Når du siger, at I ikke kan gøre noget ved de store kræfter, er Beredskabsstyrelsen Bornholm så dimensioneret til lignende hændelser i fremtiden?
– Det er svært at sige, for der er ikke to hændelser, der er ens. Men hvis vi møder nøjagtig den samme hændelse én gang til, er vi en erfaring rigere, og vi har lavet en aftale med Bornholms Brandvæsen om, hvordan vi vil reagere ved Tejn, hvor de har et erkendt problem, siger Allan Stenbye, der tilføjer:
– Indtil de har fundet en permanent løsning på det, så har vi en plan for, hvordan vi vil gribe opgaven an fra start. Det, i sig selv, er en forbedring, fordi man gør en forskel, når man går forberedt frem for uforberedt ind til en opgave.
Alligevel vil det lokale beredskabscenter en anden gang tage ekstra bestik af den lokale situation inden man sender materiel og personel over til resten af Danmark.