Drømmer om naturforbindelse til Rønne

Danmarks Naturfredningsforening har en plan liggende i skuffen, de vil lægge på bordet, når Bornholm får kvælstofkrav ligesom resten af Danmark som en del af den grønne trepart.

Danmarks Naturfredningsforening Bornholm vil have mere natur på Bornholm, og de har konkrete planer for, hvor det skal være.

Det er særligt de store åer, som foreningen har i sigte. Her drømmer de om at skabe store naturarealer langs blandt andet Blykobbe Å fra Almindingen til Rønne.

– Det handler om udtagning af områder langs vandløb og meget tæt på vandløb for at fange næringsstoffer og for at skabe rigere natur ved og omkring vandløbene, siger Michael Stoltze, der er biolog og bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening Bornholm.

Det er ikke kun Blykobbe Å, som DN Bornholm har sine øjne rettet mod. Den grønne forening vil også have mere natur omkring Læsåen, Øle Å og Grødby Å. Planen kalder de Bornholmermodellen. Med planen vil de også skabe mere sammenhængende natur. Det gælder blandt andet fra Almindingen, gennem Vestermarie til Blemmelyng.

– En forbindelse mellem Almindingen og Blemmelyng ville være oplagt - også mellem Paradisbakkerne og Dueodde i Nexø. Det er for at skabe sammenhæng og mindske udledningen af næringsstoffer især kvælstof.

Ligger i skuffen

Michael Stoltze er en af de personer, der sidder med rundt om bordet i den lokale grønne trepart. Og Bornholmermodellen er også blevet vist for styregruppen, som både indeholder repræsentanter fra DN, Landbrug og Fødevarer Bornholm, Naturstyrelsen og Bornholms Regionskommune.

Men en del af DN's drømme må for nu ligge i en skuffe, erkender Michael Stoltze. Formålet med at skabe natur med fokus på vandløb er nemlig at reducere udledning af kvælstof, og netop kvælstofkrav er Bornholm fritaget for på nuværende tidspunkt. Og dermed har den lokale trepart heller ikke adgang til de penge, der er afsat til kvælstofreduktion, og dermed de penge, der skal være med til at skabe natur omkring vandløbene.

– Vi er jo ret forbandet over, at vi ikke har adgang til den kasse, der kan finansiere det. Danmarks Naturfredningsforening mener jo, at Bornholm har skudt sig selv i foden ved, at landbrugsorganisationer har meldt ud, at Bornholm skulle være undtaget, fordi kvælstofudledningen på Bornholm var så lille, og det ikke betød så meget. Men det gør det rent faktisk - i forhold til areal, så er det relativt meget.

Men selvom der lige nu ikke er økonomi til at realisere DN's drømme, så håber de, at de andre parter i treparten er med på ideen, når Bornholm også får et kvælstofkrav i fremtiden og dermed adgang til den økonomiske indsprøjtning.

– Derfor har vi den her vision om mere sammenhængende natur langs vandløb og de her forbindelser liggende i skuffen.

– Som landet ligger nu er det svært at realisere vores vision på nuværende tidspunkt. Men vi forsøger at realisere det, der hedder den grønne bølge med sammenhængende natur. Og det er vi enige om i treparten, at vi kører med.

Ideen bag den grønne bølge er at skabe sammenhængende natur fra Bornholms spids, ned gennem Almindingen og hele vejen til Dueodde. Ideen har ligget på kommunens bord i flere år, men det er først med den grønne trepart, at der nu er midler til at få gjort planerne til virkelighed.

Kræver økonomi og vilje

Men hvis den nuværende grønne bølge, som treparten er blevet enige om, skal udvides yderligere, som DN drømmer om, skal der altså flere penge på bordet.

Men udover økonomi, så kræver det også, at lodsejere og landmænd er med på ideen, da den grønne trepart bygger på frivillighed.

– I det øjeblik man siger, her er det oplagt, så vil der selvfølgelig være et vis pres på lodsejeren for at gøre det, men det er altså et princip, at det er lodsejeren, der får en mulighed for at gøre noget andet end at drive intensivt landbrug. Det kan være skovbrug og det kan være ekstensiv brug, hvor man har græssende dyr.

Økonomi og frivillighed hænger dog ofte sammen, mener Michael Stoltze.

– Det, som vi overordnet har lært af erfaringer gennem 30-40 år, hvor man har arbejdet med naturgenopretning i Danmark, er, at der skal penge til, for det skal kunne svare sig. Der skal være en fornuftig økonomi i det for lodsejerne. Man kan ikke bare forvente, at lodsejerne opgiver at dyrke et område, der er købt til dyrkning, siger han.

Hvad skal de lokale grønne treparter?

Der er nedsat 23 lokale treparter, der skal udarbejde en omlægningsplan inden for kommunegrænsen. Planen skal stå klar ved udgangen af 2025. Kommunernes arealomlægning skal indfri kvælstofindsatsbehovet fra aftalen om Grøn Trepart.

Inden 1. juli 2025 skal de lokale treparter have oprettet de første 'skitseprojekter' og være i gang med at udarbejde omlægningsplaner.

Hvorfor er Bornholm speciel?

Bornholm er på nuværende tidspunkt fritaget fra kvælstofkrav. Det skyldes, at Bornholms kvælstofudledning i Østersøen er vurderet til at være minimal sammenlignet med nabolandene Sverige og Tyskland. Kvælstofkravene vil derfor først træde i kraft på Bornholm, når nabolandene skal levere tilsvarende.

Hvem sidder med i Bornholms lokale grønne trepart?

Kommunalbestyrelsen: Jacob Trøst (formand), Helle Munk Ravnborg (suppleant)
Danmarks Naturfredningsforening: Michael Stoltze og Helle Bay Eriksen
Landbrug og Fødevarer: Lennart Westh og Rasmus Brunke
Naturstyrelsen: Søren Friese