Forkvinder ser naturen som trækplaster for de fastboende

Fokus på Rø

Bornholms Tidende sætter i de kommende dage fokus på Rø.

Hvad kendetegner byen og dens borgere? Hvordan leves livet her? Og hvad har folk på hjerte?

Det forsøger vi at finde svar på, når Tidendes udsendte taler med indfødte, nytilkomne og lokale ildsjæle.

Alt sammen for at blive klogere på Rø. Vi håber, at du vil læse med.

Det småregner lidt fra morgenstunden, da Bornholms Tidende har sat to af Røs ildsjæle i stævne.

Sammen skal vi gå en tur på de naturskønne stisystemer, som frivillige kræfter i byen har brugt de seneste fem år på at anlægge i byens skovarealer.

Og med lidt småregn gælder det med andre ord for Tidendes udsendte om ikke at glide i den fugtige skovbund, mens mine to vandrefæller hjemmevant fører an på stistrækningen rundt i byen. For Herdis Terkelsen og Lene Koefoed er naturen i Rø nemlig noget, de kender som deres egen bukselomme. Begge kvinder har boet i byen i godt tyve år, og har fra starten af engageret sig i byens lokale foreningsliv. Og her har naturen altid været udgangspunkt for de to kvinder, der i dag er kendte ansigter, hvor Herdis Terkelsen er formand for Rø Borgerforening og Lene Koefoed formand for styregruppen i 4-Kløver-Klyngen.

– Naturen i Rø var grunden til, at jeg flyttede hertil. I det hele taget er det Røs placering som by, det der gør os unik. Her har vi kyststien til den ene side, Højlyngsstien gennem Rø plantage og Spellinge Mose til den anden. Der kan udspringe mange smukke ture fra Rø, så på den måde er det et slags knudepunkt, fortæller Herdis Terkelsen.

Lavet af frivillige

Vi starter med stien, der løber ned til Vårbækvej. Her går vi fra byens gennemkørselgade på Klemenskervej ind i den fredelige skov.

– Der kom nok mere fokus på at udbygge stisystemet, efter jeg blev formand for borgerforeningen i 2017. Foreningens arbejde bliver jo altid meget præget af formandens interesser, og her har jeg haft meget fokus på naturen, fortæller Herdis Terkelsen. Den første sti, der blev lavet, var i Præsteskoven, der ligger tæt på Rø Kirke. I dag tæller byens stisystem en sammenlagt tre kilometer lang strækning, der er både anlagt og vedligeholdt af frivillige kræfter i foreningen og dermed også selvfinansieret.

– Folk møder jo hinanden på de her stier og er glade for, at vi har de ekstra muligheder for at gå fredeligt i naturen, fortæller Herdis Terkelsen, der sammen med Lene Koefoed vurderer, at de begge bruger stierne flere gange om ugen.

– Det er så dejligt, at man har naturen her lige uden for døren i Rø. At man ikke behøver at starte bilen op for at køre ud i den, fortæller Lene Koefoed.

Både Herdis Terkelsen og Lene Koefoed udtrykker bekymring over det stigende antal flexboliger, som byen ser. Her håber de, at lokalt arbejde, der forbedrer naturaktiviteterne, kan være med til at tiltrække fastboere. Foto: Jacob Jepsen

Ønsker færre fleksboer

– Hej!

En kvinde stikker hovedet over hækken og hilser på Herdis og Lene, som vi kommer gående.

På gåturen er vi nu nået til Skramman – en u-formet vej i byens midte, der huser godt 20 huse. Her bor Lene Koefoed.

Og i en midtby med 139 indbyggere, så kender man hinanden og værner om fællesskabet. Derfor ærgrer det også de to formænd, at boligerne i bymidten i stigende grad bliver omdannet til flexboliger, der står tomme en stor del af året. I Lene Koefoeds gade ser hun, hvordan de første fire huse i dag er fritidsboliger, og at nærmest alle huse, der sælges, bliver solgt som fleksboliger.

– Det er positivt, at husene bliver solgt og bliver sat i stand. Men mit håb er, at vi med tiden kan få flere, der bor her fast, eller i hvert fald fritidsborger som er interesseret at bruge byen i mere end bare end weekend eller i en sommerferie, siger Lene Koefoed, der sammen med Herdis Terkelsen også er optaget af at se, hvordan man kan undgå, at Rø med tiden bliver udvandet af fleksboer.

Måske en bed & breakfast til Rø

Og i jagten på tilflyttere skal man slå sig op på naturen, der ligger lige uden for døren, understreger de to ildsjæle.

De oplever også, at coronapandemien har medført et øget fokus på naturen, hvor man i Rø har set langt flere vandrere og cyklister gøre brug af byens natur.

Og det giver momentum, mener Lene Koefoed.

– Efter coronakrisen så er naturen jo virkelig blevet søgt af alle. Og vi er kendt for vores naturværdier i Rø, man flytter hertil på grund af naturen, så på den måde, tror jeg, at vores fremtid er lys, siger Lene Koefoed. Samtidig håber både Herdis Terkelsen og Lene Koefoed også, at klyngesamarbejdets projekt "Vi mødes i det grønne" også vil give en god udvikling til Rø.

Her sidder de begge i styregruppen, hvor projektet har planer om blandt andet at skænke Rø en fordybelsespavillon ved medborgerhusets sportsbane.

– Vi håber jo på, at den aktivitetet, som klyngesamarbejdet giver, betyder, at der kommer flere private initiativer, der kan komme byen til gode. Det kunne for eksempel være, at man vælger at købe et hus oppe ved stationsbygningen, som kan laves til bed & breakfast, siger Herdis Terkelsen. Der er samtidig også planer om at fortsætte udbyggelsen af stisystemet, så Rø fortsat kan have tilbud, der ligger i tråd med den smukke natur, den omkranses af.

– Vi har planer om også at lave et spor oppe ved Skramman og så kunne det også være fint, hvis der kom et oppe ved Præstegårdsvejen, siger Herdis Terkelsen, formand for Rø Borgerforening.

4-KLØVER-KLYNGEN

4-Kløver-Klyngen er et samarbejde fra 2017 mellem foreninger og borgere i lokalsamfundene Aarsballe, Klemensker, Nyker og Rø.

Der bor cirka 3.600 mennesker i klyngen.

Samarbejdet er godkendt som et landsbyklyngeprojekt i en kampagne, hvor Realdania, DGI og Lokale & Anlægsfonden støtter samarbejder på tværs af landsbyer, og som har til formål at styrke livet på landet.

Samarbejdet har netop fået tilsagn om 4,5 millioner kroner til projektet "Vi mødes i det grønne", der har til formål udvikle adgangen til og sammenhængen med naturen i de fire byer.

I Rø er der i projektet planer om en fordybelsespavillion, der skal ligge på sportbanen med byens medborgerhus. Projektet har desuden planer om at udvikle og styrke adgangen til medborgerhuset i tråd med naturen med blandt andet et udekøkken.

Projektet løber til 2024.