Den ultimative prepper

Den ultimative prepper
Thea i sin køkkenhave. Foto: Sune Rasborg
DELUXE | ABONNENT | 23. JUN 2024 • 05:30
Af:
Sune Rasborg
DELUXE | ABONNENT
23. JUN 2024 • 05:30

Nu skal der preppes – det er åbenbart det nye. Mange kilo frysetørret mad i store beholdere. Færdigpakkede rygsække, der lige er til at tage på, når der skal flygtes og ikke mindst våben; Ramboknive, armbrøster og tomahawker. Det er hvad der umiddelbart kommer frem, når man søger på Youtube efter prepping. Men der må være en mere stille og rolig måde, man kan forberede sig på. Aviskokken har besøgt en klog dame, der ved noget om det.

I de seneste år, er der jævnligt dukket information om preppere op i mit news-feed. Det er som regel sådan nogle paranoide outdoor-typer, der bruger truslen om en fortstående zombie-acopalypse, som en undskyldning for at horde alt fra dåsemad til survivalgear og mærkværdige våben. Det er ikke sjældent, at der er en eller anden mærkelig amerikaner, der bor ude i en hytte i en skov, som poserer med armbryster, hellebarder og sækkevis af beef jerky på sin prepper youtube-kanal. Jeg kan kun anbefale at søge på det, for det er vildt underholdende. Måske kan man også selv få lidt inspiration, når nu regeringen har valgt at skabe lidt almen frygt ved at opfordre til, at man skal kunne klare sig i tre dage uden indkøb og internet.

I firserne klarede man sig uden internet – kan man klare sig uden confit de canard i dag?

Det er vel ikke værre end at være sneet inde i et par dage… Jeg kan da godt huske i 80´erne, da snedriverne stod meterhøje og havet var frosset, så man kunne gå til Ertholmene – det var koldt og vi måtte holde os hjemme i nogle dage. Det var sgu ret hyggeligt.

Eksperimentet i dag, er nok, hvordan en familie vil klare sig uden internet… Det er måske lidt som en kold tyrker – abstinenser, sygdom og vrede i begyndelsen, men så langsomt finder man ud af at det med at læse en bog, måske er en lækker oplevelse. Senere kommer de brætspil frem, som er blevet givet i julegave i årenes løb og aldrig er blevet pakket ud, fordi skærmen vandt den ulige kamp om opmærksomhed.

Man kan måske tænke de tre dage som en intens corona nedlukning – bare uden internet.

Jeg så et meme forleden, hvor der var nogle eksempler på hvad forskellige befolkningsgrupper i Danmark preppede med. I jylland var det noget noget med sådan en “pølse” med Steff Houlberg boller i karry og dåseøl fra en grænsebutik. Der var også noget med kvinder i sluttyverne, der bare stackede up med click mix og Pepsi MAX på dåse. Sjovest var det, da de kom til Frederiksberg og Nordsjælland, hvor det var Caviar, confit de canard og champagne der sirligt skulle finde plads i bryggerset. Det kan man sig,e er en ret luksuriøs måde at preppe på, men hvem siger at det behøver at være dåsehakkebøffer eller forloren skildpadde, der skal spises i en nødsituation? Det gælder vel at opretholde lidt glæde, når man nu pludselig er afskåret fra at svælge i Paradise Hotel eller høre om Den Sorte Svanes trafikforseelser.



Bierne nyder også godt af Theas have. Foto: Sune Rasborg

 

Theas mange haver

Jeg er endnu en gang taget på tur for at undersøge, om der er andre måde at preppe på. Turen går til Allinge – eller lige lidt uden for Allinge. Her bor Thea sammen med sin familie. Hun er ikke helt ukendt, for hun har et projekt, hvor man kan gå til have. Altså man kan lære hvordan man dyrker en have. Projektet hedder GRO.

Udover det, laver Thea en masse andet. Hun arbejder bla. for Hammershuslam og da jeg ankommer, prøver jeg at få hende til at stikke til Jan Seerup, der jo ejer det fine foretagende, om at komme lidt mere ind i kampen om mit fremrangende projekt, med at lave en filial af Den Bornholmske Gårdbutik i Rønne. Thea mener, at det måske kan have lidt lange udsigter… Jeg arbejder videre på sagen.

Thea har den samme drøm som DRs Bonderøv, som de fleste nok har stiftet bekendtskab med – hun vil nemlig være selvforsynende med mad. Det har hun lovet at fortælle mig lidt om. Vi går en tur rundt på gården og vandringen tager os igennem alle Theas haver. Først forhaven, der er lille, og mest består af en lille plæne, der er afskærmet med en hæk. Den gør ikke det store væsen af sig og tager derfor heller ikke fokus fra den næste have: Parkhaven, hvor en kæmpe blodbøg majestatisk, snupper den umiddelbare opmærksomhed. Men haven byder også på frugttræer og en meget flot havudsigt. I et lille hul ved nogle buske bukker vi os, så vi kan komme igennem. Thea fortæller at det er violgangen – men som hun lidt ironisk siger, så er der ikke nogen violer lige nu.

