Forældre om skoletilbud: 'Flyt ikke et tilbud, der fungerer så godt'

SKOLE

For Måne Mossin Karlsen har de seneste tre måneder været helt anderledes end de foregående mange år.

De seneste tre måneder har hendes søn nemlig gået i dagbehandlings- og skoletilbuddet DASK, som ligger under Ungdomsskolen.

Et særligt skoletilbud for børn fra 13 til 18 år, der har skolevægring, angst og/eller psykiatriske diagnoser.

Måne Mossin Karlsen er lettet og taknemlig for, at hendes søn, der har autisme, efter flere år med udredninger og lange perioder uden skolegang, er landet et sted, der passer til ham.

– Det har betydet, at min søn hver dag kommer op og ud og har samvær med andre mennesker, der forstår ham, hans behov og grænser. Det har betydet, at han nærmest ikke har noget angst om morgenen længere, hvilket han har haft meget før, fortæller hun.

Et rummeligt tilbud

Før Måne Mossin Karlsens søn startede i DASK, har hans skolegang været afbrudt flere gange af skolevægring.

I et helt år var hans angst for skolen så stor, at han ikke kom af sted. I dag er det ikke længere svært at komme ud af døren om morgenen.

– Han er blomstret op, og han glæder sig faktisk til at komme i skole. Det har vi aldrig oplevet før. Før havde vi et barn, der slet ikke var i trivsel. Vi arbejder stadig med noget af det, men på DASK har han kunnet være, som han er, fordi de kan rumme børn, der har særlige behov, siger hun.

Måne Mossin Karlsen fortæller, at hendes søn er sansesart, støjsensitiv og har svært ved, når der er mange mennesker og mange lyde omkring ham.

Han har også brug for meget struktur i sin hverdag. For første gang oplever han og Måne Mossin Karlsen, at man tager højde for det i en skolesammenhæng.

– Det er meget vigtigt, at pædagogerne og lærerne kan se, om det er en god eller dårlig dag, og hvornår der er brug for ro og støtte. Det har de været enormt gode til på DASK, siger hun.

Udover personalets rummelighed, er rammerne og de andre børn på DASK også det, der gør tilbuddet særligt godt, fortæller Måne Mossin Karlsen.

– Der er få elever, ikke ret meget støj, og der er plads til, at man kan trække sig. Man bliver mødt, som den man er, og man møder nogle andre børn og unge, man kan spejle sig i og skabe relationer til, siger hun.

Anders Bech er far til en dreng i DASK-klassen. Han fortæller, at tilbuddet har gjort en stor forskel for hans søn, og han håber, at politikerne og Center for Skole husker på, hvilken målgruppe, de har med at gøre, når de skal lave en ny organisering af specialområdet. Foto: Jacob Jepsen

Lukningstruet i 2020

Samme oplevelse har Anders Bech, der også er forælder til et barn i DASK-klassen.

I september 2020 fortalte han om sin oplevelse af DASK i Bornholms Tidende, da der i kommunen var snak om at lukke tilbuddet i forbindelse med oprettelsen af nye skoletilbud på baggrund af rapporten "Inkluderende fællesskaber for alle børn".

Dengang havde Anders Bechs søn kun gået i DASK i en måneds tid, men der var allerede sket store fremskridt, og Anders Bech var bekymret for, hvad en lukning ville få af konsekvenser for hans søn og de øvrige elever i DASK.

– For os som familie var det her den allersidste mulighed for, at vores søn kunne få en skolegang. Hos DASK blev vi mødt af fagpersoner, der rummede ham og anerkendte, at han var traumatiseret af alle de års mistrivsel i skolen. De har formået at få ham ud af døren, ind i rummet, og vi er i gang med en rigtig god proces, sagde han til avisen dengang.

Opråbet blev hørt. Da kommunen uventet kunne råde over 12 millioner kroner ekstra, besluttede gruppeformændene fra alle partierne i kommunalbestyrelsen at frede DASK til og med 2022.

