Det oplyser kommunikationschef Jesper Maack.
Hændelsen kom i sin yderste konsekvens til at betyde, at både gods og passagerer blev tre timer forsinket i ankomsten til Bornholm onsdag morgen, som planmæssigt skulle have fundet sted klokken 6.
– Terminaltraktoren brød sammen i styrbord side og holdt og spærrede det hele, siger Jesper Maack.
– Den holdt et rigtig uheldigt sted, da den brød ned, så man kunne ikke komme til og fra færgen. Problemet er, at sådan en terminaltraktor er udstyret med en slags automatgearkasse, som betyder, at hvis man havde valgt at trække den ud, så var den blevet fuldstændig ødelagt. Og det, vurderede man, var for risikabelt, hvis også den anden terminaltraktor skulle gå i stykker, så i stedet tilkaldte man en reparatør, som kunne reparere den på stedet. Det tog noget tid, hvor man altså ikke imens kunne fylde færgen op med gods.