Det fremgår af en pressemeddelelse.
– Vi vil som Styrelsen for Patientsikkerhed også gerne minde om, at nu hvor det er sommer, ses vi i andre sociale sammenhænge, end vi gør til hverdag. For at begrænse smitten er det derfor vigtigt, at vi holder fast i de gode vaner med at spritte af og holde afstand, siger leder Charlotte Høffding Larsen fra den kommunale sygepleje i pressemeddelelsen.
Andre gode vaner er at hoste og nyse i ærmet, lufte jævnligt ud samt blive hjemme, når man er syg.
– Vi har heldigvis masser af muligheder for at holde fast ved de gode testvaner i sommerferien. Ved sygehuset på Ullasvej i Rønne kan man blive PCR-testet hver dag, de mindre teststeder har åbent flere gange i løbet af ugen, og vi kan også møde testbilen, når vi færdes rundt på øen i sommer, siger Charlotte Høffding Larsen.