Endnu et sankthansbål går ud, inden det er blevet tændt

Endnu et sankthansbål går ud, inden det er blevet tændt
Der bliver intet sankthansbål i Klemensker i år. Arkivfoto: Bjarne Hartung Kirkegaard
BYLIV | KLEMENSKER | 22. JUN 2021 • 07:32
Henrik Nielsen
Journalist
BYLIV | KLEMENSKER
22. JUN 2021 • 07:32

Det har regnet, men det har ikke regnet nok til, at Klemensker Land-og Byforening vil lave sankthansbål. Derfor har foreningen valgt at aflyse det planlagte bål i Præstemosen.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

– Den smule nedbør, der er faldet mandag, er slet ikke nok til at afværge den store brandfare, der er i naturen hos os. Det har ikke regnet i fire uger, og de sidste fire dages hedebølge og udtørrende blæst har forværret situationen. Vi forstår derfor ikke jubeludmeldingen fra beredskabet om, at bålafbrænding kan ske på hele øen, fortæller næstformand Christine Holst i pressemeddelelsen.

Mandag meddelte Danske Beredskaber, at det var ok at lave sankthansbål i hele landet bortset fra Anholt.