I dag bliver det overskyet med regn en stor del af tiden. Temperaturen lander omkring syv grader, og vinden bliver jævn til hård fra syd og sydvest. Ved kysterne kan det blæse op til kuling.
Aftenen og natten byder på flere skyer og i første omgang kun lidt regn, men efterhånden kommer der mere udbredt regn fra sydvest. Ud på natten aftager vinden noget.