Flot comeback efter galop

Flot comeback efter galop
Troika Ulvholm var favorit men så ud til at galopere det hele bort. Indtil... Foto: Torben Ager
Lørdag 25. juli 2020 • 14:45
Af:
willy-mogensen
Lørdag 25. juli 2020 • 14:45
I V5-spillets første afdeling på Bornholms Brand Park lørdag galoperede favoritten Troika Ulvholm fra start og syntes derved at være uden  for billedet i sejrssammenhæng medens Andresswagerman tog føringen foran On Track Ljuva. Men Troika Ulvholm kom tilbage i løbet via inderbanen hvor det hele bare flaskede sig og ind i opløbet fik den plads og spurtede frem til sejr foran en godt afsluttende Call Me Baunely og B G Anna Maria.

Lørdagens program blev indledt med en meget specielt løb idet Stand And Deliver og den dobbelte bornholmske mester Solon stillede op på lige fod med flere formløbsheste. Det blev da også helt som forventet de to der gjorde op om sejren, idet de allerede efter en omgang havde skilt sig ud fra de øvrige. Stald And Deliver vandt sikkert foran en positiv Solon et godt stykke før Kils Titan der klarede tredjepladsen.

Efterfølgende blev man vidne til ikke så lidt af en overraskelse idet Rico Elleby var i stand til at vinde karrierens første sejr. Det skete med Verdi som på de sidste meter fangede den fra start førende Call Annbirchador og henviste den til andenpladsen medens Got Grit klarede tredjepladsen.

V5-spillet gav 6.202 kroner til 32 rækker med fem rigtige på kombinationen: 4-3-1-8-2

V4-spillet gav 1.176 kroner til 219 rækker med fire rigtige på kombinationen: 8-1-4-3

Dagens samlede omsætning: 849.104 kroner, hvoraf den 62.467 kroner var spillet på banen.

FÅ ABONNEMENT