Derfor gik det galt for Folkemødets direktør

Alarmklokkerne ringede allerede fra dag ét, da Peter Christiansen blev direktør.

Han var den helt forkerte mand til jobbet. Sådan lyder vurderingen fra Anna Thygesen, direktør i virksomheden WeDoCommunication. Hun er ekspert i kommunikation, har rådgivet store virksomheder igennem mange år, og hendes dom er glasklar. Peter Christiansen stak aldrig en finger i jorden ved sin tiltrædelse, men besluttede i stedet at ville revolutionere Folkemødet uden tanke for, hvad det egentlig er. Nemlig en landsbegivenhed med base på Bornholm. Og derfor levede han allerede på lånt tid fra første dag i jobbet.

– Da han tiltræder, er det første, han siger, at Folkemødet skal bringes i spil ude i verden. Der tror jeg ikke, han lige havde fornemmet bornholmernes ønsker, siger hun.

Peter Christiansen gav et stort interview til mediet Altinget, der udkom på Folkemødet 2023’s første dag. Her fortalte direktøren, at han havde lovet ikke at lave særligt meget om på årets folkemøde, fordi det var ”unikt og fantastisk”.

Bøller og uopdragne unger

Men selvom han ikke havde planer om at lave om på noget med det samme, åbnede han alligevel allerede der for en ladeport af kritik. På Folkemødet 2022 havde klimaaktivister stormet DR’s scene under en livedebat på tv. Dagen efter stoppede politiet nogle andre aktivister klædt ud som frøer, inden de kunne nå at kuppe debatten på hovedscenen. Det gjorde mange rasende. Den daværende konservative formand, Søren Pape Poulsen, og Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti kaldte dem bøller og uopdragne møgunger, men Peter Christiansen syntes ikke, aktivisternes ageren udgjorde et stort problem.

Han var godt nok ikke selv til stede på Folkemødet 2022, men da mediet Altinget fortalte om episoderne, udtrykte han uenighed med politikerne. Så længe aktivisterne ikke decideret ødelagde debatterne, burde der være et vist spillerum, men det skulle være konstruktivt, mente han.

– Jeg synes netop, at de unge opfører sig ordentligt, når de deltager i den demokratiske debat. Klimakrisen er så voldsom og omfattende, at vi er nødt til at se på alle typer af demokratiske samtaler for at løse den. At der kommer bannere, eller at folk klæder sig ud som frøer, det kan jeg næsten ikke få nok af, sagde han til mediet.

Sundt med civil ulydighed

Peter Christiansen har selv en fortid som aktivist på venstrefløjen. Han udtrykte sympati for de unges dagsorden under interviewet med Altinget.

– Et sundt demokrati skal kunne rumme civil ulydighed, men vi skal respektere hinanden og gide tale sammen, ellers synes jeg ikke, det er specielt interessant. Men jeg velkommer alle former for aktivisme, også den superkritiske, som fordrer dialog og konstruktive løsningsmodeller. Jeg vil rigtigt gerne have, at vi går helt til kanten og har nogle debatter, hvor folk er virkelig uenige, så længe de er fælles om målsætningen om, at det er vigtigt at tale sammen, sagde Peter Christiansen til mediet. Det skulle vise sig, at han ændrede holdning på det punkt inden næste års folkemøde.

Allerede kort tid efter sin tiltrædelse som direktør på Folkemødet havde Peter Christiansen travlt med mange andre ting end at arbejde for Folkemødet. Han brugte ifølge Altinget tid på at hjælpe andre lande med at etablere folkemøder og lagde blandt andet en stor indsats for et muligt folkemøde i Ukraine. Det var ifølge Anne Thygesen en stor fejl.

– Det internationale udsyn rammer ham. Peter Christiansen er tidligere direktør i en ngo (Mellemfolkeligt Samvirke, red.) og vil køre den profil videre. Han vil noget med Folkemødet, som hverken bornholmerne, danskerne eller politikerne vil, siger Anna Thygesen.

Utilfredse lokale

Efter Folkemødet i 2023 spirede kritikken blandt indbyggerne i Allinge. De lokale erhvervsdrivende var harme over, at Folkemødet krævede ekstra leje, selvom deres arrangementer blev holdt på privat grund. De følte sig også pressede til at indgå betalte partnerskaber med foreningen, da de ellers oplevede, at Folkemødet gjorde det surt for dem.

Peter Christiansen sagde, det var vigtigt at indgå i en dialog med dem og drikke noget kaffe, men at han ikke havde haft tid til at sætte sig ind i sagerne og nu ville læse alle artiklerne om kritikken. Samt indkalde de utilfredse erhvervsdrivende i Allinge til et møde i slutningen af august eller i september. Den udtalelse kom den 19. juni.

