Dødsfald: Hun var garant for en venlig velkomst til museets gæster

Dødsfald: Hun var garant for en venlig velkomst til museets gæster
Lene Arnstrup (i forgrunden) hjælper til i familiens chokoladeforretning ”Skovmose, Jenny eftf.” i Krystalgade i Rønne. Foto: Bornholms Museum
| ABONNENT | 18. MAJ 2021 • 18:02
Af:
Jacob Bjerring-Hansen
direktør
Bornholms Museum
| ABONNENT
18. MAJ 2021 • 18:02

MINDEORD

Jacob Bjerring-Hansen, direktør for Bornholms Museum, har skrevet mindeord om Lene Arnstrup, der er død, 74 år gammel:

Langt de fleste medlemmer – de mere end 5.000 bornholmere, som er medlem af Bornholms Museumsforening, har stiftet bekendtskab med Lene Arnstrup. Lene var chefkustode på museet i en menneskealder og arbejdede helt frem til december 2020, hvor sygdom satte stop for hendes altid ordentlige, venlige og imødekommende velkomst til museets gæster. Lene tegnede om nogen museet udadtil.

Lene Arnstrup var en højt værdsat medarbejder, der i 36 år altid stod klar, når der behøvedes en ekstra hånd, uanset om det var på hendes fridag eller til et arrangement, der trak arbejdsdagen til langt ud på aftenen.

I stiv arm

Hun startede i en tid, hvor man skrev på skrivemaskine, og hvor slettebåndet blev en berigelse af hverdagen, og sluttede med en fuldt digitaliseret medlemsdatabase og elektroniske spørgeskemaer på ipad.

Alle de forandringer tog hun i stiv arm, og da beslutningen om at flytte museet op ved siden af kunstmuseet blev taget, sagde hun: "Godt at der sker noget, for vi kan ikke være det her bekendt mere". Her var tankerne vist især på de mange gangbesværede, som det gamle museum ikke kunne betjene og den iskolde bygning, som museet var i vintermånederne.

Lene var et skatkammer af lokal viden: Hendes opvækst i Rønne, skoletid på privatskolen og realskolen på statsskolen, dans på Fredensborg, sommerliv i Sandkaas, hvor familien havde sommerhus, mosterens og siden hendes mors chokoladeforretning i Krystalgade, – hvor man dengang gik hen for at få den bedste chokolade.

Satte sit aftryk

Vi har ikke bare minderne om Lene tilbage.

I museets samling har vi nu "Dukke Kirsten", som Lene fik i julegave. Med dukken følger også historien om, hvordan Lene skreg som en stukken gris (egne ord), da armen røg af. Lenes mor måtte banke "dukkedoktoren" i Søndergade op julemorgen, så Lene kunne vågne til en fint repareret dukke. Et herligt foto har vi også af en ung smart Lene, der må op ad kajen i Gudhjem, ulasteligt klædt og i højhælede, spidse sko, da båden ikke kunne lægge til i Rønne på grund af storm.

Lene satte sit aftryk på museet og sine kollegaer. Hun vil blive husket og tænkt på, og hun lever på mange måder videre med os og vores medlemmer.

Æret være Lenes minde.