– Vi har ikke hørt noget, så det er gået efter forskrifterne, siger han.
– Men vi får altid besøg i bussen af de svenske myndigheder ved kontrolposterne med hunde og gasmasker. De overdriver altid, men det må vi bide i os, fortæller Jørgen Andersen.
Ved indrejse skal man kunne fremvise digitalt coronapas eller tilsvarende dokumentation på, at man er vaccineret mod covid-19, er blevet testet negativ senest 72 timer inden indrejse eller er blevet rask efter at have haft covid-19 inden for de seneste seks måneder.
Kravet fra de svenske myndigheder gælder som udgangspunkt alle personer, som er over 18 år. Undtaget er lande som Kap Verde, Libanon og Forenede Arabiske Emirater.