Reformen af udligningsordningen sigtede efter at mindske udsvingene fra år til år. Det skete ved, at man besluttede at medtage udviklingen over flere år end tidligere. Netop på Bornholm får de nye regler dog ikke denne virkning, har administrationen beregnet. Forklaringen er, at de år, der i næste års udligning glider ud af beregningerne, netop er nogle af de år omkring 2015, hvor indbyggertallet faldt kraftigt. Derved ”bliver tabet på kriteriet større end i det tidligere udligningssystem, hvor det pågældende år allerede var faldet ud", forklares det i fremstillingen af sagen. Under den gamle ordning ville stigningen i befolkningstallet også have resulteret i faldende indtægter, dog blot cirka 18 millioner kroner.
Grundige læsere har måske noteret, at tallene i indledningen af artiklen ikke går op, når man lægger driftsunderskud og udligningssmækket sammen. Og det er også rigtigt. Når det forventede underskud ikke overstiger 40 millioner kroner, skyldes det, at forvaltningen samtidig har opjusteret forventningerne til, hvor stort et beløb Bornholms Regionskommune vil modtage i tilskud som vanskeligt stillet kommune – fra 12 millioner kroner, der hidtil har indgået i budgettet for 2022, til 35 millioner kroner.
Når disse fiktive 23 millioner kroner indregnes, ender den forventede økonomiske ubalance på 22,7 millioner kroner forud for budgetarbejdet.
Det er ikke usædvanligt, at der skal spares tocifrede millionbeløb, hvis det kommer så vidt. Forrige år var der lagt op til, at kommunen skulle spare 45 millioner kroner. Sparekurens voldsomhed kunne dog nedjusteres, fordi statens tilskud fra puljen til vanskeligt stillede kommuner blev skruet op til 35 millioner kroner.
Og sidste år betød udligningsreformens ændrede fordelingsprincipper, at Bornholms Regionskommune stort set kunne undgå besparelser i budgetforliget for 2021, der ellers tegnede meget dystert inden det nationale kompromis.