– Vi står i en situation, hvor vi henover en tiårig periode har haft et 25 procents plus på overnatningerne og 30 procent flere tilrejsende. Jeg tror, vi alle sammen mærker, at vi har flere besøgende, og at vi har relativt mange herovre henover sommerperioden. Derfor har vi taget det fravalg, at vi ikke vil arbejde med sommerperioden. Selvfølgelig under den forudsætning, at den bliver ved med at være godt besøgt.
– I stedet retter vi vores fokus på efteråret, vinteren og foråret, fordi der er plads til flere gæster, siger Pernille Kofod Lydolph.
Kan give flere helårsjob
Destination-direktøren mener, at det vil være en fordel for Bornholm, hvis der også begynder at komme turister uden for det, der i dag er sæsonen.
– Lykkes vi med at få flere besøgende efterår, vinter og forår, så kan vi også ansætte flere mennesker i en længere periode – måske kan vi få flere helårsbeskæftigede. Det vil komme os alle til glæde og gavn, hvis vi lykkes med den opgave.