Du kan lige nå det inden 1. søndag i advent: Tag i skoven efter kogler og grene til juledekorationen

Du kan lige nå det inden 1. søndag i advent: Tag i skoven efter kogler og grene til juledekorationen
Dekorative grene med kvistlav.
DELUXE | ALMINDINGEN | ABONNENT | 27. NOV 2021 • 11:30
Af:
Tekst/foto: Søren P. Sillehoved
DELUXE | ALMINDINGEN | ABONNENT
27. NOV 2021 • 11:30

Ruten er planlagt, så man kommer til de bedste steder for indsamling af ting til juledekorationen.

I morgen er det 1. søndag i advent, julen står foran døren, og dermed er tiden kommet til juledekorationerne. Dem kan man lave selv ved at kombinere en dejlig skovtur med indsamling af materialer fra skoven. På den anbefalede vandretur i Almindingen kan der findes mange effekter, man skal bare have øje for tingene. Ruten fører samtidig til to af Bornholms sidste vildtsten fra ældre dage. Den hyggelige skovtur bliver således også en kulturvandring.

Regler for indsamling i skoven

Der er forskellige regler for indsamling af ting fra naturen. I de statslige og kommunale skove må man samle alle grene på jorden samt svampe, mos, kogler og lav. Det er forbudt at klippe grene af nåletræer, dem må man købe hos blomsterhandleren. I de private skove er der andre regler. Her tilhører alting i skoven ejeren. Man må heller ikke forlade skovstien; opsatte skilte fortæller om færdselsreglerne i den private skov.

Den kongelige vildtbane for bornholmske kronhjorte i Almindingen blev i 1600 markeret med pæle af eg. Da træerne efterhånden rådnede væk, blev pælene i 1722 erstattet af 16 opsatte sten med Kong Frederik IV’s navn. (1699-1730). Senere kom der flere med Christian VI’s navn. (1730-1746). De to sidste vildtsten kan ses langs Jagtvej i Almindingen.

Vildtsten på Jagtvej med indhugget F 4. Kong Frederik 4.


I vore dage forbindes kongejagter mest med forårsjagten efter rådyr. Christian den X indførte i 1920 den første årlige kongejagt på Bornholm. I gamle dage drejede det sig kun om kronhjorte. Gennem 1600 kom kongens jægere hvert eneste år til Bornholm for at nedskyde kronhjorte, der skulle serveres ved hoffets fester. Senere blev flere hundrede kronhjorte overført levende til den nyanlagte Jægersborg Dyrehave. Dengang var der mange kronhjorte på Bornholm. Men efter nogle dårlige høstår i 1700 klagede øens bønder over, at kronhjortene åd af markernes korn. Man fik derfor lov til at nedskyde i alt 400 kronhjorte. Efter nogle kolde isvintre gik bestanden ned. Fra 1743 blev de kongelige jagter opgivet, og jagten efter krondyr blev frigivet. Bornholms sidste kronhjort blev nedskudt i 1786 på Hjortebakken i Bodilsker.

Randbæltet hovsvamp findes ofte i skoven.

Her begynder turen

Ved Bolsterbjergvej i Almindingen findes en rasteplads med borde og bænke. Stedet kaldes Bompebakke. Derfra fører Jagtvej gennem skoven til de to vildsten. Den ene ses kort efter på venstre side af skovvejen. Den anden længere fremme inde i nåleskoven til højre. Turen er i alt på tre kilometer. Medbring en kurv til tingene.

Efter 300 meter ses den første vildtsten til venstre langs stien – på den modsatte side findes der gamle løvstubbe med sjove svampe, det er broget læderporesvamp i flotte farver. De egner sig i en juledekoration. Den skal efter afskæring en tur i fryseren, for svampen kan have små biller, der ikke er sjove i den varme stue.

Fyrrekogler er ofte åbne og meget dekorative.


Mængder af grankogler

Ingen juledekoration uden grankogler. Kort efter passeres nåleskov, og under rødgranerne ses store mængder af de aflange kogler. Senere på ruten ses ældre fyrreskov med sine tykkere og mere dekorative kogler. Nogle nedfaldne grene er bevoksede med gråt lav. Grene med kvistlav pynter i alle dekorationer. Efter cirka 500 meters vandring ses til højre, lidt inde i nåleskoven, den anden vildtsten, der er indhugget C 6 for kong Christian den sjette.

Ruten er planlagt, så man kommer til de bedste steder for indsamling af ting til juledekorationen. Ved første sidevej til venstre følges den, og kort efter går en mindre sti til højre mod Puggekulle Kær, en smuk skovsø. Med en flot udsigt over søen står en bænk, og her vokser blåbær og de mere sjældne tyttebær med små blade, der egner sig til en juledekoration. Her er mange lærketræer i området, og der kan sikkert findes flere nedfaldne grene med de små dekorative kogler.


Enebær- og rensdyrlav.


Rævegænge

Mos, mos og atter mos. Stien fortsætter mod venstre gennem en smal og sumpet sprækkedal med mange forskellige arter af mos. Både tørvmos kaldet spagnum, cypresmos, stjernemos og det sjældne pudemos. Det sidste ligner små, grålige, runde puder og vokser langs stien. Over de vådeste steder er der lagt smalle gangbroer, andre steder flis. Den lille sprækkedal er et sumpet eventyr med elletræer, og man kan næsten bliver 'ellevild' af synet. Mange steder ses træernes nedfaldne grene, bevokset med smukke laver. Nogle ældre birketræer er bevoksede med grå fyrresvampe. Sådanne kan være smukke i en juledekoration.

Efter 300 meter udmunder stien ved søen Kohullet. Herfra følges skovvejen mod venstre, og måske ses nogle ældre træstubbe under lærketræerne, som er bevoksede med lav, der ligner små vinglas. Bægerlav er meget dekorativt i den pyntede skål. Man kan ligeledes bruge et stykke af en træstub til juledekorationen. Da sådanne kan indeholde levende smådyr, må de fjernes først.

Man passerer en sten, der viser vej til rokkestenen. Den tur må vente til en anden dag – vi skal jo tilbage med de indsamlede effekter og lave en juledekoration. Man følger derfor stien og drejer til højre ved den første sidevej. Det er den velkendte Jagtvej, som fører tilbage til udgangspunktet.

Lange ranker af stedsegrøn vedbend kan flettes som en krans på kanten af dekorationen.


Juledekorationen

Alle skåle med kanter kan bruges. Store vaser til gulvet, små fade og skåle af porcelæn, keramik, træ og kobber kan anvendes. Store gulvvaser fyldes med sand fra stranden, øverst ses kanten og dekorationen af grangrene, mos og kogler. Juledekorationen på bordet skal naturligvis være med stearinlys, det sættes i en klump ler, der efter en tid bliver hård som cement. Derfor skal man bruge en grøn oasis med en sjat vand. På den måde holder grene og mos længere, og samtidig kan den visne grangren udskiftet i løbet af måneden.

Med klumpen af leret og lyset som centrum skærer man den grønne oasis efter skålens omkreds. Den grønne bund kan pyntes med en rådden træstub eller en dekorativ sten. De lange grangrene og lærkegrene med kogler kommer først, inderst og skråt nedad. Bagefter dækkes bunden med mos, kogler, agern og lignende. Har man en have med ranker af vedbend, kan de grønne blade pynte som en flettet krans på kanten af skålen. Måske skal der være en lille nisse i dekorationen: Ingen jul uden røde nisser.

God tur og rigtig god fornøjelse.