siden januar 1894 har bestemt tiden i Danmark.

Apriludgaven i år hedder "Flåden", og den er skrevet af ingen ringere end museumsinspektør ved Bornholms Museum, ph.d. Jakob Seerup, som i den seneste måned i øvrigt har været rigtig meget i vælten, fordi alverdens medier har ønsket at tale med ham i forbindelse med 75-året for sovjetrussernes afrejse fra Bornholm efter Anden Verdenskrig.

Han lægger hårdt fra kaj i sin bog, Jakob Seerup, med en dramatisk historie, der tager sin begyndelse om eftermiddagen den 3. juni 1753, da der skulle have været afviklet en festlig sammenkomst om bord på det danske flagskib Christiansborg, som lå for anker ud for den marokkanske havneby Safi.

Klokken halv fem om eftermiddagen gik det op for søfolkene, at der var udbrudt brand på et andet dansk skib, fregatten Falster, og dernæst gik det helt galt. Redningsaktioner fra de øvrige danske skibe i området mislykkedes, ilden bredte sig til kanonerne, som var ladede med skarpe skud, der gik af, og da det stod klart, at skibet ikke kunne reddes, kappede besætningen ankertovet og lod det drive ind mod stranden.

Klokken otte om aftenen lød et dundrende brag, da ilden var nået frem til Falsters krudtmagasin. Skibet og alt om bord gik tabt, og 132 ud af den samlede besætning på 319 mand omkom.

Et dansk orlogsskib tegnet af søofficer Georg Albrecht Koefoed (1753-1808). Det var en fast del af søkadetuddannelsen, at kadetterne skulle lære at tegne. Det var vigtigt at kunne gengive detaljer fra eksempelvis en fremmed kyst, når man aflagde rapport. Under krigen med England blev Koefoed i øvrigt i 1807 ansat som guvernør på Bornholm og Christiansø. Tegning fra bogen.

Brændevin

Jakob Seerup tager afsæt i denne dramatiske situation, og han påpeger, at selve serien på de 100 bøger da også er begivenhedsorienteret, men naturligvis når langt længere omkring end til blot én hændelse.

Man får for eksempel også indblik i hverdagslivet i flåden.

Hvad spiste søfolkene?

Ja, vi kan da lige nævne tre af ugens dage:

• Søndag: Brændevin (frokost), flæsk og ærter (middag), smør og grød (aften).

• Onsdag: Smør og brød (frokost), bergenfisk og ærter (middag) og smør og grød (aften).

• Fredag: Smør og brød (frokost), smør og grød (middag), smør og grød (aften).

Søndag, tirsdag og torsdag er der kun brændevin på menuen ved frokosten.

Velbekomme.

At netop Jakob Seerup har skrevet denne bog er såre naturligt, for flåden er et af hans ekspertiseområder. Oprindeligt havde redaktøren forestillet sig, at bogen skulle tage udgangspunkt i Slaget på Reden i 1801, men efter en god snak blev de to enige om, at Seerup også kunne tage udgangspunkt et lidt mere uventet sted, og som sagt så gjort.

– Jeg foreslog den her lidt vilde tur til Marokko, fordi det måske er en god historie, som folk ikke er så bekendt med, siger Jakob Seerup.

– For samtidig med, at denne her danmarkshistorie er begivenhedsorienteret, må begivenhederne jo gerne kunne foldes ud og fortælle en bredere historie end blot om livet om bord i den danske flåde i 1700-tallet. For eksempel om de danske søfolks kulturmøde med den arabiske verden, som var ganske anderledes end det, de kendte hjemmefra.

Fraværet af krig

Og han påpeger, at flåden på en måde teknologisk og administrativt repræsenterede et højdepunkt i samtiden.

– Altså, at det overhovedet kunne lade sig gøre at sende skibene den halve jord rundt for at opnå et specifikt mål om at opbygge en handelsstation, er jo ret fantastisk, siger han.

– Og hvis jeg skal pege på mit bidrag til forskningen, som andre ikke har skrevet om, så er det, at den største udfordring, den danske flåde nogensinde har stået overfor, og som den tacklede rigtig godt, var fraværet af krig i godt 80 år, nemlig fra 1720 og til 1801. Krigen er jo, kan man se i andre lande, selve dynamoen. Rent lavpraktisk kan man se, at i den engelske flåde for eksempel forfremmer man folk, når deres foresatte er døde i krig, eller man forfremmer dem, der har udmærket sig under træfninger til søs. Men så har man pludselig 80 år uden krig, og hvad fa'en gør man så?

Så det har været svært alligevel at opretholde en velsmurt flåde?

– Ja, præcis, men man får et system op at køre, som er relativt velfungerende på trods af fraværet af krig. Vi kalder perioden for "den lange fred" i danmarkshistorien, siger Jakob Seerup.

– Og selv om det gik galt ud for Safi, kan man, hvis man hæver blikket, se, at det rent faktisk handler om, at man har et overskud. Der er ikke krig, men man har flåden, og hvad skal man bruge den til? Nogen får altså den idé at lave en handelsstation i Marokko, og dermed bliver det historien om en fredsramt flåde, som samtidig bliver en historie om at bruge sit overskud og forsøge at få noget godt ud af det. Selv om ting går galt, kan de kaste noget af sig, som vi kan have glæde af lang tid frem, og søetaten havde altså både teknologi og manpower til store projekter.

"Flåden" er én bog ud af serien på i alt 100, som Aarhus Universitetsforlag er i færd med at udgive om danmarkshistorien. 

Jakob Seerup: "Flåden" (Aarhus Universitetsforlag, 100 danmarkshistorier, 100 sider, illustreret).