DAT-direktør om evakueringsindsats: 'Vi ved ikke, hvor mange gange vi skal af sted. Vi er standby'

DAT-direktør om evakueringsindsats: 'Vi ved ikke, hvor mange gange vi skal af sted. Vi er standby'
DAT fløj soldater til og fra Afghanistan fra 2008 til 2012, og det er blandt andet derfor, Jesper Rungholm har kontakt til det danske forsvarministerium. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
LUFTFART | PAKISTAN | ABONNENT | 18. AUG 2021 • 13:16
LUFTFART | PAKISTAN | ABONNENT
18. AUG 2021 • 13:16

DAT flyver normalt til Rønne og Aalborg og andre fredelige destinationer i Norden. Tirsdag gik turen imidlertid til det nordlige Pakistan, og det var Jesper Rungholm selv, der sad i cockpittet.

Det fortæller direktøren for det lille flyselskab, der både flyver fast rutefart og charterflyvning.

I tirsdags havde udenrigsministeriet chartret DAT's MD-83, et fly, der i hovedkvarteret i Vamdrup omtales som Det Røde Lyn, til at hente et ukendt antal personer hjem fra Kabul.

Det skete fra lufthavnen i Islamabad, da lufthavnen i Kabul har været lukket for civil trafik siden hegnet ind til landingsbanerne blev overløbet af lokale.

Firkantede regler for civile fly

Da DAT-flyet lettede tirsdag aften med kurs mod København, var der kun 15 personer om bord, udover besætningen.

– Der er plads til 110 passagerer på flyet. Men der var altså ikke flere, der var klar til at komme hjem, siger Jesper Rungholm.

DAT fløj soldater til og fra Afghanistan fra 2008 til 2012, og det er blandt andet derfor, Jesper Rungholm har kontakt til det danske forsvarministerium.

Så opgaven kom ikke helt ud af det blå?

– Nej. Vi er det selskab folk går til, når de har nogle vanskelige opgaver, der skal løses. Specielt under covid har vi været meget aktive, blandt andet med at transportere skibsbesætninger hjem fra Trinidad og Cairo. Folk ringer til os, når det bliver svært, siger Jesper Rungholm.

Der er ifølge Rungholm to sæt regler for flytrafik. Et for militær og og et for civil luftfart.

– Når du går over i kommerciel luftfart, som er det vi laver, så gælder der nogle ret firkantede regler for, hvad man kan, og hvad man ikke kan. Der skal være brand og redning i lufthavnen, der skal brændstof af en ordentlig kvalitet, der skal være nogen til at læsse flyene og parkere dem, og der skal være en flyveledelse og noget vejrrapportering, der fungerer.

– Det kan du selvfølgelig overrule i en nødsituation, men her er der ikke, tyder det på, tale om en nødsituation.

Vi laver altid en risikovurdering

Der ligger et stort fodarbejde bag en operation, som tirsdagens flyving til Islamabad. Risikoen vurderes løbende, og Jesper Rungholm har ikke på noget tidspunkt følt sig i fare.

– Vi laver ingenting, der er risikabelt, det hverken må eller vil vi. Når vi laver sådan noget her, er vi 100 procent safe. Det kan godt være, vi kommer i et hjørne, hvor vi siger, hmmm, det her er ikke standard. Men non-standard er ikke nødvendigvis unsafe. Der laves en sikkerhedsvurdering forud for operationer af denne type, fortæller Jesper Rungholm.

– Hvis vi ser noget, der er på kanten af det fornuftige, så finder vi en måde at mitigere (nedsætte risikoen, red.) på, der gør det mere sikkert. Hvis vi for eksempel flyver et sted hen, hvor man mener, at der er en risiko for, at deres strømanlæg kan bryde sammen, jamen så flyver vi kun i dagslys. Vi flyver først, når vores safety-folk og vores flyvechef og piloterne har sagt god for det. Og vi er så rutinerede, at vi ved, hvad vi skal kigge efter, siger Jesper Rungholm.

Nye tider for taleban

Det er selvfølgelig ikke så smart, at der løber folk rundt på landingsbanen. Men udover det, er det så i dine øjne sikkerhedsmæssigt forsvarligt at lande i Kabul?

– Det blev meldt ud i går (tirsdag, red.), at amerikanerne indenfor kort tid vil åbne op for civil flyvning fra Kabul. De har fået et hegn op at stå igen, de har fået en flyveledelse op at køre, så man kan snakke med nogen på radioen, alle de ting, der skal være der. Og hånden på hjertet: det er jo også i Talebans interesse, at tingene normaliseres.

Er det her en engangsforestilling for DAT?

– Vi ved ikke, hvor mange gange vi skal af sted. Vi er standby. Det er udenrigsministeriet, der styrer den videre udvikling.