Forventning om underskud på over 22,7 millioner kroner

KOMMUNEØKONOMI

Det indviklede udligningssystem mellem staten og landets kommuner er med til at gøre Bornholms Regionskommunes forventede bundlinjetal temmelig røde i 2022.

Forvaltningen har beregnet, at kommunen på nuværende tidspunkt, uden ændringer, står til at få et underskud på 22,7 millioner kroner i næste års budget.

Denne prognose, der ifølge kommunaldirektør Johannes Nilsson er ”helt vildt usikker”, har fået kommunens direktion til at sætte administrationen i gang med at udarbejde spareforslag for 20 millioner kroner, som kan indgå i budgetarbejdet, der så småt er ved at blive sat i gang.

– Vi ved godt, det er valgår, og at ønskerne politisk kan være store. Så vi synes, det er rettidig omhu at begynde at kigge ind i et sparekatalog på 20 millioner kroner. Det kan være, at det skal være højere eller lavere, men det er op til politikerne at beslutte det, siger Johannes Nilsson til Bornholms Tidende.

Beregningerne er baseret på, at det nuværende serviceniveau vil resultere i et underskud på 21,8 millioner kroner i 2022. Dertil kommer konsekvenserne af, at befolkningstallet mod forventning sidste år steg for første gang i 19 år. Det skønnes, at det forøgede antal bornholmere vil påvirke økonomien positivt med 3,6 millioner kroner. Men de ekstra skatteindtægter blegner i forhold til, hvordan mekanismerne i udligningsordningen rammer regionskommunen, fordi indbyggertallet steg i 2020.

Ifølge kommunens egne beregninger kommer indtægterne fra udligningen til at påvirke budgettet negativt med hele 27,5 millioner kroner. Det skyldes udligningsordningens tilbagegangskriterium. Kommuner med faldende befolkningstal får kompensation, og i det forgangne årti har Bornholm modtaget mange millioner ad den vej.

– Vi havde i den grad håbet på, at en ny udligningsreform ville gøre det bedre for os, og vi er noget overraskede over, hvor meget tilbagegangskriteriet er en udfordring for os, siger kommunaldirektøren.

Bornholm fik 71 flere indbyggere i løbet af 2020. Kommunen skønner "på baggrund af indbyggertal i alle landets kommuner, at Bornholm vil miste 26,5 millioner kroner i udligning på dette kriterium i 2022" sammenlignet med året før, står der i gennemgangen.

– Vi har jo budgetteret med at få rigtig mange penge fra kriteriet. Det kan godt være, at vi vinder en smule på skatteindtægterne, men det står slet, slet ikke mål med, hvad der ryger på kriteriet. Samtidig er der mange andre usikkerheder. Det er dét, der skaber den her meget svære opgave for os.

Reformen af udligningsordningen sigtede efter at mindske udsvingene fra år til år. Det skete ved, at man besluttede at medtage udviklingen over flere år end tidligere. Netop på Bornholm får de nye regler dog ikke denne virkning, har administrationen beregnet. Forklaringen er, at de år, der i næste års udligning glider ud af beregningerne, netop er nogle af de år omkring 2015, hvor indbyggertallet faldt kraftigt. Derved ”bliver tabet på kriteriet større end i det tidligere udligningssystem, hvor det pågældende år allerede var faldet ud", forklares det i fremstillingen af sagen. Under den gamle ordning ville stigningen i befolkningstallet også have resulteret i faldende indtægter, dog blot cirka 18 millioner kroner.

Grundige læsere har måske noteret, at tallene i indledningen af artiklen ikke går op, når man lægger driftsunderskud og udligningssmækket sammen. Og det er også rigtigt. Når det forventede underskud ikke overstiger 40 millioner kroner, skyldes det, at forvaltningen samtidig har opjusteret forventningerne til, hvor stort et beløb Bornholms Regionskommune vil modtage i tilskud som vanskeligt stillet kommune – fra 12 millioner kroner, der hidtil har indgået i budgettet for 2022, til 35 millioner kroner.

Når disse fiktive 23 millioner kroner indregnes, ender den forventede økonomiske ubalance på 22,7 millioner kroner forud for budgetarbejdet.

Det er ikke usædvanligt, at der skal spares tocifrede millionbeløb, hvis det kommer så vidt. Forrige år var der lagt op til, at kommunen skulle spare 45 millioner kroner. Sparekurens voldsomhed kunne dog nedjusteres, fordi statens tilskud fra puljen til vanskeligt stillede kommuner blev skruet op til 35 millioner kroner.

Og sidste år betød udligningsreformens ændrede fordelingsprincipper, at Bornholms Regionskommune stort set kunne undgå besparelser i budgetforliget for 2021, der ellers tegnede meget dystert inden det nationale kompromis.

Kommunaldirektøren understreger, at kommunens økonomer kun har regnet på en mindre del af udligningsordningens mekanismer. Generelt findes der så mange ubekendte, at virkeligheden kan ændre sig markant de kommende måneder.

– Det er den måde, man styrer kommunernes økonomi på i Danmark, der i vid udstrækning gør det. Vi kunne da godt tænke os langt, langt større hjælpsomhed fra regeringens side, i forhold til at vi kender vores økonomi meget tidligere, så vi ved, hvad vi har at tilpasse os efter, siger Johannes Nilsson.

Et lyspunkt er, at der ikke ser ud til at blive behov for at finansiere en større coronaregning (som omtalt i torsdagsavisen), da statens kompensation dækker kommunens udgifter.

– Jeg synes, at vi har håndteret det flot på Bornholm. Modsat en række andre kommuner, som ikke har haft lige så godt styr på udgifterne, må jeg sige, at vi har haft ret godt styr på udgifterne i den forbindelse. Det havde været træls for budgetlægningen, hvis vi oven i de strukturelle udfordringer skulle betale en ekstraregning på grund af corona. Det er der ikke noget, det tyder på – tværtimod, siger Johannes Nilsson.