På et tidspunkt ligger Phillip Johansens ene ben i en unormal position, og storebroren noterer, at han må have brækket benet. Alligevel fortsætter volden.
Målet var, siger begge brødre i landsretten, at påføre ham smerte for det, han skulle han gjort mod deres mor.
Lillebroren var rasende den nat, fortæller han i retten, og på et tidspunkt tramper han den 28-årige i skridtet, så hans testikler bliver delvist knust.
Phillip Johansen bliver også slået på hænderne med en ildrager fra et tændt bål, og der var en grund til, at lillebroren gik efter netop de områder på kroppen.
- Hænderne var for, at han ikke skulle røre min mor igen. Jeg havde nok lidt lyst til at ødelægge hans hænder, så han ikke kunne gøre nogen kvinder noget igen.