Violgangen ender ved nogle højbede som stritter af alskens urter, løg og meget andet, hvor jeg ikke kender halvdelen. Jeg spørger om, hvorfor der ligger sådan nogle metallet, som man bruger, når man skal støbe gulve, henover bedene. – Det er så hønsene ikke snupper planterne, når de er små, fortæller min guide, mens hun tilbyder mig at smage på en løgplante, som jeg, pinligt nok, allerede har glemt navnet på. Men den er god…

På vej mod den rigtige køkkenhave støder vi på Theas fritgående høns og hun fortæller, at de jo giver æg og at hun slagter hanekyllingerne.

I køkkenhaven der bugner, finder vi alt fra salater til kål, rodfrugter og kartofler. Her er næsten alt hvad hjertet kan begære.

Jeg spørger til alt den fåreuld, der ligger i gangene mellem planterne og i mellem kartoffelplanterne. Jeg får at vide, at det er med til at holde på fugten og holde ukrudtet væk. Det er smart, så hvis du kan få tag i noget uld, så kan du enten vælge at lægge det ud i din køkkenhave, eller ned i prepperkælderen, så du har noget at karte, når kedsomheden bliver for stor.

Ved siden af køkkenhaven har Thea kaniner, som hun opdrætter til slagtning. Det var faktisk på grund af de kaniner Thea og jeg kender hinanden. Jeg fik nemlig sidste år et par slagtede kaniner, så jeg kunne lave en opskrift til jer. I kan finde den i bogen MÂD, der jo udkom lige før jul. Kaniner smager vildt godt!



Thea viser produktet frem. Foto: Sune Rasborg

 

Slagtningen og det hemmelige tip

Sidste stop på turen er laden, hvor slagtningen af dyrene foregår. Da jeg spørger Thea om, hvordan hun har det med at tage livet af dyrene, svarer hun at det bestemt ikke er hendes yndlingsbeskæftigelse, men ligeså snart at de er døde, forvandler de sig til et produkt, så ubehaget er hurtigt overstået.

Men i hjørnet af rummet står et par kummefrysere. Det er kun den ene der er slået til. Den anden er halvt fyldt med jord. Det er Theas svar på en moderne jordkule, hvor hun gemmer rodfrugterne hele vinteren. Det er ret smart. Den skal bare stå køligt og frostfrit. Man graver sine rodfrugter ned i jorden og så kan de holde sig månedsvis.

Thea, nu vi har været rundt og se alt mulig – alle dine haver, alle dine grøntsager, kaniner og høns som giver æg og kød og alt muligt. Og du ohar ovenikøbet vist mig, hvordan man kan gemme de der grøntsager. Er du en slags prepper?

– Ja, jeg har jo kaldt det selvforsyning altid…men det er vel en slags prepper. Vi går op i altid at have lidt af det ene eller det andet herhjemme, hvis der skulle komme en snestorm. Det oplever vi jo nogle gange her på øen. Så er det godt at have noget og tage af.

Så du er på ingen måde nervøs over at skulle kunne klare dig selv i tre dage?

– Ej, jeg synes, vi er her, hvor vi er meget godt med. I hvert fald madmæssigt. Men vand også er lidt en udfordring – også det med en varmekilde. Så det skal vi have styr på.

Har du nogle gode råd til, hvordan folk kan blive sådan en luksus øko prepper som dig?

– Jamen, det er jo at komme lidt i gang i haven og fået forsøgt sig lidt frem. Altså det med at dyrke grøntsager. Det er jo, hvad man gør det til. Man sår nogle frø og ser hvad der sker. Som regel kommer der et eller andet op af jorden.

Hvad så når man er idiot som mig? – der kommer jo alt muligt op af jorden. Hvordan ved man hvad man skal luge væk?

– Altså, det er jo noget med at så på en række, og når der så kommer der planter op i en række, og så kommer der alt muligt andet, sådan lidt sporadisk rundt omkring, så kan du så nogenlunde gætte dig til, at det der står på rækken, det er nok det, du har sået.

Hvad er det smarteste tiltag du har lavet i forhold til at hengemte ting?

– Jeg synes jo, min kummefryser med jord i, som står i et nogenlunde frostfrit rum til at opbevare gulerødder og kartofler og rødbeder og andre rodfrugter i. Det fungerer mega godt. Det er rart, at man ikke skal ud i en og en jordkule i snestorm og grave sine grøntsager frem.

– Jordfryseren er ret tilgængelig inde på vores lager, som du kalder det. Og så synes jeg, sådan noget som hvidløg og løg og græskar er ret smart. De skal jo egentlig bare tørres i en eller anden mængde tid, og så er de faktisk til at gemme ved stuetemperatur.

