Fantastiske fund vælter frem

Bornholms Museum har det seneste år afdækket 30 bopladser og over 100 tomter efter gamle huse ved at undersøge det areal, der er afsat til Energiø Bornholms landanlæg. Fundene er fra alle perioder fra stenalderen til middelalderen, og perspektivet er enormt: Måske kan arkæologerne om nogle år have et bud på hvor mange mennesker, der har boet på Bornholm i alle tidsperioderne.

Et kæmpe antal spor af bopladser fra alle tidsperioder er væltet op af jorden i det seneste år, hvor arkæologer fra Bornholms Museum har forundersøgt det område, der er sat af til Energiø Bornholms landanlæg sydvest for Aakirkeby.

Indtil nu har der kun været enkelte arkæologiske fund i området: Grave fra bronzealderen og bopladser fra bondestenalderen og jernalderen. Det har nu ændret sig dramatisk.

"Under forundersøgelsen væltede det op med anlæg fra bopladser, som var hidtil ukendte. Nu er der op til 30 nye bopladser, som fordeler sig på næsten alle perioder fra de første bønder på Bornholm for cirka 6.000 år siden til den tidlige middelalder", oplyser Bornholms Museum.

"Der er blevet påvist over 100 hustomter, og museet regner med mindst en tredobling, når udgravningerne er gennemført. Derved er energiøen ikke kun Bornholms største udgravning, men en af de helt store bebyggelsesarkæologiske undersøgelser i Danmark."

Meget stort areal forundersøgt

Det seneste år er et område på 120 hektar blevet undersøgt ved hjælp af gravemaskine, der har åbnet i alt 100 kilometer søgegrøfter i parallelle striber omkring Soldatergård, Lille Duegård og Store Duegård.

"Det er et fantastisk grundlag til at rekonstruere bebyggelsens udvikling. Hvornår var der hvor mange bygninger? Hvordan flyttede de huse og gårde rundt over århundreder? Hvordan har det bornholmske bosættelsesmønster med enkeltgårde udviklet sig over tid?" oplyser Bornholms Museum også.

"Hvis vi tænker på hele øen, kan vi benytte disse tal til at estimere, hvor mange huse med hvor mange folk der var på øen i de forskellige århundreder", fortæller museet. 

– Vi får kulstof 14-data ind på måske 300 huse spredt over cirka en kvadratkilometer. det er en brøkdel af Bornholm, men det er stadig et af de største arealer, der er blevet gravet ud i hele landet, siger chefarkæolog Jens Berthold.

Hvordan er det muligt at slutte ud fra én kvadratkilometer, hvordan bebyggelsesmønstret har været på hele Bornholm op gennem hele tiden?

– Det her er jo en tilfældig plads, der er blevet valgt ud. Så vi regner heller ikke med at kunne copy-paste alting herfra og så kunne sige, at det har været præcis det samme over hele øen. Men jeg regner stadig med, at vi vil få en rimelig sikkerhed. Det er et ret godt statistisk grundlag, som vi også vil kunne hyolde op mod andre steder med beboelse som for eksempel Limensgård og Vasagård, siger chefarkæologen.

Mange flere arkæologer på vej

Ifølge Jens Berthold har arbejdet i det seneste år både været "en kæmpe opgave og en enestående mulighed for at dokumentere arkæologi på et mere end 35 hektar stort blokareal".

– Projektet vil kræve alle vores ressourcer, men det vil give et stort udbytte og ny viden om Bornholms fortid. Allerede det første skridt i det store projekt gav ny indsigt i Bornholms forhistorie, og museet er derfor spændt på de kommende resultater, siger han.

Genstande er der ikke fundet så mange af endnu. Det skyldes, at forundersøgelsen kun har handlet om de øverste jordlag.

– Der er en del kasser med cirka 1.000 fundposer og æsker. Det er ikke så mange, for man får ikke særlig meget, når man ikke graver i dybden. Men de 100 huse, som vi har fundet spor af, er også en endnu større skat, siger Jens Berthold. 

Bornholms Museum tager nu fat på de egentlige udgravninger. Først i køen står de fire nordligste områder, hvor der er fundet rester af huse. Blandt de fire er det også det næst-tættest bebyggede areal. Områderne strækker sig over otte hektar.

At grave de fire områder igennem vil ifølge Jens Berthold tage cirka et halvt år. Bornholms Museum ved endnu ikke, hvor lang tid arkæologerne får mulighed for at grave ud i området.

– Hvis energiøen skal begynde at producere strøm i 2030, som det oprindeligt blev politisk besluttet, så har vi kun et år. 2030 er så måske heller ikke realistisk længere. Det håber vi lidt på. Vi får travlt, hvis anlægget skal producere strøm i 2030, siger Jens Berthold.

– Det ville tage omkring seks år at grave det hele igennem med det antal af arkæologer, som vi har nu, siger han.

Før arbejdet med at grave ved landanlægget begyndte, havde Bornholms Museum mellem fem og otte arkæologer i huset. Det seneste år har de været 13 til det store arbejde. Snart regner Jens Berthold med at have 30 på sit hold. 

– I marts næste år får vi så mulighed for at ansætte flere arkæologer, men vi planlægger først præcist, når byggeriet er blevet miljøvurderet, og vi har en endelig politisk beslutning om energiøen. Når vi kender vores tidsramme, skal vi mande op til cirka 30 arkæologer, siger han.