– De er blevet gift herovre og er kommet her rigtig meget. Det er jo også dem, der tidligere har introduceret mig til stedet.
Nu har I altså sagt farvel til Valby, og lige da du fik jobbet som administrator, sagde du blandt andet til Bornholms Tidende, at I glædede jer til at opleve naturen, kulturen og traditionerne på Christiansø – begynder I at få en fornemmelse af, hvordan det er?
– Det gør vi bestemt. Det er meget, meget specielt at flytte til en lille ø og et lille samfund. Det, som vi oplevede i Valby, var jo meget den her storbyrummel, hvor man ikke kommer hinanden så meget ved. Det er måske kun de allernærmeste naboer, man taler med på sådan en villavej, men herovre taler vi med alle. Vi kommer dårligt nok ud af døren, før vi får historien om, hvordan det går med naboens kaniner og så videre. Man bliver inddraget i rigtig mange ting, og herovre vil man rigtig gerne hinanden, og det er meget trygt at blive budt inden for i fællesskabet. Det er en meget tryg oplevelse af at vide, at der er andre, man kan gå til og tale med. Det er en helt særlig følelse.
– De, der har gæstet Christiansø og er blevet her i nogle dage, kender godt fornemmelsen af, at når sidste båd sejler, så er man alene hjemme på øen, og den fornemmelse har man selvfølgelig også, når man bor her. Men den er meget tryg, fordi man har det sammenhold på øen og den hjertevarme, som er en del af det, man oplever, når man flytter hertil.
Udsigt fra Frederiksø mod Christiansø. Foto: Lise Orheim Stender