Folkemødet mister bornholmsk identitet

Lokal kritik skyldes mangel på tilstedeværelse ifølge tidligere souschef.

Folkemødet er en bornholmsk begivenhed, der skal arrangeres med Bornholm som udgangspunkt, ellers gør man det meget svært for sig selv.

Sådan lyder Jørgen H.K. Jepsens overordnede vurdering. Han var souschef på Folkemødet fra 2018 til 2021 og har på afstand set, hvordan den nuværende organisation har sejlet rundt i høj sø igen og igen op til afholdelse af årets udgave.

Jørgen H.K. Jepsens kærlighed til Folkemødet er i den grad intakt, selvom han ikke længere befinder sig i maskinrummet. Derfor har det også været hårdt for ham at se optakten til FM 2024.

– Jeg har været meget berørt og enormt ked af det. Folkemødet har altid været to skridt frem og ét tilbage, men i år har det på nogle områder været to skridt frem og to et halvt skridt tilbage. Der er nogle medarbejdere og frivillige, som ikke har haft det godt. Det skal de have for at skabe et engagement, der gør, at de løber solen sort og er glade, siger han.

Ikke samme fokus på Allinge

Jørgen H.K. Jepsen skrev en kronik i Tidende om sit syn på Folkemødet efter afviklingen af årets udgave. De betragtninger har han indvilliget at uddybe. Der skal ifølge ham ske noget, hvis Folkemødet igen skal have fokus rettet mod selve begivenheden og ikke alt det, der foregår på de indre linjer i organisationen.

Hvilke ændringer af Folkemødet har du oplevet set udefra i forhold til den gang, hvor du selv var en det af det?

– Jeg synes, jeg har oplevet det, at man skulle have en stærk base omkring Folkemødehuset i Allinge og være synlig i byen ikke længere har haft samme fokus. Det var faktisk grundlaget for etableringen af Foreningen Folkemødet og huset i Allinge. Jeg undrer mig over, man har truffet den beslutning om, at det skulle man drosle ned på. Der kommer altid kritik i forbindelse med Folkemødet. Og når kritikken kommer, skal man have en kapital og have lokale ambassadører, der ved, hvad man har gang i, siger han og fortsætter:

– Jo mere Bornholm står skulder ved skulder, jo lettere bliver det at skabe den kapital. Mens jeg var en del af ledelsen, oplevede jeg, at man næsten ikke kunne være nok på Bornholm. Hvad der har ændret sig siden, kan jeg ikke helt gennemskue. Det er vigtigt at have en direktør, der er tæt på. En direktør, der bor i København, er ikke tæt på. Så giver man sig selv problemer for de medarbejdere, der ikke har en ledelse tæt på. Man skal som leder sørge for at være lige synlig begge steder, siger den tidligere souschef.

Et missing link

Op til årets folkemøde har der været en række sager, hvor bestyrelsen og direktøren har fået kritik. Blandt andet har der været dårlig stemning i sekretariatet med sygemeldinger, afskedigelser og medarbejdere, der i et fællesbrev sendte et nødråb til bestyrelsen om et elendigt arbejdsklima.

Der har været opfordringer til, at demonstranter skulle inviteres ind i debatterne, som efterfølgende blev trukket tilbage efter hård kritik. En direktør, der blev politisk i sine udtalelser, tog parti for palæstinenserne og kaldte deres sag ædel. Samt efterfølgende meldte ud, han nu vil bruge sin ferie til at tænke over, om han fortsat vil være direktør for Folkemødet.

Jørgen H. K. Jepsen ser frem til at se resultatet af den evaluering, bestyrelsen og ledelsen sammen er i gang med.

– Der, hvor man er nu, og hvor der kan være et missing link, er, at man ikke forstår, det er Bornholm, der er vært for hele Folkemødet. Det er et samlet Bornholm, der står på mål for det. Jeg synes, at jeg har oplevet det med, at man er gået bort fra at skulle have en stærk base omkring Folkemødehuset i Allinge og være synlig i lokalområdet, siger han.

Jørgen H.K. Jepsen er dog ikke overordnet bekymret for Folkemødets fremtid. Det har de menige medarbejdere og frivillige en meget stor aktie i.

– Det har været et rigtig godt folkemøde i år. Der er så mange fantastiske ting, man kan tage med hjem, hvor der bare er blevet leveret. Der har aldrig været så mange mennesker, og jeg kan ikke mindes, at der har været så meget fokus på konkrete politiske debatter, siger han og fortsætter:

– Hvis man får nogenlunde styr på det internt igen, står Folkemødet en stærk platform. Det skal ske en genopbygning af kapital hos interessenterne, som får dem til at tro på det. Folkemødet har brug for ro, og at der bliver genskabt en stabilitet. Det er ét af de mest komplekse events i Danmark, og derfor er det vigtigt, at sekretariatet besidder de fornødne kompetencer og viden om, hvordan man skal lave det, siger han.

Et kig på kistebunden

Selvom farvel-og-tak-talen på den store scene blev holdt for blot 10 dage siden, er det ifølge den tidligere souschef vigtigt allerede at komme i gang med planlægningen af FM 2025. Efter lidt sommer, sol og en drink eller to.

– Når der ikke er en entreindtægt, skal økonomien skabes et andet sted fra. Det er primært gennem sponsorer, partnerskaber, opsætning af telte og den slags. Grundomkostningerne for at gennemføre næste folkemøde er ikke på plads, inden man starter med at planlægge det næste. Derfor er det vigtigt at komme tidligt i gang, siger Jørgen H.K. Jepsen.

I sidste uge forlod bestyrelsesformand Vibe Klarup posten. Nu skal den resterende bestyrelse finde ud af, hvem der skal overtage hendes sæde. Samtidig skal der kigges lidt i skattekisten. Derefter skal der gang i kuglerammen, og så kan grundstenene til næste års folkemøde begynde at blive lagt.