Tirsdag den 5. september indkaldte Peter Christiansen så til et evalueringsmøde i Allinge, hvor de lokale fik lov til at give deres besyv med om deres oplevelse af Folkemødet for to en halv måned siden.

– Det var en fejl at vente så længe med det møde. Peter Christiansen skulle have forholdt sig til kritikken langt tidligere. Så havde borgerne i Allinge følt, at deres kritik var blevet taget mere seriøst, vurderer Anna Thygesen.

100 kroner til to måltider

Mødet gik da heller ikke som planlagt, for allingeboerne havde sækkevis af kritik med, som de fremførte.

– I vil gerne stå sammen med byen, men det mærker vi ikke. I er ikke særlig synlige i billedet, lød en opsummerende kommentar fra en mødedeltager. Og så blev der ellers listet punkter op.

– I trækker store veksler på os. For os er Folkemødet nogle med fancy kontorer, som vi så ikke engang kan bruge som bibliotek længere. I bliver nødt til at forkæle os lidt mere, så vores tolerance ikke kommer til at hænge i så tynd en tråd. Lav nogle arrangementer resten af året, kæl for os og få os til at glemme, hvor træls den halvanden måned er, foreslog en borger.

Peter Christiansen sagde, han var ærgerlig over, at der ikke var flere lokale, som ville hjælpe til.

– Men hvorfor tror I, at de frivillige fra Allinge ikke er der mere, spurgte formand for Danske Seniorer, Danny Christensen.

Han mener, at de seniorer, som tidligere var frivillige, stoppede, fordi de fik en dårlig behandling.

– Tilbage i den spæde start ville folk gerne være med, men den goodwill I havde dengang, den kommer ikke igen. Man fik ingen mad, ikke en skid at drikke. Man fik en seddel på 100 kroner til at købe frokost og aftensmad for, og så kunne man stille sig i kø sammen med alle de andre, mener han. Og dette var blot en lille del af kritikken.

To ledere forsvandt

I løbet af efteråret 2023 og 2024 begyndte rygterne at sprede sig om dårligt arbejdsmiljø i Folkemødets sekretariat. Begge souschefer fratrådte – først Christian Bülow Beck, der stoppede i november. Dengang sagde Peter Christiansen, at det ikke havde noget med det dårlige arbejdsmiljø at gøre, men at han samtidig var i fuld gang med at sætte et rigtigt godt nyt hold.

Den anden souschef, Pelle Nybirk, blev langtidssygemeldt. Han stoppede officielt 1. marts 2024, og så rullede lavinen. I første omgang dog langsomt.

4. marts sagde den tidligere tv-vært Louise Bjerregaard op. Hun var presseansvarlig på Folkemødet og forklarede sin opsigelse med, at hun havde fået et nyt job på TV2 Bornholm som nyhedsredaktør, men ville blive og tage Folkemødet med.

Peter Christiansen udtalte dengang til Bornholms Tidende:

– Jeg er ked af at miste hende, for hun er superdygtig, men jeg er meget glad for, at hun bliver her til efter Folkemødet. Hun har fået et megagodt job, og jeg kan godt forstå hendes valg.

Men det skulle senere vise sig, at Louise Bjerregaards valg ikke alene handlede om jobbet på TV2 Bornholm.

Jeg tror på åbenhed

2. april var der generalforsamling i Foreningen Folkemødet. Der var lagt op til ballade, for i bestyrelsen og blandt medlemmerne af Foreningen Folkemødet var der uenighed om direktørens linje med at dreje Folkemødet i en mere international retning.

På generalforsamlingen tabte den fløj, som hellere ville rette fokus mod mere Bornholm og mindre udland.

Normalt er Foreningen Folkemødets generalforsamlinger åbne for pressen, men denne gang blev den sendt udenfor døren.

Borgmester Jacob Trøst (K) erkendte, at det ikke harmonerede med ånden i en demokratifestival, at offentligheden ikke måtte få kendskab til, hvad der foregik på generalforsamlingen.

– Helt grundlæggende tror jeg på åbenhed, og i et demokrati skal vi kunne tåle, at alt bliver lagt frem i lyset, og det var også min indgangsvinkel til generalforsamlingen, sagde han til Tidende efter generalforsamlingen.

Borgmesteren mente dog samtidig, at man ikke havde kunnet haft en vigtig og åben debat, hvis dørene netop havde været åbne.

Internt brev kommer frem

Vibe Klarup erkendte efter generalforsamlingen, at der var uenigheder, men udtalte samtidig, at der var en markant opbakning til direktøren. To personer havde dog allerede forladt bestyrelsen på grund af uenighederne - Bruno Månsson og Pernille Lydolph.

