Valgforbund: Konservative og Kristendemokraterne afviser Venstre

Valgforbund: Konservative og Kristendemokraterne afviser Venstre
Jacob Trøst er tilfreds med De Konservatives samarbejde med Kristendemokraterne og Radikale Venstre. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
KOMMUNALVALG | BORNHOLM | ABONNENT | 29. AUG 2021 • 13:00
Jakob Nørmark
Journalist
KOMMUNALVALG | BORNHOLM | ABONNENT
29. AUG 2021 • 13:00

Venstres invitation til de øvrige borgerlige partier om et formaliseret samarbejde op til kommunalvalget bliver mødt med en vis kølighed fra de partier, der i forvejen er fundet sammen i et valgforbund.

– Vi tager med til mødet, men har et valgforbund, som vi holder fast i, understreger den konservative spidskandidat, Jacob Trøst.

Det Konservative Folkeparti har et indgået et valgteknisk samarbejde med Radikale Venstre og Kristendemokraterne. Fravalget af større partier som Venstre og Dansk Folkeparti beror på en formodning om, at valgforbund ofte vil være til gavn for partiet, der opnår flest stemmer.

– Vi har nøje valgt at indgå et valgforbund med nogle partier, som ligger tæt på os værdimæssigt, og som ikke adskiller sig meget fra os med hensyn til størrelsen, forklarer Jacob Trøst.

Også Kristendemokraterne takker nej til Venstre. Kommunalbestyrelsesmedlem Bjarne Hartung Kirkegaard sendte i fredags dette svar, som han har delt med Tidende, til Søren Schow.

"Tak for din venlige invitation. Nu er det sådan, at Kristendemokraterne indgår i et valgforbund med Radikale og Konservative – for at passe på vores mandater. Et valgforbund vi er meget glade for. Derfor er det uaktuelt for os med et sådant møde. Nu lader vi vælgerne tale og ser frem til en spændende valgaften."

FÅ ABONNEMENT