Hvordan ved du hvad du skal så og plante?

– Det handler jo om at finde ud af, hvad er det vi bruger? Hvad er det vi ikke bruger? For eksempel hvis jeg har lavet lidt rabarbesirup, så må man se hen over et år om det bliver brugt. Og hvis man så ikke får det brugt, så er det måske ikke dét, man skal bruge sin energi og tid på. Det er det samme i køkkenhaven. Altså der var ikke nogen grund til at så pastinakker, hvis vi ikke rigtig synes, at pastinakker er det lækreste, hvis vi hellere spise persillerod, så er det jo det, vi skal satse på.

Nu dyrker du økologisk – Men altså, hvad er argumenterne for, at man skal dyrke økologisk?

– Det er jo en længere snak for mig, for jeg har jo været lidt på en rejse, kan man sige. Det er jo økologisk landmand jeg er uddannet som, og jeg synes, at at principperne med økologi er rigtig fede og det stadig nogle jeg går med. Men jeg er også nået frem til at det skulle også give mening. For mig er det egentlig blevet mere vigtigt, at det er lokalt. Faktisk også frem for at det skal være økologisk og det skal følge de her økologiregler. Men jeg synes jo, at grundprincipperne i økologi, som er noget med at vi bruger ikke alt muligt kunstigt, giver mening. Det giver også super god mening for mig, at man får arbejdet med naturen fremfor, at lidt udnytte naturen. Så synes jeg jo, at man tænker lidt over, hvad er det, der er nede i jorden.

– Hvordan kan vi hjælpe jorden på vej stedet for pløje og vende det hele på hovedet, så de mikroorganismer, der skulle være nede i jorden, de så kommer op og faktisk dør, og du får en fattigere jord, hvordan kan du så hjælpe dem på vej? Gør deres liv fedt, Så de gør jorden virkelig lækker, og du får nogle grøntsager, som trives og bliver sunde og af en god kvalitet.

– For mig er økologi ikke den eneste vej der er. Men jeg bruger ikke noget gift. Jeg kan slet ikke finde behovet.

Hvor lang tid går der, før folk kan komme hen til dig og købe øko kaninkød og frosne hanekyllinger?

– Der går rigtig lang tid, og jeg ved ikke, om det nogensinde bliver en realitet, netop fordi at jeg har set hvor hårdt det er at være producent.

– Jeg har selv været hos en lokal grøntsagsproducent, og jeg arbejder også nu her hos en lokal producent, og det er bare benhårdt arbejde. Det er arbejde 24/7 og det er noget med, at du lige får det til at gå i nul. Det er bare benhårdt, og det er en af grundene til, at jeg er ved at afskrive det lidt selv.

Kraftigt inspireret til at preppe på luksus-økomåden, kørte jeg hjem. På vejen bredte der sig et smil i mit ansigt, da jeg kom i tanke om, at jeg, ligesom den dygtige Thea, var på forkant med at preppe – det handler jo i bund og grund om, at komme i tanke om, hvad man allerede har derhjemme. Jeg tror, at de fleste har rigeligt med mad til at klare sig i tre dage. Det er så ikke sikkert, at man har lige netop det, der skal til for at klare sig på den særlige luksus måde, man sætter pris på. Men det er der jo råd for nu. Man kan jo starte med at finde de grøntsager man godt kan lide og så undersøge, hvordan man hengemmer dem.

Man kan også starte som mig og købe sig en hel skinke og salte den og herefter tørre den… Der er jo ikke nogenv der ved, hvornår eller om denne trussel bliver en realitet. Men hvis der skulle komme et angreb eller en ny coronaepidemi, så bliver indespærringen ikke dårligere af at have en hel hjemmelivet lufttørret skinke og et glas af de syltede grillede asparges som I får opskriften på her.

Syltede grillede asparges

Et koldet sylteglas

Et bundt grønne asparges

To hele hvidløg skåret i halve

Tre kviste rosmarin – flere hvis du synes

Olivenolie til det dækker men minimum en halv liter

Hiv din grillpande frem eller måske den der grill med trækul, som vi talte om for et par uger siden. Grill nu dine asparges og dine halve hvidløg. Kom gerne rosmarinen på også.

Drys med salt.

Kom forsigtigt dine grillede asparges og hvidløg ned i det skoldede glas sammen med rosmarinen. Brug gerne et tang, så alle dine håndbakterier ikke forsager ufrivillige ture til toilettet, mens du fordriver tiden med at spise og spille ludo.

Top op med olivenolie til det dækker aspargesen.

Når du har spist de asparges, kan man bruge olien til dressing, mayo eller noget andet lækkert. Tjek lige om den er blevet harsk først.

Vi ses på den anden side.


 

 

 



Theas have bugner af hjemmedyrkede produkter

 

 



Kaninerne hos Thea er ikke kæledyr - de bliver opdrættet til slagtning. Foto: Sune Rasborg

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT