Det er også vigtigt, at vi allerede i folkeskolen italesætter, hvor meget vi har brug for håndværkere, sosu'er, sygeplejersker, chauffører, smede osv. Det gør vi blandt andet ved at understøtte muligheden for praktik i virksomhederne.
Lad mig så lige kommentere Enhedslistens valgoplæg:
I valgprogrammet foreslår partiet at ”udvide rammerne for fælles og kommunal produktion og ejerskab”. Det indebærer, at kommunen skal gå efter at hjemtage opgaver, som i dag varetages af private.
BRK er i dag Bornholms største arbejdsplads, men BRK har ikke forudsætningerne for at drive virksomhed. BRK kan i dag ikke rekruttere tilstrækkelig arbejdskraft til en række områder. At indføre dækningsafgift er en måde at tvinge erhvervslivet i knæ – for en kommunal arbejdsplads er det ind og ud af den samme kasse, og derfor en særdeles unfair konkurrence.