Regionskommunen går efter stort beløb i fattighjælp

KOMMUNEØKONOMI

Økonomi-, erhvervs- og planudvalget drøftede de økonomiske udsigter på et møde i onsdags. Borgmester Thomas Thors (S) fortæller, at det blev besluttet, at regionskommunen som følge af tilbagegangskriteriets påvirkning af økonomien vil prøve at ansøge om et forholdsvist stort beløb fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner – eller ”fattighjælp”, som tilskudspuljen ofte omtales som.

Hvor meget kommunen håber at kunne få ind på den konto, hvis indenrigsministeriet imødekommer ansøgningen til fulde, kan Thomas Thors ikke oplyse. Men han fortæller, at det ansøgte beløb er noget højere end 35 millioner kroner.

De seneste to år har Bornholm netop modtaget 35 millioner kroner fra puljen, som gradvist er blevet forhøjet fra 200 til cirka 350 millioner kroner i de seneste økonomiaftaler.

– Vi håber og tror på, at der vil komme flere midler fra puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner, siger Thomas Thors.

De seneste år har kommunen budgetteret med at modtage 12 millioner kroner, men på grund af den permanent forhøjede pulje har forvaltningen netop hævet forventningerne til 35 millioner. Landets kommuner får besked om, hvor meget de modtager til efteråret – nogle gange kendes beløbet først, efter politikerne har taget hul på budgetforhandlingerne.

I 2021 har kun Lolland og Langeland kommune modtaget større beløb end Bornholm gennem denne pulje.

Befolkningsprognose skød for lavt

I kommunens egen befolkningsprognose fra sidste forår regnede man med en mindre tilbagegang i 2020 på 30-40 personer. Den faktiske stigning på 71 personer, som Danmarks Statistik i februar opgjorde udviklingen til, betyder, at forskellen på prognose og virkelighed per 1. januar 2021 er 107 personer.

Ændringerne i befolkningstallet i forhold til befolkningsprognosen har betydning for kommunens udgiftsbudget – specielt fordi befolkningstilvæksten ses i aldersgrupper, der trækker på den kommunale service. Det er nemlig først og fremmest i gruppen af småbørn med pasningsbehov og pensionister, der ses en stigning, mens antallet af personer i den erhvervsaktive alder stort set er uændret.

At befolkningstallet er stigende, fører ganske vist til stigende skatteindtægter, men ikke i samme skala. Kommunen har foreløbig beregnet, at driftsbudgettet skal øges med 3,4 millioner kroner for at levere den samme service, og det udhuler halvdelen af de beregnede ekstraindtægter på cirka 7 millioner kroner, som stigende befolkningstal medfører i form af skatter og diverse tilskud.