Efter stormflod: Brandvæsnet får særligt varsel

Bornholms Brandvæsen er lige nu i dialog med DMI for at få udarbejdet et særligt varsel, som skal ruste beredskabet til bedre at kunne håndtere ekstreme vejrsituationer med hård vind og vandstandsstigninger.

I Bornholms Brandvæsen er der lavet planer for mange typer hændelser. Flystyrt, brand i gasanlæg og brand på store virksomheder som Danish Crown for bare at nævne tre. Beredskabet har dog ikke særligt mange planer for håndtering af hændelser med ekstremt vejr af den karakter, der var den 20. oktober sidste år - i folkemundet kaldet stormfloden. Her blev blandt andet Nordbornholms Røgeri og Tejn Havnehuse hårdt ramt af vandmasserne - men også beredskabet var presset. Det var det også den 3. januar, hvor man havde nok at se til med at pumpe vand væk fra blandt andet Tejn Havn.

– Vi blev ramt på én måde ved Tejn Havn. En anden måde på Stammershalle Badehotel. Og så havde vi færdselsuheld om aftenen i snestorm, hvor vi ikke kunne komme frem, forklarer brandvæsnets viceberedskabschef Klaus Rønne Jensen.

For at kunne forberede sig bedre til fremtidige hændelser er Bornholms Brandvæsen lige nu i dialog med DMI om at få udarbejdet et særligt bornholmervarsel, som skal alarmere beredskabet, når flere bestemte parametre er til stede i vejrprognoserne - særligt på bornholms østkyst.

– Når der er vind fra nord og nordøst kombineret med den her vandstandsstigning giver de en alarm og varsel til os 24 til 36 timer før. Det kan godt være, der ikke sker noget - men så er vi på forkant, siger Klaus Rønne Jensen.

Blev meget overrasket

Beredskabet følger DMI's normale varsler i forbindelse med voldsomt vejr. Ved stormfloden i oktober var DMI's varsel dog ikke tilstrækkeligt, siger Klaus Rønne Jensen, hvorfor han opsøgte instituttet for at udbygge samarbejdet.

– Der har været forhøjet vandstand på over en meter i Tejn mange gange før de sidste 40 år. Men det er ikke så ofte, vi har øst-nordøstenvind - vi har mest vestenvind.

Så det var ikke dårlig planlægning i beredskabet?

– Nej, for vi har ikke haft mulighed for at planlægge det her, siger Klaus Rønne Jensen.

Beredskabet var dog opmærksom på, at der var forhøjet vandstand på vej, og derfor drøftede beredskabet på dagen situationen med Rønne Havn, der tidligere har haft store problemer med vandindtrængning i Espersens frysehus. Også Netto i Allinge blev adviseret om, at der nok ville komme store sten op på parkeringspladsen ved havnen.

– Men vi blev dybt overraskede, konstaterer viceberedskabschefen, der sammen med brandfolkene måtte kæmpe mod vandmasserne hele natten.

– Jeg har været i beredskabet i 24 år nu. Jeg har aldrig været med på en indsats, hvor jeg var nødt til at trække folk ud af sikkerhedsmæssige årsager. Det måtte vi to gange på en aften, siger Klaus Rønne Jensen om den 20. oktober sidste år.

Plan ændres

Viceberedskabschefen har nu haft 'en god snak' med DMI om mulighederne, og sendt nogle data til dem for, hvornår beredskabet har oplevet - eller været tæt på at opleve - problemer med vind og vand.

– Når forholdene er til stede kommer der et varsel til os. Det er noget, de gerne vil hjælpe os med, og vi håber, det kan hjælpe os. Det betyder, at vi også kan varsle vores samarbejdspartnere, så vi er mere forberedte, når vi mødes i den lokale beredskabsstab, siger Klaus Rønne Jensen.

I stedet for blot måske at sætte en ekstra indsatsleder på vagt, når der varsles voldsomt vejr, har hændelserne også fået betydning for, hvordan brandvæsnet vil agere i fremtiden, hvad angår mandskab og materiel. Man er i øjeblikket i gang med at udarbejde en ny dimensioneringsplan for beredskabet, og faktisk har Klaus Rønne Jensen efter de to seneste hændelser måtte genåbne planen og skrive noget af den om - netop på grund af dem.

– Den 3. januar havde vi forhøjet vandstand, massivt regnvejr og snestorm inden for 24 timer. Vi manglede bare hedebølgen, så var vi igennem alle fire vejrligshændelser. Det er der, vi skal være bedre rustede, siger viceberedskabschefen.