Generalforsamlingen var knap overstået, da gryden kogte over i sekretariatet.

3. april fik Politiken fat i et internt brev, som syv medarbejdere havde sendt til bestyrelsen i Foreningen Folkemødet den 17. marts. Det var et nødråb, da de følte, at Peter Christiansen var uengageret, at de ikke blev klædt godt nok på til deres arbejde, og de rejste samtidig kritik af hans ledelsesstil.

Det brev pandede daværende bestyrelsesformand Vibe Klarup ned og negligerede kritikken.

– Jeg anerkender, at der er et par medarbejdere, der er usikre, og at der opstår turbulens. Men sådan er det nogle gange, når man laver forandringer, sagde hun til Politiken. Brevet var ikke underskrevet af et par medarbejdere. Brevet var altså underskrevet af syv medarbejdere.

Samtidig erklærede Vibe Klarup fuld opbakning til direktøren, og her begynder det, ifølge Anna Thygesen, for alvor at gå galt.

– Når Vibe Klarup går ud og bakker Peter Christiansen 100 procent op, smider hun dermed alle medarbejderne under bussen. Der burde de have fyret ham, men da de er enige i det, han gør, og også opfatter medarbejdernes kritik og modstand som ubegrundet, virker det arrogant, siger hun.

Adskillige medarbejdere kontaktede Tidende og andre medier for at fortælle om forfærdelige arbejdsforhold. Vibe Klarup kæmpede det bedste, hun havde lært for at forsvare sin direktør. Men direktøren fik for meget af det hele. Så Peter Christiansen ”tog en timeout”.

En kattelem

Hvad denne timeout dækkede over, var temmelig uklart. Både for medarbejdere og for offentligheden. Men når Folkemødets direktør offentligt erkender, at han har brug for en pause godt to måneder inden årets folkemøde, er det et tegn på, at det hele er kørt af sporet.

– Kommunikationsmæssigt trækker han offerkortet, og det er helt galt. For det første er det noget underligt noget at gå ud med. At tage en timeout lyder som noget, man gør i aktivistmiljøet, ikke noget som en administrerende direktør siger. De ord hører til i børneværelset. For det andet er han ganske enkelt ikke sin opgave voksen. Bestyrelsen siger, at de bakker ham fuldt op, samtidig med at de smider medarbejderne under bussen. Og alligevel er det direktøren, der har brug for en pause; ikke de medarbejdere, som tilsyneladende ikke har det særlig godt, siger Anna Thygesen.

Hun undrer sig samtidig over, at bestyrelsen ikke brugte direktørens timeout som kattelem til at fyre ham.

– Her var en oplagt anledning til det, og budskabet ville være let at kommunikere. Direktøren kan ikke holde til jobbet, og så kan han få lov til at forlade sin stilling i god ro og orden uden yderligere ballade, siger Anna Thygesen.

Slidt op

Hidtil havde alle de frustrerede medarbejdere valgt at være anonyme for offentligheden af frygt for at miste deres job. Men det fik en ende 8. april, hvor den presseansvarlige Louise Bjerregaard meddelte, at hun stoppede med øjeblikkelig virkning. På grund af Peter Christiansens ledelsesstil. De var ellers blevet enige om, at Louise Bjerregaards afgang skulle foregå i mindelighed med rosende ord fra Peter Christiansen som afskedssalut, men nu kunne Louise Bjerregaard ikke længere holde til det.

– Jeg er slidt op, og det er mine kollegaer desværre også, sagde hun til Tidende.

Louise Bjerregaard valgte at tage bladet fra munden for sine nu forhenværende kollegaers skyld.

– Dagen efter generalforsamlingen fortalte Peter Christiansen, at han havde overvejet at suspendere alle de ansatte i Allinge, men i stedet havde valgt selv at tage en pause, forklarede Louise Bjerregaard.

Da Peter Christiansen gik på pause, som han også kaldte timeout, gik alle medarbejdere og ventede på, hvad der nu skulle ske. De skulle ikke vente længe, for dagen efter kom der nyt besøg fra København.

– Den første gang, vi har oplevet, de overhovedet har taget vores kritik alvorligt, var, da Alfred Josefsen fra bestyrelsen kom forbi for at holde møder med os samlet og individuelt, og jeg havde indtrykket af, at han virkelig lyttede. Jeg sagde, det ville være umuligt at genskabe et godt samarbejde med Peter Christiansen, sagde Louise Bjerregaard til Tidende i forbindelse med sin afgang.

Ikke mere at gøre

Den 7. april om aftenen tikkede der så en mail ind. Alfred Josefsen ville troppe op med Peter Christiansen den efterfølgende dag for at tale om at genskabe det gode samarbejde.

– Så var der ikke så meget mere for mig at gøre andet end at fratræde. Det vil ikke være i Folkemødets interesse, at jeg blev og fortsat udkæmpede en kamp mod ledelsen, sagde hun til Tidende.

Louise Bjerregaard har i mere end 20 år været skiftevis tv-vært og redaktør på en række tv-programmer og har prøvet at mærke bølgerne gå højt, men aldrig oplevet noget lignende.

– Den form for konflikter er fuldstændig uvant for mig. Jeg har aldrig oplevet en chef, der konsekvent optrapper konflikter med medarbejdere i stedet for at løse dem, lød det fra den nu afgående presseansvarlige.

Endnu engang holdt bestyrelsesformand Vibe Klarup hånden over sin direktør. Hun ville hverken forholde sig til brevet eller Louise Bjerregaards afgang, men valgte ”af hensyn til medarbejderne” at tage en fortrolig snak med dem.

Ny selvafsporing

Samme dag som Louise Bjerregaard forlod sit job med øjeblikkelig virkning, vendte Peter Christiansen tilbage fra sin time out. Han var voldsomt utilfreds med, at medarbejderne havde fortalt om deres forfærdelige arbejdsforhold i pressen.

– Jeg synes, det er ufint, og det er jeg utryg ved, sagde han til TV2 Bornholm.

Medarbejderne rettede ind, selvom stemningen fortsat ikke var god. Men udadtil kørte det atter på skinner for Peter Christiansen. Lige indtil han afsporede sig selv. Igen.

Søndag den 2. juni, blot to uger inden årets folkemøde, sendte direktøren en mail til alle debatarrangører med budskabet: Demonstranter skal inviteres op på scenen. Den mail fik Berlingske fat i, og så brød helvede løs.

Politikere og arrangører rasede over Peter Christiansens budskab og mente, at demonstranter nu havde fået carte blanche til at ødelægge alle debatter. Peter Christiansen krøb i flyverskjul, og bestyrelsen fik udvandet budskabet lidt og modereret direktørens ord, så det ikke længere lød som en åben invitation til at sabotere arrangementerne.

Sure sponsorer

Så blev det 13. juni og folkemødetid. Men selvom selve Folkemødet blev kaldt en stor succes af rigtig, rigtig mange, havde Peter Christiansen ikke genvundet sin popularitet. Flere store sponsorerer og partnere opfordrede ham til at træde tilbage, men endnu engang blev han fredet af bestyrelsesformand Vibe Klarup.

Scenerne var endnu ikke pakket ned, da Peter Christiansen dagen efter Folkemødet meddelte, at han nu ville gå på ferie og tænke over sin fremtid samt overveje, om han skulle fortsætte som direktør.

Endnu engang blev Peter Christiansen forsvaret af Vibe Klarup, der gentog, at han havde bestyrelsens fulde opbakning. Det blev så også Vibe Klarups sidste forsvar af Peter Christiansen. For den 20. juni meddelte bestyrelsesformanden, at hun trak sig med øjeblikkelig virkning, hvilket kom som et chok for mange. For alle havde forventet, at det var Peter Christiansen, der ville forlade Folkemødet ad bagdøren efter sin ferie.

Klar igen

Men det gjorde han ikke. Mandag den 5. august vendte Peter Christiansen tilbage på kontoret efter en god, lang ferie.

Direktøren fortalte glædestrålende, at han var klar igen og havde hele bestyrelsens opbakning.

Mange ansatte i sekretariatet var grædefærdige. De havde virkelig troet, at Christiansen var fortid, nu hans protektor i form af bestyrelsesformand Vibe Klarup var forsvundet.

Peter Christiansens energi forsvandt dog hurtigt. Torsdag den 8. august meddelte han sin stab, at han havde sygemeldt sig med omgående virkning. Det blev så også Christiansens sidste arbejdsdag. For fredag den 16. august lang tid efter avisens deadline og TV2 Bornholms store nyhedsudsendelse tikkede der en mail ind. Peter Christiansen stoppede med øjeblikkelig virkning.

– De ansatte den forkerte mand helt fra starten af, og jeg undrer mig virkelig over, hvorfor de blev ved med at holde hånden over ham. Når bestyrelsen finder en ny direktør, håber jeg virkelig for dem, at de vælger én, som vil det bornholmske. Det er nødt til at genskabe tilliden til de lokale på Bornholm, hvis de ikke vil risikere at stå i en lignende situation næste år, siger Anna Thygesen.

Og bestyrelsen – den er gået i flyverskjul igen. Godt nok lovede de at svare på spørgsmål efter deres møde i sidste uge, men de svar er udskudt. På ubestemt tid.