Debat: Naturnationalparker er en dårlig ide

Debat: Naturnationalparker er en dårlig ide
"Det virker som urimelig forvaltning af de begrænsede midler, der er til naturen i Danmark, at bruge omkring 800 millioner kroner på at sætte hegn om 15 naturnationalparker", skriver Morten Bach Jørgensen fra Svaneke. Arkivfoto: Allan Rieck
| ABONNENT | 6. MAR 2021 • 13:03
Af:
Morten Bach Jørgensen
Svaneke
| ABONNENT
6. MAR 2021 • 13:03

SYNSPUNKT

Og hvorfor mener jeg, at nationalparker er en dårlig idé?

Parkerne, der skal ligge på statens arealer, skal ifølge udkastet til lov om naturnationalparker friholdes fra skov- og landbrugsproduktion. Og hvad er det for en skov- og landbrugsproduktion, de skal friholdes fra? Det er Naturstyrelsen, der passer de statslige arealer. Kigger man på Naturstyrelsens hjemmeside (nst.dk) under drift og pleje står der: "Vi driver skovene på en måde, der tager grønne hensyn til natur og til friluftsliv. Skovene skal være grønne, attraktive naturområder, selv om vi fælder træer".

 

Det virker meget kunstigt,
at de 15 kommende
naturnationalparkers særkende
skal være, at de er hegnet ind

 

Skovene dyrkes naturnært, områder lades stå urørt hen, gamle grøfter stoppes, så vandet bliver i skoven, dyr græsser i områder til gavn for blomster, planter og sommerfugle. Naturstyrelsens skove er certificeret efter to forskellige ordninger, FSC og PEFC, som garanterer kunderne, at det træ, som styrelsen sælger, kommer fra skove, som drives bæredygtigt. For mig at se er det en skovproduktion, der er win-win. Den giver god plads til naturen og sikrer mennesker bæredygtige produkter fra skoven, vi kan bruge til gavntræ og energi. Mennesket ses som en del af naturen både som rekreativ gæst og som skovbruger. Hvorfor er dette så dårligt, at det skal forbydes ved lov?

De to naturnationalparker, der allerede er udpeget ved Fussingø og i Grib Skov, er begge i forvejen udpeget til natura 2000-områder. Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I hvert Natura 2000-område er der lagt en plan for, hvordan man her skal behandle naturen for, at den kan udvikle sig positivt. De steder, hvor naturnationalparkerne skal ligge, er altså allerede beskyttet af en stærk lovgivning, der sikrer naturværdierne og forbedrer dem.

Hvad er det så, at man i lov om naturnationalparker har fundet på, som skulle være columbusægget, der med ét revolutionerer naturforvaltningen i Danmark?

Parkerne skal hegnes ind med henblik på helårsgræsning ...

Det virker meget kunstigt, at de 15 kommende naturnationalparkers særkende skal være, at de er hegnet ind. Det er desuden tvivlsomt, om det vil føre til naturforbedringer i forhold til den måde, man driver arealerne i dag. Alle statens skove bliver helårsgræsset i dag – af vilde dyr – faktisk skal man ofte sætte hegn, hvis man vil have træer til at gro op inde i skoven for at holde dyrene ude.

Det virker som urimelig forvaltning af de begrænsede midler, der er til naturen i Danmark, at bruge omkring 800 millioner kroner på at sætte hegn om 15 naturnationalparker. Tænk, hvor mange søer, der kunne retableres for de penge, rørlagte vandløb der kunne åbnes, vådområder der kunne retableres og enge, der kunne afgræsses.

Vi kan få megen ny natur for pengene i stedet for at indhegne arealer, der allerede har høj naturværdi med tvivlsomme resultater til følge.

Morten Bach Jørgensen
Vestergade 33
3740 Svaneke