De unge mænd betalte prisen på søen

Ønsket om at se andet end den bornholmske kyst i dette liv kunne meget nemt koste livet for de unge mænd, som drog ud på søen i gamle dage.

Det var en forårsdag på Christiansø, da min oldefars halvlillebror Georg Frederik Holm blev konfirmeret i Christiansø Kirke den 22. april 1882. Han var søn af min tipoldemor Ane Margrethe Holm, født Kofoed og Jens Frederik Holm. Georg var deres første fælles barn, og han havde tilbragt det meste af sin barndom på Christiansø, hvor hans far var fisker. Familien boede i bådsmandshuset. Han har formentlig ikke husket sin mor særlig godt, da hun allerede døde af en banal halsbetændelse i 1871, hvorefter Jens Frederik giftede sig med Ane Sophie Holm og fik flere børn.

Sådan cirka så Christiansø ud, da Georg Frederik Holm blev konfirmeret i kirken, før han tog ud på sin sidste rejse. M.K. Zahrtmans samling/bornholmskefotografer.dk

Georg var 14 år gammel ved konfirmationen og med karaktererne ”meget godt” i kundskab og ”værdig” i opførsel kunne han erobre verden uden for Ertholmene. Han har muligvis hjulpet sin far med fiskeriet, før han som 15-årig fik hyre på skibet ”Najade” i december 1883. Den skulle sejle fra Le Havre til København med 200 ton gipssten.

Andreas Christian Kofoed mistede sin lillebror, da han forsvandt efter han var gået ombord på Najade i 1883.


Det blev Georgs første og sidste rejse. Skibet kom aldrig i havn og var formodet forlist under en storm i Nordsøen midt i december 1883, hvorved hele besætningen inklusiv skibsfører Thygesen omkom. Næsten seks år senere indrykkede Jens Frederik Holm og min oldefar Andreas Christian Kofoed en notits i Bornholms Amtsavis den 24. april 1889, hvor der på retslig vis blev søgt efter mulige arvinger til ”den indestående kapital på 727 kr. og 12 øre.”

”Havet er en stor grav.” Sådan er en gammel fiskerkone citeret i bogen ”Sømandens våde grav” af Henning Henningsen. På den jyske kyst strandede der i 1851-1926 3.808 skibe. I tiden 1873-77 forliste i alt 345 danske skibe, hvorved cirka 700 personer omkom.

Antallet af afdøde søfolk var chokerende. Og det er ikke så mærkeligt, at de forliste slægtninge dukker op i ens familiehistorie. Det har altså været med bevidstheden om, at det har været en farlig arbejdsplads, når man gik om bord på et skib.

Min mors fætter Harald Nielsen var også kun en ung mand på 19 år, da han blev skibskok i november 1942 og stævnede ud med Hasle-skibet ”Pollux”. De var på vej til Bandholm med en last sten. I dag står Haralds navn på monumentet over faldne søfolk og fiskere, som står på Munch Petersens Vej i Rønne.

Vraget af Pollux blev først fundet af vragdykkere i 2009, og her bliver det beskrevet på vrag.dk, at skibet står kølret på 47 meters dybde og begge ender af vraget er intakte, men hvor styrehuset og maskinrummet er, ser det ud til, at der har været en eksplosion indefra. Skibssider og dæk er flået op, jernpladerne er bøjet og ligger spredt omkring sammen med interiør, hvoraf det meste er knust. Det passer med antagelsen om, at skibet var stødt på en mine.

Karen Christine Thorsen fra Arnager måtte også sande, at sømandslivet på havet var ubønhørligt. Hun gik i sommeren 1868 højgravid rundt i Arnager og ventede på den mand, som var far til den baby, som var på vej. Hans Peter Thorsen blev født den 5. oktober 1868 uden nogensinde at kende sin far. Beskeden var, at han gik ned med et fragtskib, som var på vej til Australien.

Bornholms Museum har tidligere haft en udstilling om forlis, og museet skriver på sin hjemmeside, at det var almindelig kendt, at fiskerne på Bornholm bevidst ikke lærte at svømme. Det var lettere at lide druknedøden, hvis ikke man kunne kæmpe imod. Det er en barsk realitet, som fiskerne måtte leve med, og det giver forståelse for den dybe respekt, fiskerne nærede for havet.

En sømand han må lide, og det måtte hans familie også, når han ikke kom hjem igen.

Sådan kan du søge efter forliste søfolk

Museet for Søfart i Helsingør har god hjælp til slægtsforskere. Museet skriver blandt andet på sin hjemmeside: Hvis personen, man søger, har været indblandet i et havari, kan en søgning i den digitale udgave af Dansk Søulykkesstatistik give spændende oplysninger. Dansk Søulykkesstatistik startede i 1893 og hedder nu Ulykker til søs. Ulykker til søs kan ses digitalt på Den Maritime havarikommissions hjemmeside.

Ulykker tidligere end 1893 vil være at finde i de enkelte Landsarkiver eller i Sø- og Handelsrettens Arkiv hos Rigsarkivet.

Det kan også være en fordel at kontakte det Lokalhistoriske Arkiv enten i det område, hvor skibet var hjemmehørende, eller der hvor ulykken skete, eller hvor den eftersøgte person kom fra.

En gruppe under Slægtshistorisk Forening Aarhus har sat sig for at indsamle og registrere tilgængelige websites med tilknytning til søfolk og søfart i en samlet oversigt. Oversigten over links er ikke udtømmende, men der arbejdes fortsat på at komplettere den. Du finder hjemmesiden her: slaegt-aarhus.dk/soefolk

Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning

Dorte Kofoed har slægtsforsket i sin bornholmske familie i cirka 10 år, men det har først taget fart de seneste par år. Det er den bedste hobby, som hun nogensinde har haft, og når man nu ikke kan finde ud af at strikke, så er dette et glimrende alternativ til at glemme tid og sted, når man tager en tur med tidsmaskinen. Det har givet hende fantastiske oplevelser, hvor hun har besøgt sine slægtninge i Utah i USA, set den gamle træhytte, som hendes tip-tipoldefar levede i, da han emigrerede fra Arnager i 1882, har fået venskaber og slægtninge flere steder i verden og har oplevet en stor glæde ved de mange gamle gåder, som ligger og ulmer i slægterne, hvor skæbnerne fletter sig sammen på godt og ondt. Hun vil her i serien ”Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning” dele ud af sine egne personlige historier og give tips og tricks til at slægtsforske. Kontakt hende gerne med spørgsmål og gode råd på: dortekofoed67@gmail.com