Demonstration ved KB-møde: Systemet møder os ikke med respekt

Demonstration ved KB-møde: Systemet møder os ikke med respekt
Karina Bundgaard, formand for Landsforeningen Autisme Kreds Bornholm og repræsentant for børn og unge i kommunens Handicapråd, var tovholder på aftenens demonstration, der skulle stille skarpt på den mangefulde behandling som familier med sårbare børn udsættes for i et kommunalt sagsforløb i Bornholms Regionskommune. Foto: Jens-Erik Larsen
DEMONSTRATION | RØNNE | Torsdag 24. juni 2021 • 20:11

Ved torsdagens kommunalbestyrelsesmøde blev politikerne mødt af godt 20 demonstranter iført t-shirts med påskriften "Nok er nok", inden de trådte ind i byrådssalen på Landemærket.

Her havde Landsforeningen Autisme Kreds Bornholm og Pårørende til Selvmedicinerende Stof- og Alkoholbrugere på Bornholm organiseret demonstrationen "Nok er Nok", der skulle stille skarpt på kommunens mangelfulde behandling af familier med sårbare børn, herunder særligt børn med autisme-, adhd- og angstdiagnoser, når disse oprettes i en sag i Bornholms Regionskommune. For det er en stigende tendens, at respekten er ved at forsvinde i mødet mellem familie og den kommunale sagsbehandling, fortalte Karina Bundgaard, formand for Landsforeningen Autisme Kreds Bornholm.

– Vi er her for at sætte foden ned og sige nok er nok. Vi vil ikke se til, at vores borgere bliver behandlet dårligt, og at når man som familie kommer og beder om hjælp til sit barn, som mistrives, så bliver man ikke mødt med den fornødne respekt, men tværtimod mistro, sagde Karina Bundgaard. 

Forældrene beskyldes

Aftenens fremmødte demonstranter havde hver især deres egen fortælling om en mangelfuld kommunal sagsbehandling. 

– Mange af de fremmødte familier oplever dog udfordringer med skolevægring hos børnene og mangelfulde rammer i forhold til at kunne gå i skole, sagde Karina Bundgaard. Fælles for dem alle er dog, at de både indledende og undervejs i deres sagsforløb har oplevet at blive mødt med en modstand, der fra starten har gjort den kommunale kontakt opslidende. 

– Når vores borgere rækker ud og beder om hjælp til deres børn, så er det fordi, at der er et behov. Ingen ønsker at have en sag i kommunen. Men i stedet for at prøve at bygge familierne op til også at kunne løfte rigtig mange af opgaverne selv, så bryder man dem ned. Der bliver ikke lyttet, når forældrene påpeger, at der er et behov og en funktionsnedsættelse hos deres barn, og desværre ser vi, at der mange steder i kommunen begynder at snige sig en stemning ind af, at man antyder, at forældrene ikke opdrager deres børn ordentligt, eller at det skyldes, at noget i familien ikke fungerer, sagde Karina Bundgaard.

Kan ende i selvmedicinering

Som resultat går der derfor ofte længe fra en familie henvender sig til, at den konkrete vurdering af barnets behov igangsættes, fortalte Karina Bundgaard.

– Vi ser i nærmest alle sager, at man er enormt længe om at finde ud af, hvad behovet er. Det skyldes også, at kommunen ofte nøler i rigtig lang tid med at igansætte en udredning, og så oplever vi den her udmattelseskamp, hvor forældrene skal blive ved med at fastholde, at der er et behov, fortalte Karina Bundgaard. 

Og selvom processen slider på familien som hele, er det dog i første omgang børnene, der er i fare for at blive tabt, understregede hun. 

– Mistrivsel forsvinder ikke ud i den blå luft, og behovet akkumulerer bare. Og det kan jo blive rigtig dyrt i sidste ende og kan ende med en lang række følgelidelser som angst, selvskade, depressioner og selvmedicinering, der kan forfølge barnet, så det aldrig kommer på fode igen, fortalte Karina Bundgaard og henviste samtidig til hvorfor foreningen Pårørende til Selvmedicinerende Stof- og Alkoholbrugere også var med bag aftenens demonstration. 

Ikke andenrangsborgere

Trods kritik af både manglen på tilbud og en fejlfuld sagsbehandling i Bornholms Regionskommune, var det dog overordnet kommunikationen mellem familie med et sårbart barn og kommunen, som demonstrationen ønskede at tage livtag med, understregede formanden for Landsforeningen Autisme Kreds Bornholm. 

– En ting er, at Bornholm Regionskommune ikke har ressourcer nok, og heller ikke tilbud nok, der er målrettet os. Men at man behandler borgerne med respekt, koster det det samme. Vi er hverken anden- eller tredjerangsborgere, vi kommer kun, fordi vi kan se, at der er et støttebehov. Derfor ønsker vi også med aftenens demonstration i første omgang at skabe fokus på, hvad det er for nogle mangler, som vores demonstranter oplever i mødet med kommunen, sagde Karina Bundgaard.

En forråelseskultur 

Og for formanden, der også sidder i Bornholms Regionskommune Handicapråd, hvor hun præsenterer børn og unge, oplever hun, at problematikken er eskaleret inden for de senere år, hvor tonen er blevet langt mindre imødekommende, når en familie søger om kommunal hjælp.

I første omgang handler det om mangel på ressourcer, mener Karina Bundgaard, men også en stigende tendens med en kultur, som hun betegner som en forråelseskultur (et psykologisk begreb, der henviser til en udviklingsproces, hvor man gradvist bliver mere rå red.) 

– Hvis man sidder som medarbejder, der ikke helt har kompetencerne og viden til at forstå, hvad borgerne egentlig taler om af udfordringer, det kan eksempelvis være autisme – som kan være komplekst at forstå, medmindre man lever i det eller har den rette uddannelse. Og så opstår der måske en afmagt og helt naturligt sker der det, når afmagten tager over, så kommer man til at pege fingre ad andre. Og her bliver familierne syndebukken i stedet for at erkende, at man ikke er dygtig nok, sagde Karina Bundgaard.

Fokus på usynlige handicap

Formanden håbede nu derfor også på, at aftenens demonstration kunne slå tonen an til kommunalbestyrelsens sidste møde inden sommerferien, der samtidig også skulle søsætte en større kampagne frem mod kommunalvalget. 

– Det her er et startskud på en længere periode med overskriften "Nok er nok", hvor vi også kommer til at arrangere en række events efter sommerferien og frem mod kommunalvalget, fortalte Karina Bundgaard. Og her gælder det om at bringe mere politisk bevågenhed på handicapområdet - og også særligt de usynlige handicap. 

– Der er en anden forståelse for et fysisk handicap end autisme, ADHD eller epilepsi. Ikke dermed sagt, at de sager er uproblematiske, men de handicap, der ikke kan ses med det blotte øje, kan være sværere at forholde sig til, hvis du ikke kender dem. Derfor vil vi også gerne have politikerne til at fokusere lidt mere på handicapområdet, end de har gjort hidtil. Det handler selvfølgelig om at afsætte flere midler, men også at følge tingene hele vejen rundt i en koordineret indsats, sagde Karina Bundgaard.  

FÅ ABONNEMENT