Et betydningsfuldt fællesskab

I dag, godt et halvt år senere, er Anders Bech kun blevet bestyrket i sin positive oplevelse af DASK.

– Jeg er fuldstændig blæst bagover af beundring over det sted. De har formået at ændre noget, så vi gik fra noget helt udsigtsløst til en fremtid. Det siger noget om, hvad det er, de kan. Det er en stor opgave, men set fra vores side, har de gjort det helt rigtigt. Børnene på DASK kommer med forskellige historier, men de har nok det til fælles, at de har lidt mange nederlag i folkeskolen. Nogle har diagnoser, nogle har angst, og de børn skal mødes meget individuelt, og det er det, de gør på DASK, fortæller Anders Bech.

Lige som Måne Mossin Karlsen fremhæver han også det fællesskab, som børnene får i DASK.

– Børnene oplever DASK som et fristed. Et sted, hvor de oplever at være en del af et fællesskab og have en positiv betydning i det fællesskab. Det, tror jeg, er nyt for mange af de her børn. Som forældre kommer vi der også selv tit, og det er skønt at opleve, børnenes rummelighed overfor hinandens behov og grænser, siger Anders Bech.

Fællesskabet og rummeligheden på DASK har ifølge ham rykket markant ved hans søns udvikling.

– Som familie kan vi jo mærke, at der er blevet arbejdet med den skolevægring, der opstod i følelsen af at være utilstrækkelig og misforstået, fordi kravene i skolen havde været helt skæve i forhold til vores barn. Vi ser ham blomstre, og vi ser nogle kompetencer og evner, som nu dukker op, fordi han føler sig tryg i det miljø, han er i, siger Anders Bech.

Børne- og skoleudvalgsformand Morten Riis fortæller, at man skal i gang med at evaluere specialtilbuddene og heriblandt DASK, inden man ved, hvad der i fremtiden skal ske med DASK. Foto: Jacob Jepsen

Mangler stadig plan for DASK

Det er stadig uvist, hvad der skal ske med DASK efter 2022.

Ifølge Morten Riis, der er formand for børne- og skoleudvalget, arbejder de i Center for Skole fortsat på en ny organisering af specialtilbud på skoleområdet.

– Planen er, at vi holder fast i de to specialskoler og opretter de mellemformer, som stadig er ved at blive etableret. En af de ting, der manglede, da vi fik rapporten ("Inkluderende fællesskaber for alle børn", red.) var, hvad der skulle ske med DASK. Det mangler vi stadig at få besvaret, siger han.

Ifølge børne- og skoleudvalgsformanden vil de i den nye organisering tage hensyn til eleverne i DASK.

– I rapporten var der en antagelse om, at de elever, der går på DASK, kunne passe ind i det kommende tilbud med fokus på ro og forudsigelighed i Nexø. I børne- og skoleudvalget var vi enige om, at den antagelse var forkert. Eleverne i DASK er teenagere, og nok de mest sårbare børn, vi har overhovedet. Det er afgørende, at der er et tilbud til den gruppe også. Hvilket regi eller ramme det så skal være under, er for mig underordnet. Det vigtige er, at vi løser opgaven på det rette måde for de børn, siger Morten Riis.

DASK skal nu evalueres

Ifølge Morten Riis skal specialområdet nu evalueres, deriblandt også DASK.

– Vi skal evaluere, om vi gør det godt nok og have et kritisk, men konstruktivt blik på, hvordan vi gør det bedst på specialområdet. Der er ikke pt nogen anden plan for DASK, end at vi kører det som hidtil, siger han.

Anders Bech fortæller, at de som forældre til børn i DASK også er blevet inviteret til at deltage i evalueringsprocessen.

– Det er kun sundt at evaluere og se, om noget kan blive bedre. Det er skønt som forælder at kunne være med i det arbejde, og jeg ser meget frem til det. Vi er en vigtig stemme, for vi oplever jo, hvordan børnene har det, ikke bare når de er skole, men også derhjemme, siger han.

