– Jeg føler, at vi har købt grunden på nogle falske forudsætninger. Hvis vi havde vidst, at der var en risiko for at få store festhuse som naboer, havde vi ikke købt grunden, siger Helle Arnkjær.
Helle Arnkjær og Jesper Krølund bor i Ølstykke på Sjælland, og de hidtidige købere af grunde og huse er i det hele taget en blanding af sjællændere og bornholmere, der er bosatte over, mens Torben Blem Kofoed og hans hustru i forvejen bor på Bornholm.
– Jeg var på Bornholm første gang i 2019 og blev fanget af Bornholm med det samme. Det var bare mig. Da vi fik mulighed for at købe en grund, slog vi til. Vi elsker skoven og naturen her. Det vil være forfærdeligt, hvis her skulle blive bygget nogle kæmpe partyhuse, siger Jesper Krølund.
– Hvis man skal bygge så store huse, bør man lægge dem et sted for sig selv og ikke i et område sammen med mindre sommerhuse, siger Torben Blem Kofoed, der også bemærker, at området i Strandskoven allerede er byggemodnet til de små grunde.