Druknet kvinde var fra udlandet

NYHED | BALKA | ABONNENT | 5. AUG 2022 • 20:15
Holger Larsen
Journalist
NYHED | BALKA | ABONNENT
5. AUG 2022 • 20:15

Det var en 75-årig kvinde fra Tyskland, der druknede torsdag eftermiddag på Balka Strand, oplyser vagthavende hos Bornholms Politi.

Bornholms Brandvæsen blev klokken 16.58 rekvireret til Balka Strand. Da brandvæsnet ankom til stedet, var kvinden blevet reddet op på et paddleboard af nogle badegæster og en livredder. Brandvæsnet gav kvinden livreddende førstehjælp, hvorefter hun blev fragtet til Bornholms Hospital i en ambulance. Ved ankomsten til hospitalet blev kvinden erklæret død.

Vagthavende oplyser, at det er standard ved et dødsfald som dette, at der bliver et retslægeligt ligsyn.

Ved et sådant ligsyn sammenholdes oplysninger fra politiets efterforskning med en undersøgelse af liget for at fastlægge dødsmåde og dødsårsag.