Hvis Center for Skole igen begynder at tænke i at lave et andet tilbud, som DASKs målgruppe skal passe ind i, skal man træde varsomt, mener både Anders Bech og Måne Mossin Karlsen.

– Jeg tør slet ikke tænke i andre tilbud, for det vil blive meget svært at skulle pille de her børn ud af et tilbud, der fungerer så godt. Jeg kan jo kun tale for mit eget barn, men det er små marginaler, for eksempel bare et lokaleskift, der kan ændre den gode udvikling, han er i, fortæller Måne Mossin Karlsen.

Placeringen betyder meget

I dag ligger DASK under Ungdomsskolen og er placeret i en bygning ved 10. klasseskolen på Vibegårdsvej i Rønne.

En placering der ifølge Anders Bech har positiv indvirkning på børnene i DASK.

– Vi kan mærke på vores dreng, at det, at han kan spejle sig i et ungdomsliv, når han ser på de her 10. klasseselever, der kommer ud fra undervisning, giver ham så meget energi og tro på, at han også har en fremtid. Det har en enormt god effekt, at børnene i DASK kan spejle sig i noget, der peger fremad i et ungdomsliv og ikke tilbage i en skoletid, som har været så svær, siger han.

Ifølge Anders Bech giver placeringen også bedre mulighed for, at eleverne i DASK på et tidspunkt kommer videre i uddannelsessystemet.

– Den nuværende placering giver rigtig god mulighed for brobygningsforløb, som peger fremad, fordi DASK ligger samme sted som nogle af de andre tilbud under Ungdomsskolen, for eksempel 10. klasse eller Ung På Vej. Det vil sige, at de nænsomt og i elevernes eget tempo kan hjælpe dem med at se fremad og ind i ungdommen. Det, synes jeg, er et meget vigtigt perspektiv i det her, siger han.

Husk, hvem målgruppen er

I rapporten "Inkluderende fællesskaber for alle børn" fremgik det, at der fremover kun skulle være de to specialskoler, Kildebakken og Heldagsskolen, og de mellemformer, som man er ved at etablere på Svartingedal Skole, Paradisbakkeskolen og Åvangsskolen.

Anders Bech håber dog ikke, at politikerne og administrationen arbejder videre med den plan og fordeler eleverne fra DASK ud på de tilbud.

– Man skal huske, hvilken målgruppe, man har her, og man skal ikke bare slå ting sammen. Det ville være hovedløst, hvis man flytter dem til for eksempel Heldagsskolen, hvor flere af dem allerede kommer fra og har brug for at fjerne sig fra. Det giver heller ikke mening at placere DASK i et anneks på en folkeskole, for vi taler jo om børn her, der er fyldt op med dårlige oplevelser i det miljø og som har brug for at komme væk derfra. Hvis perspektivet er, at de skal tilbage til folkeskolen, skal man i hvert fald først se på folkeskolen, og på hvorfor det gik galt i første omgang, siger han. 

FAKTA OM DASK

DASK hører under Ungdomsskolen og er et dagbehandlings-og skoletilbud, der er målrettet unge mellem 13 og 18 år, der ofte har en psykiatrisk diagnose.

Det er ofte diagnoser indenfor autismesoektrummet, angst, OCD, spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd og/ eller ADD.

Eleverne har typisk haft stort skolefravær eller har været uden undervisning længe.

Center for Børn og Unge visiterer til DASK, og det er den unges sagsbehandler, der indstiller til DASK. Det foregår efter folkeskolelovens paragraf 20 stk.

5. Der er plads til ni elever DASK-klassen.

Eleverne i DASK-klassen får undervisning i dansk, engelsk og matematik. Derudover arbejder de med fag som life skills, feuerstein, styrke og motion og billedkunst.

Eleverne bliver både undervist i grupper og individuelt efter behov.

Der er mulighed for, at eleverne kan tage 9. og 10. klasses afgangseksamen i dansk, engelsk og matematik.

DASK samarbejder med Ung På Vej, hvor eleverne kan deltage i undervisning i en større gruppe, når de er klar.

Kilde: ungbornholm.dk.